Mærkeligt tilfælde? hvad gør jeg? hvad skal jeg?

Om 10 dage altså d.10/6 2020 slutter min barsel hvilket jeg bestemt ikke ser frem til, ikke kun fordi at jeg ikke ved hvad jeg skal med mit arbejdsliv når den slutter, men også fordi at den slutter på Nords døds dag som også er den 10/6. Jeg ved godt at det er et tilfælde men jeg synes alligvel det er et uhyggeligt et af slagsen, og en ting er sikkert jeg har ikke tænkt mig at skulle snakke med jobcenter den dag. Jeg ved som sagt ikke hvad jeg skal når min barsel slutter, men jeg vil meget meget gerne ud af systemet, jeg har rigtig mange ideer til hvad jeg gerne vil lave problemet er bare at de ting jeg gerne vil, ville jeg ikke kunne leve af, ihvertfald ikke i starten og jeg er jo nød til at kunne betale regninger osv. så hvad gør jeg? hvad skal jeg? Jeg er på ingen måde klar til at Zai skal i institutionen endnu, jeg synes han er for lille selvom han har samme alder som da Nord startede, men Nord kunne næsten gå, Nord forstod meget mere og han kunne sige få ord som Ja og ryste på hoved hvis det var et nej og så var han vand til at blive passet, Zai er ikke så hurtig og virker derfor yngre og så har Zai kun været væk fra mig meget lidt og i kortere tid afgangen, så jeg synes hverken han eller jeg er klar til vuggestue, meget af det hænger sammen med Nords død, jeg er bange for at gå glip af tid med Zai for tænk hvis jeg også mister ham, jeg er bange for at miste ham og især når vi ikke er sammen, og så kan jeg ikke slå tanken ud af mit hoved om at det sidste sted jeg så Nord i live var i vuggestuen, jeg kan mærke at når jeg tænker på at skulle aflevere Zai til nogen jeg ikke kender så får jeg det dårligt, jeg får svært ved at trække vejret, mit hjerte begynder at banke hårdt og alt alt for hurtig og hvis jeg ikke skynder mig at flytte mig fra tanken om at skulle aflevere ham begynder jeg at græde. Så selvom jeg var super glad for Nords vuggestue og jeg er sikker på at Zai også godt kunne blive glad for at gå i vuggestue så er det bare alt fortidligt for os begge to for jeg tror helt bestemt at han ville kunne mærke angsten osv på mig, så hvad gør jeg? hvad skal jeg?

jeg har overvejet at blive dagpleje mor men det kræver jo at jeg kan finde et andet barn som kan med Zai og jeg, og at dets forældre også synes det er en god ide at jeg passer deres barn, og hvor finder man så det henne? jeg vil helst have at det er et barn vis forældre kender mig og min historie men kan jeg finde det? Jeg har fået afvide at man i nogen kommuner kan være dagpleje mor for kun sit eget barn, men selvfølgelig ikke i Københavns, det ville ellers være perfekt, så skulle jeg ikke stresse over at min barsel slutter, og jeg ville kunne bruge tid på at finde en familie og et barn der passer til Zai og jeg uden stress, for jeg ville økonomiske godt kunne klare den uden et ekstra barn i et par måneder, men ja det skal selvfølgelig ikke være så nemt, så hvad gør jeg? hvad skal jeg?

Tankerne køre rundt og jeg har som sagt mange ideer om hvad jeg gerne vil eller kan gøre når min barsel slutter, men det er som om at jeg ikke kan tage en beslutning og jeg kan på ingen måde finde et sted at starte, det er som om at der ikke er plads i mit hoved til andet end Zai og tanken om at nu kommer Nords døds dag snart og hvordan klare jeg den? Jeg kan allerede mærke at den sidder i kroppen på mig, og det har den gjort i noget tid, jeg har ondt i mine muskler og led, jeg har små hovedpine og jeg sover om muligt endnu mindre og dårligere end normalt, jeg vågner badet i sved ellers fryser jeg så meget at jeg ikke kan sove, jeg græder hver gang Zai sover og jeg er alene også på de ellers gode dage, det er som om min krop og hjerne nægter at lad mig glemme at mit livs værste dag rammer lige om lidt. Selvom jeg også har haft det sådan de andre år, så forstår jeg stadig ikke hvorfor? Altså jeg forstår godt at jeg får det dårligt på døds dagen, der glennem lever jeg jo dagen igen og igen og mine tanker er kun på Nord og det der skete, men hvorfor sætter dagen sig i mig så lang tid før? er det frygt ? eller hvad er det? jeg har det ikke sådan ellers heller ikke på de dårlige dage hvor jeg er dybt ulykkelig og smerten, sorgen og savnet fylder alt, tiden før døds dagen er bare en anden og jeg kan ikke forklare hvorfor, for jeg forstår det ikke selv, jeg ved bare at jeg føler mig tom, trist, syg, sårbar, ensom, alene og meget meget bange for hvordan kommer jeg igennem dagen og hvordan finder jeg ud af hvad jeg skal med mit liv? jeg skulle selvfølgelig have tænkt på alt det her med hvad skal jeg med mit liv når min barsel slutter nået før, og det har jeg da også gjort men jeg har bare ikke kunne slippe datoen hvilket jeg godt ved er dumt, men det er desværre bare sandhenden så hvad gør jeg? hvad skal jeg ?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen