Browsing Category

Nord

Min hverdag, Nord

Et tegn fra min døde søn Nord?

11. marts 2017

Igår fredag d. 10/3 var det 9 måneder siden min søn Nord blev slået ihjel af sin far. Jeg vågnede op nærmest grædende, jeg sætter mig i vinduskarmen, kigget op mod himmelen, Nord, hvordan skal jeg leve uden dig, jeg kan ikke uden dig, du er nød til at vise mig at du stadig er her, jeg har brug for dig.

Da jeg senere på dagen, går forbi den kirke vi holde hans begravelse i, ser jeg at der er Natkirke i aften, jeg tænker at, måske skal jeg gå der over senere i aften, og tænde et lys for Nord.

Snapchat-59373267

Da jeg om aften kommer hjem, efter at have gået tur med Batman, (min lille franske bulldog) sætter jeg mig i sofaen, tænder for tvet, og tager den bærbar frem, for at skrive lidt blog, det har været en meget svær og hård dag, og jeg har brug for at få lidt luft fra tankerne og smerten, det hjælper mig nogen gange at få skrevet, så det kommer ud. Da jeg er færdig med at skrive, ligger jeg computeren fra mig, og overgiver mig til sofaen og tvet, hvor der køre x-faktor, og selvom jeg ikke har fuldt med, så kan det vel stadig underholde lidt. Jeg er træt og udkørt, og da der er sunget et par sange, tænker jeg at, måske skal jeg bare gå i seng, men så rammer en følelse mig, jeg skal over i kirken. Jeg roder i en skuffe efter Nord´s kompas, for det skal jeg have med mig, jeg føler jeg skal skynde mig, så jeg griber min jakker og hopper i et par sko og så er det ud af døren. Da jeg kommer ned på gaden, har jeg lyst til at løbe, og jeg ved ikke hvorfor, men det er som om, at noget i mig siger, jeg skal hurtig over i kirken. Jeg går meget meget hurtig, det er ligefør at jeg løber, da jeg kommer ind i kirken er der gang i en lille gudstjeneste over i den ene siden, der hvor man normalt tænder lys og kan sidde og kigge på dem, som jeg har gjort så mange gange siden Nord´s død. Jeg går stille frem mod det sted Nord´s kiste stod, den dag han blev begravet, jeg kan stadig se den for mig, der for ende, på gulvet. Billederne af kisten og Nord som ligger i den, køre igen og igen i mit hoved, det var så hårdt at se sin lille dreng ligge der i en kiste, han var stadig smuk, men han så ældre ud. Jeg kan huske at jeg havde lyst til at ligge mig op ved siden af ham. Jeg ville holde ham i mine arme, han skulle ikke ligge der, han fortjente det ikke. Nord skulle leve, Nord elskede livet. Jeg stiller mig, der hvor kisten stod, og jeg høre svagt præsten sige noget om, en stærk og sårbar kvinde i hende gudstjeneste, og der går det op for mig, at det er samme præst som til Nord´s begravelse, jeg for kuldegysninger. Jeg kigger op på de engle der er et “billede” af, og da jeg lader blikket falde, på den engle jeg også kigget på til Nord´s begravelse, siger præsten, og nu skal vi synge, du som har tændt millioner af stjerne, jeg bliver med et sat tilbage til dagen vi begravede Nord. Tåreren vælder frem, det er den første salme vi sang til Nord´s begravelse. Jeg går over mod der hvor gudstjenesten er, og præsten for øje på mig, hun sender mig et kærligt men også et lidt smerte fuldt smil. Jeg sætter mig på en af bænkene tæt ved dem, jeg lader tårerne strømme, jeg er på mange måder hivet tilbage til dagen Nord blev begravet, som jo også var den sidste dag jeg så og kyssede hans smukke krop.

Snapchat-640717297

Efter gudstjenesten er slut, kommer præsten over og sætter sig ved siden af mig, vi krammer, og hun spøger ind til mig, og hvorfor jeg lige er her idag, jeg fortæller hende at det idag er 9 måneder siden Nord døde, og at noget i mig sagde at jeg skulle gå her over, hun siger at hun tror på at det er Nord, for selvom det jo kan være et tilfælde at de synger lige netop, du som har tændt milioner af stjerner (Nord´s salme) nærmest ligesom jeg kommer ind, så virker det ikke sådan. Vi snakker om at nogen gange kan man godt have kontakt uden at kunne se hinanden, og jeg tror det var lige netop det Nord og jeg havde. Da vi har snakket i noget tid, og jeg har fået grædt godt ud, rejser vi os, krammer farvel, og så går jeg over for at tænde et lys for Nord, jeg står længe og kigger på lyset der brander, imens tårerne igen triller ned af mine kinder. Da der ikke længere kommer flere tårer og jeg er klar til at gå, sender jeg et luft kys ud i kirken og siger, husk mor elsker dig, og så går jeg, ligesom jeg gjorde den morgen jeg afleveret ham i vuggestuen for sidste gang. Og jeg går med samme følelse som den morgen, nemlig kærlighed og at vi selvfølgelig ses igen. Det gjorde vi desværre ikke den gang, men det gør vi en dag, det SKAL vi, vi høre sammen, mor og Nord altid altid. Da jeg går fra kirken og kommer hjem, føler jeg at jeg har været sammen med Nord, og jeg går i seng med en følelse af kærlighed.

Snapchat-1600447325

Nord du har tændt milioner af stjerner, du vil altid være min nr 1, og min kærlighed til dig forsvinder aldrig, den bliver kun større og større. Så længe mit hjerte slår, slår dit hjerte i mit. Mor og Nord altid altid.

You Might Also Like

Min hverdag, Nord

Valentines day = smerte, savn og kærlighed

14. februar 2017

Det er valentine´s day idag, en dag jeg normalt synes er hyggelig, det er en dag i kærlighedens tegn, og det behøver ikke betyde at man skal have en kæreste for at fejre den, eller at man skal købe gaver, blomster osv. Nej det er en dag hvor man skal vise og/eller fortælle dem at man elsker at man elsker dem. Kan man ikke gøre det alle andre dage? Jo det kan man godt, men gør vi det? hvorfor skal vi have en dag hvor vi gør det? Jo det skal vi, for at vi husker det, rigtig mange mennesker er dårlige til at vise eller sige at de elsker en, og der kan dagen idag hjælpe lidt. Selvfølgelige ville det være meget federe, hvis hver dag var en kærligheds dag, og det er en ting jeg altid selv har dyrket meget, jeg synes det er vigtigt at fortælle dem man elsker at man elsker dem, og jeg tror heller ikke at de mennesker jeg elsker er i tvivl om at jeg elsker dem, for jeg prøver at vise det tit og jeg siger det meget, (ikke kun på valentine´s day) Det gælder især Nord, jeg sagde hver dag, jeg elsker dig eller mor elsker dig, og det gør jeg faktisk stadig, hver dag, for det gør jeg, jeg elsker Nord, hver dag, hele tiden, og derfor siger jeg det stadig højt hver dag. Nord mor elsker dig.

Sidste år på Valentines day, var jeg i Thiland, med hele familien, mor, far, min bror, svigerinde, fætter Ja-ja og Nord, det var den bedste ferie nogenside, der var så meget kærlighed, lykke og hygge, og det var der selvfølgelig også på Valentines day. Vi hyggede hele dagen, med at bygge sandslotte, Nord smadret dem igen, og grinede hver gang, hel vildt, vi badet både i poolen og på stranden, og Nord var blevet så sej til at svømme med bade vinger. Han kastede sig bare ud i vandet, ikke bange for noget, så tillidsfuld, sikker på at verden var et trygt og kærligt sted, det var vidunderligt at se, men også et stort arbejde, for han skulle jo redes nogen gange, når han løb ud i vandet uden vinder på, eller han bare spang i poolen, så med Nord skulle man altid være på og være vågen, for der var knald på. Nord, han skulle opleve det hele, og gerne på den halve tid, og når man ser tilbage på det, er det som om Nord godt viste at han skulle nå så meget som muligt, som om han godt viste at han ikke havde så meget tid her på jorden, så han skulle have det hele med. Om aften to vi det fine tøj på, og jeg fik en smuk lyserød rose af Nord. Han var så smuk og sød i sin fine skjorte, vi spiste lækker mad, og da vi kom hjem den aften, stod den på putning og masser af kys og kram inden det var senge tid.

Idag her et år efter, ville jeg ønske jeg kunne opleve igen, hvis jeg dog bare kunne sætte tiden tilbage og bare blive der i min lykke og kærligheds bobel med Nord til evig tid Men sådan er livet og virkeligheden desværre ikke, og intet vare evigt (andet end ægte kærlighed) så hvad gør man så, når ens kærlighed ikke er her mere? Hvordan fejre man kæreligheds dag? Valentines day? For mig, har dagen idag været svær, fyldt med savn og smerte, (ligesom alle andre dage) men den har også været fyldt med kærlighed og minder om min vidunderlige dreng, min Valentine. Jeg var en tur forbi tatovøren for lige at få tegnet min tatovering af Nord op, og selvom jeg ikke tænkte over det, da jeg booket tiden, var det den helt rigtige dag at gøre det på, smerte og kærlighed på engang. Nord er min kærlighed, min stolthed, min styrke og min smerte. Dagen idag gør ondt, det gør den fordi jeg elsker Nord, fordi jeg savner ham og fordi den jeg helst vil vise og give min kærlighed til, ikke er her til at modtage den, men Nord er og vil altid være min kærlighed, min valentine. Mor og Nord altid altid, mor elsker dig. Happy Valentines day min skat.

Valentine

 

You Might Also Like

Min hverdag, Nord

Næste år skat, (men så længe levet han ikke)

9. februar 2017

Det er vinter, det er morgen og det har sneet i løbet af natten, så der ligger lidt sne, Nord synes at det er sjovt, så turen til vuggestuen tager noget længere tid end normalt, for vi skal jo lige lege lidt i sneen. Da jeg senere samme dag henter Nord, er der ikke meget sne tilbage, men vi går alligevel på volden og leger i den sne der er tilbage, Nord griner hver gang jeg laver en snebold og kaster den, han forsøger også selv at leve en, men det går ikke så godt, så det bliver mest til at han bare kaster sne op i luften og får det hele i hoved selv, men han synes det er sjovt, og han kaster sig også ned i sneen flere gange. Sneen smelter og forsvinder. Nogen dage efter om aften, da Nord er kommet i nattøjet, kalder han på mig, han står og kigger ud af altandøren. Hvad kigger du på Norden? han peger og sige Eee, jeg kigger ud, og kan ikke se noget, Mor kan ikke se hvad du peger på? hvad kan du se? Nord peger igen og siger Eeee Eeee, og han bliver lidt fustræret over jeg ikke lige kan se hvad han peger på, og siger Eee Eee igen. Det går så op for mig, at det er begyndt at sne. Du peger på sneen, ja mor kan godt se det sner skat, hvor er det fint. Nord nikker, og står helt op af ruden. Kom min skat det er senge tid, jeg tager Nord i hånden, og han går med ind i soveværelset, jeg tager hans dyne op og ryster den, da jeg vender mig rund for at løfte Nord op i sengen, er han på vej ud af soveværelset. Hey du din lille bandit, du skal putte sove, kom så her. Men Nord er smuttet, jeg går efter ham ud i gangen, hvor han henter sine sko, jeg smiler og siger, vi skal ikke ud nu skat, vi kan lege i sneen imorgen. Nord er ikke helt enig og vil gerne ud, men han stiller dog sine sko pænt på plads, da jeg siger kom min skat, vi går ind og synger en sang og putte lidt. Vi synger og putter, og jeg siger godnat, Nord ligger sig pænt ned, men efter et par minutter kalder han igen på mig. Jeg går ind til hans seng, hvor han har rejst sig op, skat du skal ligge dig ned og sove, han peger mod vinduet og siger Eee, Ja skat, mor ved godt at det sner, men du skal sove og vi skal ikke ud nu. Næste år skat, når du er blevet større og det sner, så kan vi gå ud en aften og lege i sneen, vi kan lave engle og snemænd, men nu skal du sove. Jeg kysser Nord og han ligger sig pænt ned og falder hurtig i søvn. Vi fik leget i sneen dagen efter.

2016-01-08 13.25.50

Nu her et år efter, sner det så igen, Jeg er på vej hjem, gaderne ligger øde, jeg cykler forbi Nord´s træ, og siger, se min skat, det sner, kan du huske da vi leget i det, og hvor sjovt vi havde det, åh hvor ville jeg ønske vi kunne gøre det igen, bare en gang mere. En tåre triller ned af min kind, jeg krammer træet, og sender et kys mod himmelen, mor elsker dig. Jeg går med min cykel på volden, og tænker på minderne med Nord i sneen, jeg smiler, mens tårerne triller. Det var så sjov og det er så dejligt et minde. Det gør så ondt at vi ikke skal opleve det igen. Jeg tørene bort, og kigger mod himmelen, mor savner dig så meget min skat. Jeg er næsten hjemme, da mindet med ordene, Næste år skat, når du er blevet større og det sner, så kan vi gå ud en aften og lege i sneen, dukker op. Mit hjerte banker hårdt og hurtig, og tårene vælder ud, jeg kan slet ikke styre det. åh gud, undskyld min skat, jeg bryder sammen, endnu et løfte jeg ikke kan holde. Der går nogen unge drenge forbi mig, de kigger mærkeligt/bekymret på mig, da jeg jo går og stor tuder, jeg prøver at samle mig lidt, og jeg får nogenlunde styr på mig selv og tårerne igen, men det er kun lige indtil jeg for øje på min mor, og så bryder jeg sammen igen. Jeg når slet ikke at sige noget eller fortælle hende hvorfor jeg er brudt sammen, hun holder mig bare tæt, og siger, jeg ved det godt skat, det er også så uretfærdigt og meningens løst. Hun holder om mig imens jeg græder ud i hendes arme. Vi snakker om Nord, minderne og hans død imens vi spiser, men jeg er stadig ramt, og græder meget imens. Jeg er så bange for at Nord føler sig sviget, jeg kan ikke holde tanken ud om at han har ligget der på sengen helt alene i så mange timer, selvom han var død, men måske har han kigge ned på sig selv, og tænkt, hvorfor er min mor der ikke, måske var han bange da han døde, måske kaldte han på mig. Jeg deler mine tanker med min mor, og hun bliver hos mig og sover. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan bedre falde i søvn og sove når jeg ikke er alene og det er også selvom min mor sidder inde i stuen, men det er bare beroligne at der er nogen der. Jeg falder i søvn, og sover faktisk okay den nat, og så drømte jeg faktisk at Nord og jeg leget i sneen.

20160101_125255

You Might Also Like

Min hverdag, Nord

Et minde på facebook

19. januar 2017

Der dukker et minde op på facebook, det giver et sæt i min krop og et stik i mit hjerte, jeg for tårer i øjnene, og savnet til Nord vokser, selvom det ikke burde være muligt, jeg savner ham mere end jeg på nogen måde kan beskrive, jeg føler mig tom og ensom, og jeg ville ønske jeg bare kunne lukke mine øjne og være hos Nord. Jeg klikker på videoen mindet viser, mindet der dukker op på facebook, er hvor Nord og jeg for et år siden, sidder og synger, jeg husker det som var det igår, og jeg kan ikke holde tårerne tilbage. Jeg sang tit for Nord inden han skulle ind og sove, og det går op for mig, at jeg siden Nord´s død ikke rigtig synger mere, jeg elskede at synge for Nord. Nord var en dreng med krudt i røven og der skulle altid ske noget, han var ikke en dreng man kunne sætte foran tv´et og så lige få lavet maden færdig, nej Nord ville ikke gå glip af noget. Der var altid fuld fart på, men når vi sang, faldt Nord til ro, og vi kunne sidde og putte i meget lang tid. Jeg elskede vores aftner sammen, der var så dejligt at han gad, sidde og putte, og når han så sang med, var det bare det bedste, mit hjerte blev fyldt med lykke. En aften da vi sad og sang, kom sangen, your song (Elton John) til mig, og jeg sang den for Nord, det gav så meget mening, for verden var vidunderlig med ham i den. Han gjorde verden vidunderlig, og selvom mit hjerte var knust, (ulykkelig kærlighed) var jeg lykkelig når jeg var i selskab med Nord, han gjorde mig så lykkelig. Jeg sang sangen for Nord, og jeg kan huske hvordan han puttede sig ind til mig, det var vidunderligt, jeg sang sangen en gang mere, hvor jeg filmede det, og der sang Nord så med, jeg kan huske følsen af glæde, tænk at jeg var så heldig at have så vidunderlig dejlig en dreng, han var lykken selv. Nu sidder jeg så tilbage med et knust hjerte, og denne gang desværre ikke pga. kæreste sorger, Mit hjerte er knust fordi den dejligste lille og glade dreng ikke fik lov til at leve. Jeg sidder tilbage med sorgen og smerten ved at have mistede det jeg elsker allermest, jeg har ingen ide om hvordan jeg igen skal finde lysten til live igen. Jeg savner den lykke følelse Nord gav, jeg savner Nord, og jeg ville give alt for at få bare en sang mere med Nord. X tog Nord fra mig, X tog Nord fra verden, X tog livet fra Nord, men minderne og kærligheden til Nord kan han aldrig tage. Nord min elskede lille dreng, mor elsker dig, og mor vil altid elske dig. Du var kærligheden og lykken selv. Mor og Nord altid altid

You Might Also Like

Nord

Et skønt minde fra Halloween sidste år

7. november 2016

Det er halloween, Jeg har aftalt med en veninde at vi skal i Tivoli. Jeg henter Nord fra vuggestuen, han er glad og jeg kan mærke at det nok skal blive en god tur. Vi glæder os helt vildt, for selvom vi har været i Tivoli før så har Nord aldrig prøvet noget der inde før og det skal han idag. Da vi kommer ind i Tivoli starter vi på Rasmus klump legepladsen, Nord har næsten lige lært at gå, så ja han vil bare der ud af, og rutsjebanen er bare et hit, Nord har en fest og det er svært at få ham med videre. Der bliver spillet musik, og Nord er meget imponeret over at Cille kan lave musik ved at slå på noget med en pind. Vi prøver de gamle biler, og Nord elsker det, hans øjne lyser og han er bare et stort smil, det er vidunderligt at se, så Cille og jeg tager skiftes turen med ham igen og igen, og vi får endda lov til at køre gratis en del også, Nord for nemlig charmeret ham der arbejder der, og han kan se at Nord bare synes det er toppen at køre rundt i de gamle biler. Vi går forbi en karrusel, Nord peger og vil gerne prøve den også, jeg er ikke god til karruseller, så der for moster Cille lov at tage turen alene med Nord, Nord synes selv han er rigtig sej, fordi han sidder på en “stor” hest, højt oppe, Cille holder ham selvfølgelig, men stoltheden lyser stadig ud af Nord hver gang de køre forbi mig, de vinker og jeg kan se Nord synes det er virkelig sjovt. Jeg elsker Cille for at elske min søn, det er vidunderligt at have en veninde der vil ham så gerne, der er tit når vi er ude sammen at Cille “har” Nord, det er hende der holder ham i hånden når vi går, det er hende der tager ham op af klapvognen og bære rundt på ham, når han ikke gider sidde der mere, hun fjoller med ham, leger med ham, hun giver ham mad, og trøster ham hvis han bliver ked af det eller slår sig. Hun er så meget mere end bare en veninde, og Nord elsker sin moster Gille.

20151028_16330820151028_162556

Da de er færdig med at køre karrusel og jeg er blevet helt rundtosset bare af at kigge på dem, er det tid til vi skal have noget at spise, Nord er så glad for mad, så det er nemt at finde et sted at spise hvor der også er noget han gider at spise, for han kan lide alt, vi hygger og spiser i noget tid, og så er vi klar til mere Tivoli, der er blevet mørket imellem tiden og haven er så (u)hyggelig med alle lysene og halloween pynten.  Da vi går forbi de gamle biler, vil Nord selvfølgelig prøve dem igen, så det gør vi så, da vi har taget et par ture mere er Nord ved at være træt, jeg ligger ham til at putte i klapvognen, og jeg kan mærke på ham, at det har været en god dag, han ligger bare og hygger og putter, vi går lidt rundt og der går ikke længe før at Nord sover. Cille og jeg går en lille tur gemmen haven og snakker, vi snakker om at næste år der skal vi her ind igen, og så er Nord også blevet så stor at han kan prøve meget mere, for der var mange ting han gerne ville prøve, men hvor han var lige lidt for lille. Vi snakker også om at vi da helt sikkert skal her ind igen til Jul.

20151028_172833

 

Vi går hjem, og da jeg kommer hjem, bære jeg Nord op, jeg for taget tøjet af ham og givet ham en tør numse uden han vågner, men da han skal have nattøj på vågner han lige lidt, men ligeså snart han har fået nattøj på og er kommet over i sin seng, med sin sut og Nulle så sover han igen. Det har været en vidunderlig dag.

20151028_170531

Det var så dejlig en dag, jeg husker hvert et smil, og hans stålende øjne, jeg er så glad for jeg har de her minder. Men det gør så ondt at jeg ikke får lov at opleve flere dage med Nord, Jeg havde aldrig troet jeg skulle miste ham, jeg troede jeg havde alt tiden i verden, alt tid til at opleve alt med ham, og at jeg selvfølgelig skulle i Tivoli med ham igen i år, at jeg skulle se ham vokse op og indtage hele verden. Men sådan ville X det ikke. Det gør så ondt og jeg har svært ved at se at live kan blive værd at leve igen, når Nord ikke længere er her, han var hele min verden. Min kærlighed, min stolthed, min styrke, og nu også min smerte. Nord min elskede skat, jeg mangler dig, jeg savner dig så ubeskriveligt meget, og jeg elsker dig mere end noget andet. Du vil altid være min Nr 1. Mor og Nord altid altid.

[vidcore vid=”cya9VHTE”]

 

[vidcore vid=”5SvKxQAr”]

 

You Might Also Like

Nord

En af de mange hårde nætter/morgner jeg ville give alt for at få igen

30. september 2016

kl. er 04.50 Nord er vågen for 4 gang i nat. Han sover ikke så længe afgangen, hverken om natten eller om dagen, (og idag giver det “mening” for det havde han simpelhen ikke tid til) Det er ved at sætte sine spor på mig, jeg er træt, meget træt, jeg har kun sovet i max 2 timer afgangen siden Nord blev født. Nord græder, så jeg står op og går over til hans vugge, jeg tager ham op, og går så ind stuen med ham for ikke at vægge X. Er han mon allerede sulten igen? jeg sætter mig i sofaen, og ammer Nord, jeg kigger på ham og siger, du gider da bare slet ikke sove var? din mor synes ellers vi skal sove lidt, mor er så træt. Nord bliver lidt ked af det da en bøvs har sat sig fast, X vender sig i sengen og jeg kan høre han mumler et eller andet om at det er utroligt at man ikke kan være stille, jeg bliver vildt irriteret, og saver, han kan sgu da bare selv kan stå op og tage ham lidt hvis det skal være sådan, X lader som om han ikke høre mig og vender sig bare rundt og sover videre. Jeg ryster på hoved og siger for mig selv, ja det kunne han sgu da godt, bare engang i mellem, men det er aldrig sket og det kommer han sgu nok heller aldrig til. Så kommer bøvsen fra Nord og han er igen selv tilfreds og glad. Jeg kigger på Nord, han er så smuk, og hvor er han blevet stor, han er 3 måneder gammel, og han er bare vokset så meget, der er sket så meget, det er jo helt vildt. Jeg aer ham over panden, hans blik fanger mit, jeg elsker når han kigger mig så dybt og intenst i øjnene, og jeg mærker hvordan kærligheden bobler i mig. Det begynder så småt at blive lyst, jeg går lidt frem og tilbage med Nord i armmene imens jeg synger solen er så rød mor og elefantens vuggevise på skift indtil Nord endelig falder i søvn igen, jeg kysser ham siger mor elsker dig. Jeg lister mig ind i soveværelset og ligger Nord over i sin vugge og så går jeg selv i seng igen. kl. 07.10 starter vi forfra, men nu er det lyst, himlen er smuk, man kan mærke at byen er begyndt at vågne, men her er stadig stille. Da jeg har givet Nord mad og en tør numse, giver jeg ham overtøj på, finder bæreselen frem og så er vi klar til at gå en tur med hunden (Batman) Vi går på Volden, Det er en dejlig morgen, kold, men smuk, da vi næsten er ved langebro, kan jeg mærke at Nord er træt og han er lige ved at falde hen, så vi vender rundt og går hjem af, Jeg kæmper for at holde Nord vågen. Det kunne være dejligt hvis jeg lige kunne få lov at sove lidt mere, inden dagen går i gang for alvor, for jeg for aldrig sovet i løbet af dagen, der sker for meget, og når Nord sover, skal der laves en masse ting, så selvom det tit er min plan at sove når han sover, så sker det bare aldrig. Jeg må indse at jeg ikke kan holde ham vågen og Nord sover inden vi når helt hjem, jeg tager ham stille ud af bæreselen og får taget tøjet af ham uden han vågner, jeg ligger ham over i vuggen. Jeg smider selv tøjet og hopper over i sengen hvor X også stadig sover. kl lidt over 10.00 vågner Nord, jeg kan huske jeg tænker pis, jeg var lige fandet i søvn, og jeg er så træt, men jeg står op igen, tager Nord op, jeg ammer ham igen, bøvser ham af og giver ham en tør numse, før jeg går over for at vægge X. Stille siger jeg skat, imens jeg aer hans hår, skat er du ikke sød at tage ham lidt, han har lige fået mad og en tør rumpe, jeg er virkelig virkelig træt. X skubber min arm væk og vender sig rund, jeg siger det igen, vil du ikke godt tage ham lidt, bare en times tid? X vender sig, kigger på mig og siger skal det være nu, jeg er sgu os pisse træt. Jeg bliver så gal og ked af det, og nærmest råber ja det skal være NU, jeg har ikke sovet i 3 måneder, og jeg kan sgu ikke blive ved at hænge sammen uden søvn. X sætter sig op, han sidder der længe, uden at gøre eller sige noget, imens jeg holder Nord hen mod ham, så han kan tage ham, men det sker ikke, jeg bliver godt sur, og siger, gad du eller hvad, enlig ikke, siger han, men jeg skal nok gøre det. Jeg kan huske hvordan følelserne vælde rundt i mig, jeg var ked af det, skuffet, såret og sur. Da han bliver siddende, ender jeg med at sige, GLEM det jeg gør det selv, ok siger X  bare og ligger sig ned og sover videre. tåreren presser jeg på og jeg er så gal at jeg bare har lyst til at råbe og skrige af ham, men da jeg står med Nord i armene, bliver det bare til et stille fuck dig og så går jeg igen ind i stuen. Jeg ligger Nord på et legetæppe og ligger mig ned til ham, vi ligger og leger, og så sker det, Nord kigger på mig, på en måde så alt andet forsvinder og selvom jeg er sindsyg træt, så er han det hele værd, hans smil smelter mig, og jeg er fyldt op af lykke. Vi havde en dejlig dag sammen Nord, Batman og jeg og det er en af de dage jeg aldrig glemmer. Jeg glemmer aldrig den måde Nord kiggede på mig på, som om han var så taknemmelig for at jeg var der, og han fyldte mig op med kærlighed. Den kærlighed vil jeg aldrig glemme og den har gjort mig til et bedre menneske. Mor og Nord altid altid.

20151018_155218

You Might Also Like

Nord

Nord´s fødsel

16. september 2016

Det er lørdag d. 1/11 2014 og i morgen søndag er jeg gået en uge over tid, maven er stor, men på ingen måde i vejen, så hvorfor ikke arbejde, når man kan, vil og stadig har overskud til det. Så jeg tager i salonen (B Nice) og har en skøn dag på jobbet. Efter job, mødes jeg ved nogen veninder, vi tager i Tivoli, hygger og spiser kage bord på Nimb. Om aften tager X og jeg over og spise hos Q, det er hyggeligt, men jeg er træt, så vi tager tidligt hjem. Da vi endelig kommer jeg hjem, kigger jeg mig omkring, lejligheden er stadig ikke helt færdig efter et kæmpe byggeprojekt, der er stadig rod, og flyttekasser over det hele, men vi kan da bo her igen nu. Vi har ellers boet i min venindes lejelighed, da vi ikke kunne være hos os selv og jeg ikke kunne være alt det støv osv. Jeg rydder lidt op, men kan ikke overskue at gøre rent, så jeg tænker for mig selv at det må jeg gøre i morgen, og så jeg går i seng.  X har sat sig til at spille Fifa som altid, når der var en mulighed for det.

Jeg vågner ca. kl. 01.30 ved at det føles som om nogen hiver en prop ud af mig, (som når man tømmer et badekar) jeg sætter mig op med et sæt, kigger på X og siger jeg tror vandet er gået, han ser på mig og siger rolig nu, er du sikker på du ikke bare har tisset i sengen. ja siger jeg, vanden er gået. Jeg står ud af sengen, jeg når ikke helt ud på toilettet før der igen bliver lukket vand ud, og så sidder jeg ellers på toilette, indtil mine ben sover, og jeg må have hjælp til at rejse mig. Vi/X ringer til hospitalet, og fortæller dem at vandet er gået, vi for en tid til undersøgelse søndag kl. 10.30. De siger, jeg skal se om jeg kan få sovet lidt. Jeg tænker at jeg lige skal i bad først, i badet øver jeg lige min vejr trækning, så jeg er klar til når der kommer V´er.

Jeg går i seng igen, men jeg kan selvfølgelig ikke sove, jeg glæder mig alt for meget, til at møde det lille væsen der er inden i mig. X sover, Klokken ca. 05.30 vækker jeg ham og siger, at jeg tror jeg så småt er ved at få V´er, og at han godt lige må ringe og sige det til hospitalet, vi for af vide, at det er godt vi ringer, men at vi bare skal komme kl 10.30. som aftalt. Der kommer så småt flere og flere V´er og da kl er. 07.00 ca. vækker jeg ham igen og siger, at vi er nød til snart at tage afsted til hospitalet, da mine ben begynder at gøre ondt, og jeg ikke tror jeg kan komme ned af trapperne hvis vi ikke tager afsted snart. X bliver ved at sige, at vi først har en tid 10.30 så der er ingen grund til at tage afsted i nu, og at jeg ikke ser ud til at have ondt, (jeg bliver normalt ret sur når jeg har ondt, men det har jeg på ingen måde nu) jeg får ham dog til sidst overtalt, ved at true ham med, at ellers fødder jeg hjemme, til at ringe efter min mor så hun kan køre os.

Da min mor kommer, kigger hun en gang på mig og siger så, vi skal afsted nu. X ringer igen til hospitalet og siger at vi altså er på vej nu, de siger at det er selvfølgelig okay, men at vi skal forberede os på at vi bliver sendt hjem igen. På vejen ned af trappen og ud til bilen for jeg en del V´er og det begyder at presse lidt på bagtil. Da vi kl 09.00 ankommer til Hvidovre siger min mor, jeg finder lige en kørestol til dig, jeg råber at jeg sgu godt selv kan gå, jeg er ikke syg, jeg skal bare føde et barn. Men jeg må så indrømme at det kan jeg ikke, mine ben kan ikke bære mig, de går i krampe hver gang jeg ligger vægt på min ben. Der kommer en mand med en kørestol, han var godt nok fra en anden afdeling, men min mor har fået ham, til lige at køre mig til modtagelsen.

Vi bliver vist ind i et undersøgelses rum, jeg ligger mig op på briksen, Jordmorden kigger på mig, og siger nu undersøger jeg dig lige, og så ser vi om i skal blive, eller om i bliver sendt hjem. Hendes næste ord er så, ja i bliver så ikke sendt hjem, du er 7 cm åben, så du er i fødsel, jeg skal lige finde ud af hvilken stue du skal på og så komme jeg igen. Da hun kommer igen, snakker vi kort om mine ønsker til fødselen, jeg vil ikke have hospitals tøj på, (man ser så syg ud og det er jeg ikke) Jeg vil som udgangs punkt ikke have noget smertestillende. jeg afbryder hende, da jeg føler jeg skal presse, jeg kæmper virkelig for ikke at gøre det, (jeg vil ikke gå i stykker) Jordmoren kigger på mig og siger det skal du ikke, du er ikke åben nok i nu. Jeg holder dog på at det skal jeg, og hun undersøger mig igen, hvorefter hun siger, ja okay, du er helt åben (10cm) så vi køre dig afsted til føden gangen med det samme. Jeg bliver kørt ind på en stue og skal over i en anden seng, jeg triller nærmest over, og ender med at stå på alle fire, iført kun en top og sokker, jeg kæmper virkelig for ikke at presse, imens jeg siger at jeg gerne vil have lagt et lavement, jordmoren svare, det når du ikke. Jeg vil gerne i vand, (det sagde jeg os da vi ringet) Jordmoren siger igen det når du ikke. Jamen så vil jeg gerne bare have mine sokker af, hun smiler og siger den kan vi godt klare, jeg kunne slet ikke oversku at skulle føde iført kun en top og sokker.

kl er 09.30 da vi kommer til fødegangen. Der bliver sat en måler på min mave, så de kan følge med i hvordan baby har det, (jeg ved ikke at jeg skal have en søn) Da jeg endelig for lov at presse, synes jeg det er vild grænseoverskridende, så det første pres er ikke så meget et pres, Jordmoren kigger på mig og siger, det kan du godt gøre bedre, nu du endelig må. Jeg presser 2 gange mere, baby er lidt stresset, nok fordi det hele er gået lidt stærkt. Jeg får lidt ilt, presser engang mere, og så siger jordmoren, nu får du 3-5 pres mere, og hvis baby ikke kommer ud, så henter vi koppen, X kigger på mig og siger hvad fanden skal de bruge en kop til, jeg svare, en sugekroppe din tosse, men jeg skal nok selv få baby ud, jeg presser 2 gange mere og så er Baby ude, jeg tager selv imod baby, og da jeg hiver baby op på bryste af mig får jeg lige set på vejen at det er en dreng. X VILLE have en dreng, så jeg er lettet, stolt og meget meget rørt. Han er bare helt perfekt. X ville ikke klippe navlestrengen, så det gjorde min mor (verdens bedste mormor)

Så søndag d. 2/11 2014, klokken 09.44 (efter 44 min på hospitalet, og kun 14 min på fødegangen) En uge over tid. Kom den smukkeste lille dreng til verden, 52 cm og 3305 g helt perfekt og så vidunderlig, han åbnet øjnene med det samme. Jeg var solgt. Jeg viste i det sekund at kærligheden til ham var det største jeg nogensinde kunne opleve. Jeg var så stolt, rørt og så fyldt af kærlighed. Jeg var fuldt ud lykkeligt.

Nord1

You Might Also Like


Warning: A non-numeric value encountered in /srv/users/serverpilot/apps/bloggerspoint/public/wp-includes/functions.php on line 64