Min hverdag

Ja hurra det min fødselsdag

1. maj 2018

Igår var det min fødselsdag, og jeg har faktisk altid elskede min dag, men siden Nord´s død betyder den ikke længere noget, måske fordi jeg er ligeglad med om jeg bliver ældre, eller måske fordi jeg ikke har lyst til at fejre livet, for jeg ville jo enlig heller være hos Nord. Sidste år var min første fødselsdag som engle mor og der skulle jeg bare i gemmen den, jeg “fejret” den med mine skønne tøser, som tog sig rigtig godt af mig og jeg havde faktisk en sjov aften, så jeg kom pænt igennem min fødselsdag selvom det var hårdt uden Nord og der blev grædt rigtig mange tåre. Idag havde jeg så troede at det ville blive bare lidt lettere for jeg har jo været gennem det en gang før, men nej, det var på ingen måde nemmere, nok tværdigmod. Jeg gik i seng aftenten før, med en underlig følelse, jeg sov dårligt, og da jeg vågnede om morgen følte jeg mig meget meget ensom, dette var på tros af at jeg vågnet op ved siden af en veninde, som tilmed lavet fødselsdags vafler til mig til morgen mad. Derefter gik turen til dyrlægen da Batman min lille hund havde været i “slås” kamp med en anden hund, heldvis så det ikke så slemt ud som jeg frygtede, så vi slap “billigt” og hurra for det tros alt.

Jeg kan ikke holde op med at tænke på hvordan dagen ville være hvis Nord var her, jeg savner ham så meget og jeg føler mig så ensom uden ham, så jeg går en tur over i kirken for måske lige at finde lidt ro i sorgen. Der er mange mennesker, men jeg kan ikke styre det, allerede inde at jeg når at få tændt et lys strømmer tårene ned af mine kinder, jeg tænder lys og sætter mig på bænken og ser det brande, imens tårene får frit løb selvom alle de mange turrister kigger underne på mig. Åhh Nord det er så svært uden dig, jeg savner dig så meget og jeg synes den her dag er rigtig dum uden dig. Selvom hadet ikke er det der fylder mest i mig, mærker jeg alligevel et stik af had, tænk man kan slå et barn ihjel, hvis der er bare lidt retfærdighed i denne verden så beder jeg til at alle der støtter det monster af en barnemorder der tog min søns liv, får et liv med bare lidt af den smerte jeg føler, det må være det jeg ønsker mig i fødselsdags gave når jeg nu ikke kan få min elskede Nord igen, og så beder jeg til at X ALDRIG ALDRIG for fred, må hans sjæl forevigt være fanget i mørke og smerte. Tårene stilner stille af, jeg rejser mig og sender et kys mod stjerne himlen der er i kirken før jeg igen går ud i verden.

Jeg går i fakta da jeg har lovet min nevø at lave nogen M&M småkager til hans fødselsdag, han har fødselsdag dagen efter mig, og han skal have besøg af børnehaven, jeg prøver ikke at tænke så meget over det, men det er svært da jeg jo føler at Nord skulle være der, Nord skulle da selvfølgelig være med til at fejre sin fætter Ja-ja og måske er det netop derfor jeg ikke kan sige nej til min nevø, fordi han på en måde er ham der kan bringe mig tættes på Nord, men det gør også at det gør mere end ondt når Nord så ikke er med når fætter Ja-ja har en fest med andre børn. Men ja nu har jeg sagt ja til at laver småkager og så der skal lige købes ind til det. Det går ikke skide godt, for jeg kan ikke stoppe helt med at tude, og jeg bliver ramt af angst da folk jo selvfølgelig kigger mærkeligt på mig, min krop ryster og mit hjerte hammer der ud af imens tårnene løber ned af mine kinder. Et ungt par kigge meget bekymret på mig og jeg har lyst til at skrige, JEG HAR FØDSELSDAG OG MIN SØN ER HER IKKE, FORDI HAN ER BLEVET KVALT AF SIN FAR. Istedet iføre jeg mig mine solbriller og skynder mig ud da jeg har fået betalt for de M&M´s jeg kom for.

Da jeg kommer hjem bryder jeg helt sammen, men efter noget tid for jeg samlet mig, dette være dog ikke længe, for kort efter ringer min mor, hun synger fødselsdag og så stor tuder jeg igen, åhh mor jeg savner ham så meget, jeg kan ikke uden ham, vi snakker længe, og hun siger at hun kommer hjem forbi mig om en times tid. Jeg skriver med min veninde Cille som jeg altid kan regne med når det hele er noget lort, du for mig til at forstå at det altså er helt okay at jeg har det som jeg har det, og at jeg må prøve at se dagen som mandag og ikke så meget som min fødselsdag. BB kommer og det første hun siger er, græder du? jeg nikker, hun kigger på mig og siger jeg har købt en gave fra Nord og jeg, hun giver mig en pose fra Swarovski, ned i den ligger en anden pose/æske, inden i den er der endnu en æske og hun joker lidt med at hun har købt en æske til æsken, sånu bringer et lille kort smil frem. Da jeg åbner den sidste æske ligger der en smuk smuk ring med en masse små blå sten, hun siger alt det blå er et symbol på Nord, det er en fordi du fik Nord ring, så jeg endelig kan skille mig af med den ring jeg fik af X da jeg fødte Nord. Jeg tuder igen, og er meget meget glad og taknemmelig for ringen, for selvom den ring jeg fik af X er den smukkeste jeg nogenside har set, så for jeg det skidt hver gang jeg kigger på den. Så nu har jeg fået en Nord ring der ikke gør mig dårlig og det betyder rigtig meget, jeg ved jeg vil mindes ham med kærlighed hver gang jeg kigger på den.

Cille ringer på døren, og hun giver den bedste krammer, jeg mærker kærlighed, trøst og støtte, og jeg ved, at hun af alle mærker og forstår mit savn, vi snakker og hygger lidt, før min mor ringer og spørger om vi skal drikke en kop varmt. BB og Cille bliver hos mig, og så mødes jeg med min mor, vi snakker en masse om Nord og jeg tuder igen igen, men som altid når det er i min mors selskab er det okay, og derfor for jeg lukket en masse smerte ud, og det havde jeg virkelig brug for. Jeg ved det gør ondt på min mor at se mig når smerten er størst, men hun formå altid at være der 100% for mig, og give Nord så meget kærlighed og på dage som idag betyder det ALT.

Da jeg igen kommer op til tøserne, kommer en veninde mere, vi har tidligere idag aftalt at vi skal på Bones og spise, jeg havde enlig ikke nogen planer for min fødselsdag da jeg jo er ret ligeglad med den, selvom jeg normalt elskede den, og jeg elsker at få gaver, men nu er det bare en dag der gør lidt mere ondt end hverdagen. Når men en veninde skrev om morgen om vi ikke skulle lidt ud og hygge når det nu var min fødselsdag og hendes mand havde fri så han kunne tage ugerne, så jeg snakkede med BB og Cille og aftalte at det skulle vi da, selvom jeg viste at det ville blive en hård dag og at jeg nok ville tude den del og derfor ligne lort, og derfor kunne jeg ikke overskue noget fint og fansit så blev det altså Bones, Cille og jeg kom der tot med Nord, og derfor var Bones også det jeg valgte for min fødselsdag, for på denne måde kunne Nord også være lidt med idag. Vi Cykler sammen der ud, og selvom jeg ligner lort fordi jeg har tudet hele dagen, ender det alligevel med at mine piger for mig til at smile og grine, vi hygger og snakker som altid en masse om Nord. Jeg ved ikke om de mennesker omkring mig ved hvor meget de enlig betyder for mig, for uden dem og det mener jeg dybt fra mit hjerte så var jeg ikke kommet “så langt” i min sorg, jeg ville ikke være i stand til at grine og leve bare lidt uden dem, de lader mig være den jeg er, selvom jeg ikke længere er den veninde de “faldt” for i sin tid, de prøver at forstå mig, selvom de ikke kan sætte sig ind i min smerte og heldigvis for det, for den smerte ønsker jeg KUN for X og andre der har myrdet et barn. De giver mig plads, men ikke for meget, selvom jeg ved jeg ikke altid er nem og det ville være lettere for dem, bare at tro på når jeg siger at jeg er okay, selvom de ved at jeg ikke er det. Jeg er dem evigt taknemmelig for at de ikke giver op på mig, de er virkelig dem der bære lyset i mørket.

Jeg er sent hjemme, da vi ender med at sidde på Bones i mange timer, så kort efter jeg er kommet hjem, kommer min bror ind, han har en chili plante med ind til mig, fra min nevø (Nord´s elskede fætter Ja-ja), som han selv har planet, for han synes at når han nu ikke kan give mig en baby, så måtte noget andet levende være det han kunne klare. Jeg elsker børne logigen, hvor han bla. siger, jeg synes faster skal have en baby, så det synes jeg at vi skal give hende, min bror har prøvet at forklare ham at det kan man desværre ikke bare, men det er lidt svært at forstå. Min brors gave er en billet til pokalfinalen, så hvis Brøndby så lige vinder den, så lover jeg at smile og lad glæden fylde den dag.

Jeg går med min bror ud og tænker lys og siger godnat til Nord som altid, og da jeg går i seng, er jeg virkelig træt, jeg savner Nord helt sindsygt, det har været en rigtig rigtig hård dag, men jeg klapper mig selv på skulderen og siger jeg klaret den, jeg overlevet, og jeg bliver stærkere. Det har været en meget meget hård dag, men jeg har fået nogen fine gaver, og jeg er også meget meget rørt over alle de smukke, varme og stærke beskeder jeg har fået, de varmer og giver styrke til den kamp jeg kæmper og det betyder så meget mere end folk kan forstille sig, så tak til alle jer der tænker på mig, i er mine lys i mørket, og for dem er jeg meget taknemmelig og rørt. Jeg kysser og krammer Nulle (Nord´s nus bamse) Nord min skat, mor savner dig hver dag, hele tiden, jeg elsker dig evigt og altid altid og selvom idag var hård, så ved jeg du at er der og at du kæmper med mig, det er Nord og mor altid altid som vi aftale. Jeg ligger lidt og tænker på at jeg gerne vil have en tatovering mere til ære for Nord, og om jeg ikke skal give mig selv den i fødselsdag gave før jeg falder i søvn.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply Cellina 2. maj 2018 at 12:56

    Et kæmpe tillykke med dagen, trods alt❤️ Jeg har været inde og tjekke efter nyt indlæg tusind gange.det er så rørende som din kærlighed til nord fylder alt og at der stille og roligt bliver noget mere lys i din hverdag. Det er så godt der er så mange der passer på dig! Jeg er oprigtigt glad for at du bevæger dig lidt længere væk fra mørket, ikke savnet, men mørket. Jeg var i tvivl om i starten om du ville overleve din sorg, men det gør du med nord i ❤️ De kærligeste tanker fra mig

  • Leave a Reply


    Warning: A non-numeric value encountered in /srv/users/serverpilot/apps/bloggerspoint/public/wp-includes/functions.php on line 64