Browsing Category

Historien

Historien, Min hverdag

Sidst jeg sad på en hest var jeg gravid.

15. januar 2017

Jeg har idag være ude og ride en lille tur, med en veninde, det var med blandet følser at jeg sagde ja. Men jeg er glad for hun fik mig med. Sidst jeg var ude og ride er næsten 3 år siden og der var jeg gravid med Nord, faktisk var det den da jeg fandt ud af at jeg var gravid.

Klokken er 05.00 da uret ringer, jeg kan huske at jeg tænkte, hvorfor er det jeg har valgt at sige ja til at ride fastelavn i år, det er mørkt, jeg er træt og det er skide koldt, og normalt bliver kulden klaret ved at drikke lidt alkohol, men ikke i år, for jeg har på fornemmelsen at jeg er gravid, selvom den test jeg tog sidste lørdag var negativ, men min krop og hjerne fortæller mig noget andet, så jeg har ikke lyst til at drikke, og fastelavn´s ridning uden at drikke, kan godt blive svær. Men nu har jeg sagt ja, og så gør jeg det, og jeg må jo bare lades som om jeg drikker, så ikke de andre spørger ind til om hvorfor jeg ikke gør, for jeg ved jo ikke med sikkerhed om jeg virkelig er gravid.

Turen går fint, og vi har en hyggelig dag, det lykkes mig at komme igennem uden at drikke og uden der var nogen der lagde mærke til at jeg ikke drak, altså lige udover min heste holder, så hun fik drukket en del, da hun fik alt det jeg skulle have drukket. På en af de sidste stop på turen, kommer X hen og hilser på, han kigger på mig og siger, du virker overhoved ikke fuld? jeg svare at jeg heller ikke har drukket, han siger hvorfor? er du gravid? jeg kan ikke lad vær med at smile og svare at det tror jeg, han kysser mig, og hvisker, det håber jeg. (Den tanken, giver mig kvalme nu)

Om aften da jeg kommer hjem, bliver jeg mødt af X, der siger, du er nød til at gå ud og tage en test nu, jeg har været ude og købe en graviditets test. Han har en karmaret med hjem, så jeg svare om vi ikke kan vente til imorgen, så vi er alene og at det også er bedst at tage testen om morgen. Svaret er nej, det skal være NU, så jeg tager testen og går ud på toilettet og tisser på den, jeg kan huske at imens jeg sidder og venter på svaret, er jeg nervøs og spændt, og jeg håber inderligt at den er positiv, men jeg er også bange, for X og jeg har for kun 3 måneder siden været ved at gå fra hinanden, jeg fandt ud af at, han skrev frækt og fik sendt nøgen billeder af en af mine bekendte. Kan vores forhold klare at vi for et barn? og hvis ikke, kan vi så stadig finde ud af at være gode forældre hver for sig? Tiden er gået, og jeg kigger på testen der viser et svagt svar, men et positivt et, jeg går ud med testen i hånden, X står i gangen og venter på mig, jeg kan ikke sige noget, så jeg nikker bare og tårene fylder mine øjne, det var en skøn følelse, og lykken overtager min krop og tanker. X kysser mig og krammer mig, jeg skal være far siger han, jeg nikker og han kysser mig igen, før han efterlader mig i gangen, for at gå ud i køkkenet til karmaraten. Jeg står tilbage i gangen, med tårene i øjnene og hele min krop er fyldt af lykke. Min svigerinde kommer ud, indefra hende og min brors bolig, jeg tror at hun for øje på testen jeg har i hånden, hun kigger ihvertfald på mig, og siger, søsse er du gravid? jeg nikker med tårerne der triller stille ned af mine kinder, hun krammer mig, åh tillykke søsse, hvor er det skønt, hun er selv gravid, og tanken om at vi før børn i samme år er vidunderlig, og jeg kan huske at jeg tænker, de kommer til at få så meget glæde af hinanden.

nors0

Det er så snart 3 år siden jeg havde det sådan, det er snart 3 år siden jeg fandt ud af jeg var gravid, dengang viste jeg ikke hvilken vidunderlig lille dreng det var jeg ventende, og jeg viste heller ikke hvilken uhyggelig skæbne der ventet ham. Jeg var glad, lykkelig, og top forelsket, jeg viste desværre ikke hvilken syg syg mand jeg ventet barn med, jeg viste godt at han ikke var helt rask, men jeg viste ikke han var sindsyg. Jeg elskede ham og jeg var sikker på at han ville ændre sig, og få noget hjælp til at blive den dejlige mand han også kunne være, for det havde han jo lovet mig, inden jeg blev gravid.

Idag var jeg så for første gang siden dagen jeg fandt ud af jeg var gravid oppe på en hest igen, og jeg må sige at, jeg var nervøs, men det var hyggeligt og jeg skal forhåbelig ud og ride igen meget snart, for planen er at jeg skal ride fastelavn i år. Jeg ville ønske jeg havde nået at komme ud og ride med Nord, det havde jeg lovet ham mange gange at vi skulle, han skulle bare lige blevet lidt større og da han så var stor nok, skulle vejret lige være bedre og så skulle hestene lige hjem fra græs, alt for mange undskyldninger, og inden jeg fik set mig om, var Nord ikke længere i live. Nord nået at komme op og sidde på en hest og han var vild med det, så jeg er så ked af at jeg aldrig nået at komme ud og ride med ham, og jeg er så ked af at jeg har lovet ham det, og ikke kunne over holde det løfte. Idag var det med Nord i mine tanker og fyldt i mit hjerte at jeg satte mig op på hesten og red en lille tur, jeg så ham for mig, jeg så ham sidde foran mig, og vi sammen red, jeg ved han ville have elsket det, og jeg kan ligefrem høre hvordan han ville ha grint. Åh Nord jeg ville ønske jeg kunne holde mit løfte, jeg savner dig så inderligt, jeg håber du har kunne se og mærke at jeg har haft dig med mig på hesten (Peter plys) idag, og jeg håber du synes det var sjovt.

Mor og Nord altid altid.

You Might Also Like

Historien

Sådan mødte jeg manden, der slog vores barn ihjel.

17. november 2016

Dette er det første indlæg ud af et par stykker der kommer til at handle om X, forholdt og om hvordan det er at leve med en mand der er egoistisk og manipulerende (det viste sig at han var psykopat)

Det er fredag (2004) en veninde (vi kalder hende BB) og jeg aftaler at tage en lille tur i byen, det er jo fredag. Jeg skal godt nok arbejde imorgen lørdag, men det går nok, da lørdag er en kort dag på jobbet, og jeg lader bare vær med at drikke mig fuld, og vi tager tidligt hjem.

Vi gør os klar og tager så ind mod byen, nærmere bestemt boltens gård, Kulørbar, vi kommer der tit, da en anden veninde har noget kørende med en der arbejder der inde. Jeg har altid være glad for stamsteder, så dem havde vi nogen stykker af.

BB og jeg hygger og danser som altid, vi var/er gode til at have vores egen fest, Vi står på dansegulvet, en lille bitte fyr danser rundt bag BB, han danser sådan “sexy” dans op af hende, det ser virkelig sjovt ud, for BB er en meget høj kvinde. Jeg længer mig ind til BB og siger, der står en lille gut og danser op af dig, hun vender hoved, hvorefter hun siger der gør der da ikke, jeg grinder og siger jo bare længere ned, hun kigger igen og så er vi falde af grin, X danser over til den lille gut, smiler til mig, og danser så bag mig. BB og jer går op til baren, får en drik og  vi sætter os ned, X kommer over og siger at han har miste sin ven, om vi har set ham?  Hvem siger vi? ja ham den lille svare han, BB hopper op, åhh gud har jeg sat mig på ham, vi griner og X siger pyt han dukker nok op når han er færdig med at forsøge at score. Vi snakker lidt, danser lidt, og da jeg synes at nu er det ved at være gå hjem tid, siger jeg pænt farvel. X følger mig ud, og spøger så om han ikke må få mit nr, jeg tænker lidt over det, han er ikke lige typen jeg normalt ville gå efter, og jeg er os lige kommet ud af et forhold, så jeg er enlig ikke der hvor jeg tænker jeg skal score, hmm siger jeg, det ved jeg sgu ikke rigtig, han siger kom nu, jeg lover dig at jeg ikke misbruger dit nr, jeg smiler og for vist svaret, så pyt, men så heller ikke noget med at misbruge det, hvordan man så ellers gør det, han griner og siger at det lover han, og så giver jeg ham mit nr.

Jeg er ikke engang kommet hjem endnu, før den første sms kommer, hej smukke, tak for dit nummer, er du kommet godt hjem. jeg svare bare ja og så lidt da. han skriver i løbet af natten, så jeg vågner op til et hav af sms´er og tænker, det er da at misbruge mit nr, hvilket jeg så skriver til ham, han svare, undskyld, jeg vil bare så gerne se dig igen, kan du senere? jeg svare at jeg skal arbejde og så skal jeg ud med en veninde (igen BB) han skriver om jeg ikke vil komme ind til ham i byen så, han skal nok gi. Jeg svare at det behøver han ikke, jeg fint kan betale for mig selv, men at vi kan skrives ved senere. Han skriver mange gang i løbet af dagen og aften, og til sidst giver jeg efter og det ender med BB og jeg tager ind ibyen hvor han og hans venner er. Da vi kommer ind, står han i garderoben og venter, Jeg siger hej og vi snakker lidt, der går ikke ret land tid før han kysser mig, det kommer lidt bag på mig, da jeg nok ikke lige var der, men jeg tænker pyt, jeg har jo fortalt at jeg ikke er der hvor jeg søger en kæreste, så så længe vi er enige, kan vi da godt hygge lidt. Vi kysser, og hans venner bliver helt uuhhh X har scoret, og det forsætter, sjovt/fint nok de første 2-3 gange men efter der, synes jeg at nu er det vel heller ikke vildere, de har vel forhelved set folk kysse før. Jeg hiver fat i BB og siger vi skal videre, for det der kan jeg sgu ikke holde ud, det er for barnligt til mig. Jeg siger til X at BB og jeg skal videre, han spøger om han ikke skal tage med, Jeg siger jeg synes han skal blive med sine venner, hvilket han svare, fuck dem til. Jeg siger til ham, at sådan gør vi ikke der hvor jeg kommer fra, der er det vennerne før scoringer, Jeg kysser ham og går. Han skriver til mig hele natten, og vi snakker sammen dagen efter, hvor vi ender med at aftale at ses.

Vi begynder at se hinanden en del, han er sjov og vi har det skide sjovt og godt sammen, men efter noget tid, fortæller ham mig, at han meget gerne vil være kærester. Der er jeg slet ikke, jeg fortæller ham at jeg lige er kommet ud af et langt forhold, hvor at bruddet tog meget hårdt på mig, så jeg er slet ikke klar til åbne mit hjerte op for nogen i nu. Vi forsætter med at se hinanden i noget tid efter, men han bliver ved med, at spørger om vi ikke skal være kærester og da jeg afviser det igen og igen, siger han, at så vil han give en anden, han har set lidt chancen. Jeg fortæller ham at jeg selvfølgelig er ked af vi ikke skal ses mere, men at jeg fint kan forstå ham, for jeg er ikke kæreste klar. Vi ses et par gange efterfølgende, og en aften, et par minutter efter han er gået hjemme fra mig af skriver han, at det var sidste gang i sås, for han havde valgt at blive kærester med hende den anden. Jeg svare at jeg synes det var en mærkelig måde at gøre det på, for enten havde han lige være hende Utro, ellers var det da en sjov måde at blive kærester på, kun et par minutter efter vi havde være sammen. Han svare mig ikke, og jeg kan huske jeg tænkte at så sluttede det jo nok bare sådan. Hvilket jo var helt fair, for han havde jo sagt at han ville have en kæreste så det skulle jo ligesom ende.

Efter et par uger, bipper der så en sms ind. Hej smukkeste. Jeg savner dig helt vildt, og tænker om du ikke har lyst til at ses? Jeg har ikke gemt hans nr, så jeg savner, altid rart at være savnet, men hvem der? X bliver åbenbart sur over jeg ikke ved det er ham, og svare bare, hvis du har gang i så mange at du ikke ved hvem jeg er, så er det ligemeget. Hvilket jeg bare svare OK til. Han skriver så igen dagen efter, undskyld min besked igår, blev bare såret. Vi skriver lidt frem og tilbage, meget om hans kæreste. Til sidst skriver han så om vi ikke bare kan ses som venner, for vi havde det jo skride sjovt sammen, jeg svare at jeg synes det ville være lidt underligt, men at vi kan godt kan prøve, for ja vi havde det sjovt. Så vi aftaler at ses, han skal i city 2 og købe noget tøj, og han vil gerne have mig med, så det er det vi aftaler. Vi mødes og det går faktisk godt, vi griner og jeg tænker okay måske kan det godt virke, måske kan vi faktisk godt bare være venner, hvilket jeg enlig gerne vil, for han er let at snakke med og ja vi har det altid sjovt. Vi står inde i en tøj butik, jeg kigger på en bluse der ville være flot og siger hey hvad med den her, X kommer over, han smiler og siger ja den er pæn, men den er ikke lige så pæn som dig, han kysser mig, jeg skubber ham væk og siger hvad laver du? husk lige du har en kæreste, han svære jeg er ligeglad jeg har så sindsygt meget lyst til dig, du er alt jeg tænker på, og om det sker en gang mere eller ej, så har jeg jo allerede været hende utro en gang. Jeg er rystede men kan huske jeg også tænkte at det jo enlig ikke var mit problem, jeg kender hende jo ikke, og at det brude være ham der sagde nej og ikke mig. Så vi endte med at have sex på et toilet i city 2. Jeg for det vildt skidt bagefter, jeg har været med til utroskab, og det rammer mig faktisk rigtig hårdt, vi snakker meget om det, og han siger at sådan ser han det ikke, for han var jo sammen med mig, før han var sammen med hende, han nu er blevet kærester med. (lad os kalde hende Katja) Vi ses et par gange mere, men jeg kan ikke holde til det, jeg får vildt dårlig samvittighed, selvom det jo ikke er mig der er min kæreste utro. Men jeg for ondt af Katja og det ender med at jeg siger til X at vi ikke kan ses mere. Han bliver vildt sur og jeg for i løbet af de næste par dage mange sms´er, både søde og kærlige, men også sure og ondskabs fulde. Vi ser ikke hinanden i næsten et år, men han skriver tit, især når han er ude (fuld), og af en eller anden grund svarede jeg en dag og så begyndte vi at ringe sammen. (det vil sige han ringer) når han er på vej på job, eller når han er på vej hjem fra byen. Men vi ser ikke hinanden, for det vil jeg ikke, han er nemlig stadig kærester med Katja og jeg ved at vi ender sammen hvis vi ses. Så det er bedst at lad vær. X fortæller mig at han har været Katja Utro mange mange gange i det år vi ikke har snakket sammen. Så han giver mig ret i, at vi nok ender sammen hvis vi ses. Vi har mange mange snakke hvor vi snakker om os, hans forhold osv. X siger tit at han gerne vil gå fra Katja, men at han bare ikke kan lige nu, for de har lige købt lejlighed sammen, jeg synes det er den dårligste undskyldning i verden, og ser det lidt som om, at han bare gerne vil have os begge to. Jeg møder en sød jyde, som jeg forelsker mig i, og derfor ligger jeg X lidt på is. Efter X og Katja har været kærester i Ca 4 år, skriver han til mig, at nu er han gået fra hende, så han er der når jeg en dag vil have ham, jeg svare at det er forsent, jeg har fundet en sød mand, og jeg har tænkt mig at blive gammel med ham. X og Jeg ser hinanden en gang imellem tilfældigt til forbold, eller ibyen i købehavn, og det går faktisk fint, vi kan snakke og grine, han forsøger et par gange at presse mig til et kys, men da han ligesom finder ud af at hver gang han gør det, bliver han langt på is et stykke tid, dropper han det til sidst og vi bliver faktisk rigtig rigtig gode venner. Ihvertfald for en tid…

received_10201972748677236

 

You Might Also Like

Historien, Min hverdag

Besøg af familien, her i blandt Q som jeg ikke har snakket med i et år.

18. august 2016

Det er onsdag, det er 5 dage siden Nord blev slået ihjel, og vi får idag besøg af familien, (de kunne ikke komme før) der i blandt Q, som jeg ikke har haft kontakt til i et lille 1 år, Grunden er at hun var en stor, nok den største grund til X og jeg gik fra hinanden.

Q og jeg har været meget meget tætte, jeg så hende ihvertfald en gang om ugen og jeg så hende som min søster, men fra midten af min graviditet begyndte hun at hægte sig meget på X, hun kom tit forbi hans arbejde, og ville altid med når han skulle ud, og det var os selvom vi havde en aftale. Men hvis X så skulle ibyen, tog hun med ham istedet for at blive hos mig, i starten tænkte jeg at hun bare gerne ville ud og møde nogen mennesker, (drenge) men jeg kunne godt mærke at hun var vild med ham, men jeg skubbet det væk, tænkte pyt, det er jo ikke sådan at hun kunne finde på at jagte ham, (men det kunne hun så, mere om det senere)

Jeg finder ud af at de har sovet sammen imens jeg er på ferie, (med min mor og Nord) X starter med at sige, at det er fordi han havde taget stoffer og han ikke ville have jeg fandt ud af det, (men dette fortæller han mig allerede da jeg kommer hjem fra ferie, altså at han havde taget stoffer) Allerede der synes jeg at Q er mig illoyal, at hun skulle ha´ fortalt mig det, (hvis det virkelig var derfor) Hvis jeg var hende, havde jeg sagt, Sara, jeg synes du skal snakke med din mand, for han var så fuckt op på stoffer at han måtte sove hos mig, så var jeg, ja blevet sur på ham, men ikke på hende, så havde hun jo været mig loyal. Men nej de siger ikke noget, før jeg selv finder ud af det. X siger de ikke har lavet noget, men at de dog sov i samme seng. hvilket også er mærkeligt, når der havde været rig mulighed for at sove hos hende uden at sove i samme seng. Jeg kontakter Q og vi mødes og snakker, hun siger undskyld, men at hun godt mener man kan være loyal over for begge partner, hvilket jeg ikke mener, når X er min mand, og hun vælger at dække over ham, så er hun sgu ikke mig loyal. Q er en af de eneste, der ved mange af alle de grimme ting X har budt mig, men hun synes stadig han er fantastisk (ligesom jeg os gjorde, da jeg var vild med ham) og det gør man altså kun hvis man er forelsket eller forblindet. (Især da det ikke er småting han har udsat mig for) Det kommer også frem, ved at X dummere sig, da han skal fortælle noget helt andet om den bytur, hvor X og Q endte med at sove sammen, Q er tage hjem fra byen 5-10 min før X, og han er så efterfølgende taget hjem til hende, så han var altså ikke så stiv og fuckt på stoffer at han ikke kan finde hjem til hende, men han kunne åbenbart ikke finde hjem til sig selv. Jeg tror ikke på dem, og jeg kan os se og høre på X at han lyver, (han har da også senere tilstået at de har været sammen)  X bliver ved med at sige, at han aldrig kunne finde på at være sammen med hende, at han på ingen måde ville kunne tænde på hende, (noget han tit sagde om de tøser han havde været sammen med eller skrevet med) og han holder fast i at de ikke har lavet noget. Det hele ender ud i at jeg ikke stoler på nogen af dem.

Jeg vil have de tager en løgn test, jeg ved godt det er langt ude, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg vil vide sandheden og jeg kan stole på dem, jeg vil redde min lille familie. Så jeg beder X om at tage testen, han går helt amok, hvilket jeg godt kan forstå, men som jeg siger til ham, så ved jeg ikke hvad jeg ellers skal gøre, Han har løget så mange gange før og nu er det altså bare nok. Jeg vil have sandheden, kun med sandheden kan jeg tilgive. Q er min familie, og jeg kan ikke bare vippe hende ud af mit liv, (jeg elsker hende) X forstår ikke, at jeg ikke bare kan stole på ham og at vi så “dropper” Q. Men det vil jeg ikke, hvis de virkelig ikke har lavet noget, vil jeg gerne sige undskyld for mine beskyldninger og jeg vil gerne have hende i mit liv, men hvis de har lavet noget, vil jeg vide det, så kan jeg arbejde på at tilgive og vi kan komme videre. X går med til at tage testen, eller det siger han ihvertfald at han gør, men de næste mange dage prøver han med alt han har, at få mig til at droppe det, og lige som Jeg skal bestille tid og betale halvdelen af beløbet, (det skal man på forhånd) starter han et skænderi om netop Q, og det ender med at han forlade mig og Nord den nat. Dagen efter pakker han sine ting, imens jeg er til navnedag/fødselsdag med Nord, og så er han ude her fra. Jeg er målløs, en ting er at han bare kan forlade mig, (selvom han 2 dage før sad og sagde han ville gøre alt, hvis jeg bare ville give ham EN chance mere) men at han bare kan gå fra sit 8 måneder gammelt barn forstår jeg simpelthen ikke ( det giver bedre mening idag)

Jeg beder også Q om at tage testen, jeg var sikker på hun ville blive sur, men sige fint nok, hvis det er det der skal til, så gør jeg det, og når den så viser jeg taler sandt, så er det dig der står med en dårlig smag i munden og skylder mig en undskyldning, og så gider jeg ikke høre mere om, at jeg er vild med din mand. Men sådan går det ikke, hun svare at hun på ingen måde vil tage testen, og der ved jeg at hun skjuler noget. Det “sjove” ved det er, at hvis hun bare havde sagt ja til at tage den, så havde jeg aldrig bedt hende om faktisk at gøre det, et ja ville ha været nok til jeg ville stole på hende.

Men i dag kommer de så, Q kommer, sammen med hendes mor, far og bror, og vi har som sagt ikke rigtig haft kontakt med dem længe, men nu er de her. Jeg håber så inderligt at vores familie kan hele igen, vi var som sagt meget tætte, og jeg elsker faktisk min familie, selvom de har lukket deres hjerter og hjem op for X, dengang han gik fra mig. De har haft “glæden” af X det sidste års tid, de har troet på alt han har sagt, han har fået manipuleret dem godt og grundigt, ligesom han har haft gjort med mig og min familie, Men nu må de da kunne se, at han ikke var rask, at det er ham der har skabt drama, (kig på det han har gjort) at han også har brugt, udnyttet og røvrendt dem, ligesom han har med os.

X har altid pralet med at, han altid fik det som han ville, at han kunne få folk til at gøre alt, og ja man må sige han var dygtig, og det viste han også godt selv. Han har flere gange sagt til mig, jeg har din familie, lige der hvor jeg gerne vil have dem, de vil altid vælge mig frem for dig. (han havde desværre ret)

Vi står klar med åbne arme, jeg krammer dem alle sammen, vi græder, Jeg siger til Q at alt det andet er lige meget, det er lige meget nu, det X har gjort nu er så sygt og så forfærdeligt at jeg er ligeglad med alt det andet, jeg har ingen føleser for ham mere, de forsvandt alle sammen, da jeg så Nord ligge bleg og livløs på sengen i X´s lejlighed, så jeg er ligeglad med hvad de har lavet, eller hvad han ellers har gjort, alt andet end Nord er ligemeget.

Jeg holder Q i hånden, og jeg har virkelig et inderligt håb om at vores familie nu kan hele igen, at han ikke stadig skal splitte os, at de kan se det hele i samme lys som mig/os nu. At når man kan finde på at slå et barn ihjel så er man virkelig syg i hoved. Q står og kigger på mine køleskabsmagnet af Nord, og jeg giver hende, lov til at tage en af dem. (det er en af dem jeg altid holder i hånden når jeg skal være “stærk” ) Vi krammer igen inden de går, og jeg ser frem til at se dem igen, jeg ser frem til at få min familie igen, det kan måske give lidt styrke og lys i min/vores mørke verden. Men sådan går det desværre ikke. De er stadig fanget i X spind.

køleskabkøleskab.1

You Might Also Like

Historien

Den værste dag i mit liv

9. august 2016

Det er fredag d. 10/6 2016, klokken er lidt i 7 og dagen starter som “altid” ved at, Nord vågner med et smil og så skal der ellers ske noget. Han står i sin seng og siger hop mor (han kunne ikke sige op). Men da jeg først skal ind i salonen kl. 10.00 har vi massere af tid, så jeg tager Nord med over i min seng, vi putter, ligger og ser lidt morgen tv. På skærmen er der bamser der danser og synger. Nord er vild med det, han klapper og danser og får som altid lavet en fest. Vi står op og spiser morgenmad, leger og så går turen til vuggestuen. Nord er glad for sin vuggestue, og han løber da os lige ind på stuen. Han sætter sig op på en stol, for de andre spiser, og selvom han næsten lige har spist, så kan man vel altid lige klemme lidt ned. Jeg kysser ham, han siger “hej hej mor” og vinker, jeg siger “hej hej skat, mor elsker dig” og så går jeg. Det er sidste gang jeg ser Nord i live.

Det er Nords “far” (X)  der skal hente ham senere. Vi er ikke længere sammen og han skal have ham til overnatning for 3. gang hjemme hos sig selv. Vi har aftalt at, han skal hente ham omkring klokken 15.00, så da klokken er lidt over 15.00 tjekker jeg lige på KBHForældre at han har hentet ham, og det har han.

Ca. klokken 17.30 modtager jeg en besked fra X, han skriver; “Det glæder mig at meddele dig at det er sidste gang du har valgt dig selv frem for Nord. Jeg har intet tilovers for dig mere, du fortjener ikke Nord, du fortjener kun at brande op i helvede og jeg vil nu gøre mit for at det sker før end senere. Jeg kigger mærkeligt på beskeden, læser den igen, og undrer mig over, at den er så fuld af had. X og jeg har haft mange nedture og jeg fik tit en sviner. Jeg taler med en veninde og siger at jeg er bekymret over beskeden, men igen det var ikke unormalt at jeg fik en sviner hvis der lige var et eller andet der pissede X af, så jeg svare ham bare, at lige til info så kommer Nord altid først.

Da jeg kommer hjem, viser jeg beskeden til min bror og svigerinde. Vi snakker lidt om at den er mere hadefuld end normalt og jeg har det ikke godt. Jeg føler noget er galt og jeg overvejer at tage ud og hente min søn, men så ringer X. Klokken er lidt over 8 om aftenen. Han siger at, jeg ikke har forstået hans besked. Han snakker helt roligt, og virker ikke sur, måske lidt trist men det er os det. Jeg siger at Nord altid kommer først, så nej jeg forstår ikke beskeden. Vi snakker lidt frem og tilbage, han bliver ved at sige at han bare gerne vil være en familie og arbejde på vores forhold. Jeg fortæller ham at, der ikke er noget jeg hellere vil end at være en familie, men at det aldrig bliver godt, så længe han ser Q (et familiemedlem til mig, som var grunden til han gik fra mig for næsten 1 år siden, det kommer jeg mere ind på, på et andet tidspunkt). Han siger at det ikke er fordi han ønsker at se hende, men at han ikke kan lukke hende ude af hans liv for altid, det er ikke et valg han har. Jeg siger til ham at; jo det er et valg man tager, og du skal bevise over for mig at det virkelig er familielivet du ønsker. Det er noget han skal bevise over meget meget lang tid, for han har lavet så meget lort at jeg ikke stoler på det han siger. Jeg vil SE at han mener det. Jeg siger til ham, at hvis han ikke kan/vil det, så bliver det ikke os. Jeg ønsker ikke mere drama, det er heller ikke fair over for Nord, jeg ønsker at leve et stille og roligt voksnet liv. Han afbryder mig, og siger; nu skal jeg fortælle dig hvordan dit voksenliv starter, det starter med at jeg tager Nord og springer ud foran et tog. Han ligger på.

Mit hjerte hamre, tårerne presser sig på, og hele min krop ryster! Jeg ringer ham op igen, men den går direkte på svareren. Jeg går i panik, jeg ringer til Nords farmor, og fortæller at X vil tage Nord og springe ud foran et tog. Hun siger, at der er noget helt galt, og at hun vil tage over til X med det samme. Jeg kan ikke vente, jeg må gøre noget, jeg løber ind til min bror, han bor lige ved siden af mig. Jeg fortæller hvad X har sagt og at jeg må derud! Jeg løber ned, hvor jeg ved jeg kan finde X´s bror, hans kæreste (vi kalder hende Dorte) kører med mig og min bror ud til X´s bopæl i Albertslund. På vej derud i bilen, snakker jeg i telefon med både med min mor, far, Q og politiet. Da vi kommer derud, møder jeg Nords farmor der står udenfor døren til X´s bopæl. Der er ikke nogen hjemme, men Nords klapvogn er der. Dorte låser os ind, jeg løber ind, kalder på Nord. Dorte siger at, der hænger en seddel på døren, hun læser den op.

seddellen

Nord´s farmor løber op af trappen og går ind i soveværelset. Jeg kan høre hende sige, X hvor er du, nej nej NEJ, Nord vågn op farmor er her, jeg løber op og ser min lille dreng ligge på sengen, meget meget bleg, han er død. Jeg falder sammen på gulvet og skriger, (et skrig jeg aldrig ville kunne gengive, et skrig jeg stadig selv kan høre i mit hoved) Jeg ved ikke hvem men en tager fat i mig, og siger du skal ikke se det her, du skal ikke være her, jeg siger JO JEG SKAL, jeg skal gøre noget, Det er min lille dreng, min telefon ringer, det er politiet, jeg skriger han har slået mit barn ihjel, han har slået min barn ihjel og så kaster jeg min telefon, videre til Nord´s farmor. Jeg går i gang med at yde førstehjælp, og råber RING EFTER EN AMBULANCE, til Dorte som bare står og kigger. Kort efter kommer min bror ind i soveværelset, (han kommer først til nu da han skulle smide billen) han råber nej NEJ NEJ, han græder, og træder så til med førstehjælp, (Jeg kan stadig høre ham sige KOM NU NORD) Når vi trykker på Nord “kaster han op” og flere gange håber man at nu sker der noget, KOM NU NORD, KOM NU.  Vi bliver ved indtil rederne kommer, (det føles som en evighed) rederne tager over, jeg bliver ført udenfor, hvor jeg sidder på jorden. Tankerne køre rundt inde i hoved på mig, det her sker ikke, det her kan ikke ske, ikke i virkeligheden, ikke i Danmark og da slet ikke for mig. MIN LILLE DRENG KAN IKKE DØ, det kan ikke ske, det her sker ikke. Men det gjorde det.

En politimand går over mod mig, jeg sætter hænderne op for ørene, jeg lukker øjnene og siger nej nej nej, jeg vil ikke høre det. Han tager mine hænder, han kigger dybt i mine øjne, med tåres i hans, og siger så, Sara jeg er så ked af at skulle fortælle dig det her, men din søn er død. Alt bliver stort, jeg græder (men kun lidt) så bliver jeg rest op fra jorden, jeg kan høre mig selv sige, Jeg slår ham ihjel, jeg kigger på Nord´s farmor, der bare nikker til mig. Jeg bliver ført ud i en politi bil og sammen med min bror bliver vi kørt til psykiatrisk skadestue. (på vej i bilen for jeg af vide, af min bror at der har være en person påkørsel på danshøj station, jeg ved det er X)

Lige inde vi ankommer til psykiatrisk skadestue, tænker jeg, okay måske jeg skal være her nogen dage, men da vi kommer ind, siger alt i mig , nej jeg skal ikke være her, hvis jeg bliver her, bliver jeg først sindsyg, jeg vil hjem. Mine forældre kommer, min Far som altid viser følser, viser intet, han krammer mig og siger han er så ked af det, men ikke en tåre, min mor græder, noget hun ikke gør så tit, Jeg kan høre dem sige flere gange at de slå X ihjel. Min far siger til politiet at han håber de finder X før os, betjenten svare, det håber jeg ikke, det andet vil være mere retfærdigt. Min bror spørg om det er X der er påkørt på Danshøj, men det kan de ikke svare på, han kan ikke identificere manden, han er simpelhen for smadret. Mine tanker er kun på Nord, at det her ikke må være virkeligt, jeg kan ikke miste min søn. Jeg græder ikke rigtig, der triller lige en tåre her og der ind imellem, og det gør mig urolig, Jeg har lige mistet mit barn, hvorfor bryder jeg ikke sammen? hvad er der galt med mig? hvorfor græder jeg ikke mere?

Vi aftaler med dem på psykiatrisk skadestue, at det er okay at jeg kommer hjem, jeg må bare ikke være alene, jeg for nogen piller med jeg kan sove på. Og efter noget tid, kan vi gå. men min bror og jeg skal lige forbi politistation først, vi afgiver forklaring, og jeg fortæller om mit forhold til X. De kan stadig ikke fortælle os, om det er X der er blevet påkørt. ( Men det ved jeg at det er) og så bliver vi ellers kørt hjem.

Klokken er ca 04.00 (for mig har tiden stået stille) Min bror og jeg går op af trappen, og da vi kommer til vores sal, sker det, der står et billede af Nord, det er omgivet af lys og nogen af han ting. Jeg falder på knæ, og bryder fuldstændig sammen. Mine øjne græder, mit hjerte bløder og alt i mig skriger af smerte…

trappen1

You Might Also Like

Historien

Ny som englemor og blogger.

8. august 2016

Hej derude!

Jeg er ny som blogger, så jeg håber I tager godt imod mig.

Navnet er Sara, alder 33 år, jeg er fra København, ejer af en frisør/skønhedssalon i indre københavn, og jeg har altid elsket mit fag. Jeg var, og er stadig i hjertet mor til Nord. Selvom jeg var alenemor, var der masser af tid til venner og familie, men jeg var først og fremmest mor. Desværre har jeg nu fået titlen som englemor. Jeg mistede min lille søn Nord, fredag. d. 10/6 2016, da min ekskæreste (han bliver her på bloggen betegnet som X ) kvalte min søn. X var Nords biologiske far og vi boede sammen, som en familie de første 8 måneder af Nords liv, men jeg mener at han mistede retten til titlen som Nords far, da han valgte at tage Nords liv. Derfor betegner jeg Nord som min og ikke vores søn. Nord var kun 1 år og 7 måneder da han blev dræbt. X tager, ca. 3 timer efter, sit eget liv ved at springe ud foran et tog.

Nord var en meget glad og kærlig dreng. Det vil I komme til at høre meget mere om her på bloggen. Det hele skal med; fra han ligger inde i min mave, hans fødsel, hans liv og hans død.

Min ekskæreste var en syg mand, og han har med mordet på min søn bevist for hele verden, hvor sindsyg han i virkeligheden var. Han har budt mig alle mulige former for smerte, såret mig på alle tænkelige måde, og det kommer jeg selvfølgelig også ind på senere.

Hvorfor blogger jeg? Ja, fordi jeg har noget på hjertet, mit hjerte er blevet knust og nu har jeg en masse tanker og følelser jeg gerne vil dele. F.eks. hvem er jeg? Jeg ved det ikke længere. Før var jeg meget social, og i bund og grund en glad kvinde, der dog havde sit at kæmpe med. Jeg var ved at få styr på livet igen efter bruddet med X. Jeg var glad hver dag, jeg skulle bare have et lille smil fra min skønne søn og så gik det hele jo nok, men hvad så nu? Hvad nu, når jeg ikke længere har Nord, hvad gør jeg så? Hvordan skal jeg leve uden Nord? Hvem er jeg nu og hvem skal jeg i fremtiden blive til? Jeg er selvfølgelig stadig Nords mor og det vil jeg altid være. Det skal, og kan ingen tage fra mig. Men det er som om at, jeg er nulstillet, jeg skal lære alt forfra. Min vej til livet er hård, mørk og meget, meget lang, men der er en vej, det ved jeg der er, for jeg ser de små lys folk de tænder hver dag, og så længe der er bare et enkel lille lys at gå efter, så går jeg. Ikke fordi jeg har lyst, men fordi jeg SKAL – Jeg skal leve igen!

 

You Might Also Like