Min hverdag

Hvordan fejre man sin døde søns fødselsdag?

13. november 2017

Det er over en uge siden min elskede Nord havde fødselsdag, men jeg har ikke kunne skrive om det før nu, for selvom det var en “god” dag, så to den hårdt på mig, for hvordan fejre man sin døds søn 3 års fødselsdag? Jeg kom igennem dagen, men jeg er stadig mærket af træthed efter dagen.

Det er d. 2 november, det er den dag min søn er født, jeg husker dagen som den største og vildeste oplevelse jeg nogenside har oplevet, jeg husker hvor vildt det var at have det lille væsen som havde ligget inde i mig, i mine arme for første gang. Jeg elskede ham allerede før jeg havde mødt ham, men da han første gang åbnet sine smukke smukke øjne, smeltet han mit hjerte. Jeg husker timerne hvor jeg sad stille og alene med ham på hospitalet, jeg mærkede allerede der hvordan kærligheden voksede og voksede for hver minut der gik, jeg mærkede lykken sprede sig til alle dele af min krop, det var som om at tiden gik i stå, og på sammen tid, gik den meget hurtigere end normalt. Jeg så på min smukke dreng, tænk du allerede er 5 timer gammel, er der nogen der er sød at stoppe tiden, jeg kan ikke følge med, og jeg vil have det hele med. Jeg sov slet ikke den første nat, jeg måtte se på dig hele tiden, så smuk, så lille, så fin, så sårbar, og alligevel så ubekymret, så tillidsfuld, så sikker på, at du var tyrk og at jeg og verden nok skulle passe på dig. Jeg for et stik i hjerte hver gang jeg tænker på det, for sådan endte det jo ikke, og selvom jeg godt ved at jeg ikke kunne ha forudset at din Far ville myrde dig, så føler jeg mig stadig skyldig, og det vil jeg altid gøre. Jeg tror man som mor altid vil føle skyld hvis der sker ens barn noget, jeg skulle ha set, jeg skulle ha gjort, jeg skulle ha vist, men det gjorde jeg desværre ikke, og det vil altid side i mig, som en torn i mit hjerte, og en split i min hjerte, sammen med alle hvorfor og hvordan spørgsmålen. Hvordan kan man slå et lille uskyldigt menneske ihjel? hvordan kan man slå sit eget barn ihjel? hvorfor skulle Nord dø? hvorfor?

Hvorfor måtte min søn ikke leve? Hvorfor er han her ikke, til at opleve hans 3 års fødseldag? og hvordan skal jeg holde hans fødselsdag og fejre den uden ham? skal jeg lad vær? skal jeg lad som om at idag bare er en dag som alle andre? På den ene side er det, jeg har mest lyst til, men på den anden, synes jeg at både Nord og jeg fortjener mere, vi fortjener at fejre den dag han blev født, for det var den bedste dag i mit liv, og det var hans første dag i verden og det skal altså fejres, ligemeget hvor ondt det så gør at han ikke længere er i live. Jeg ved han er med mig, jeg kan mærke det, hver gang mit hjerte slår, jeg kan mærken smerten over hans død i hele min krop, og det kan jeg fordi jeg elsker ham og fordi jeg savner ham, men jeg kan også mærke kærligheden, jeg kan mærke kærligheden Nord gav, jeg kan mærke kærligheden vi stadig har til hinanden, og derfor skal hans fødselsdag fejres, for selvom jeg føler smerte hver dag, hele tiden over Nord´s død, vil jeg aldrig have været ham for uden, Nord er det bedst der nogenside er sket mig.

Jeg har været vågen on and off siden kl 04.30 jeg ved det bliver en hård dag og jeg har ikke lyst til at vågne op til Nord´s fødselsdag uden Nord. Da jeg endelig tager mig sammen til at åbne mine øjne og sætte mig op, bryde jeg sammen, jeg kigger over på Nord´s seng, åhh hvor ville jeg ønske at Nord lå der, og det hele bare havde været en ond ond drøm, men sådan er det ikke, tårene løber ned af mine kinder, jeg krammer Nulle, (Nord´s nus bamse) Åh Nord, det var ikke sådan her det skulle være, det er ikke fair, smerten og savnet overtager alt i mig, og jeg bryder sammen, i det samme kommer min veninde BB ind, hun sætter sig på sengen kanten, og holder om mig, jeg ved hun har svært ved følelser, så da jeg ser en tåre lande på dynen der ikke kommer fra mig, rør det mit hjerte, og jeg bliver mindet om at selvom det klart er mig, der savner og mangler Nord mest, så har han rørt mange hjerter i hans alt alt for korte liv, jeg lader tårene løbe, og jeg for lukket lidt af min smerte ud. Jeg har det altid lidt bedre når der bliver lukket lidt af det smerte ud, som fylder mig op. Jeg tager en dyb indåndingen, tørre tårene bort, mærker kærligheden til Nord istedet for hadet til min X, over at Nord ikke er her mere, jeg ved at jeg kommer til at græde mange gange i dag, men for nu har jeg fået lukket lidt smerte ud, så jeg igen kan få luft. Jeg pynter op med flag og lys, for man skal da kunne se at det er fødselsdag. Jeg har aftalt med Nord´s fætter Ja-ja og han forældre at vi skal i Dinos legeland, jeg ved Nord ville ha elsket det, og derfor skal vi lege i hans ånd, men først skal vi en tur i kirken og tænde lys for Nord. Vi kommer over til kirken, BB, min mor og jeg går ind, og da vi komme ind er 2 af Nord´s bedste veninder der allerede med deres forældre. Vi tænder lys og jeg tænder et lys for hver år Nord skulle ha levet. 3 år idag min skat, sikke en stor dreng du ville været blevet, jeg ville ønske jeg kunne se hvilken vidunderlig dreng du ville været blevet, jeg ville ønske jeg skulle tænde lys på din lavkage, du kunne puste ud, og at jeg kunne se dit ballade fjæs, når du gjorde det. Det var sådan det skulle være, jeg skulle ikke være i en kirke og tænde lys for dig, men det er nu gang sådan livet blev, jeg lader igen tårerne løbe, der er tændt mange lys, og det varmer mit hjerte at se hvor mange der tænker på Nord. Det er en hård omgang at være i kirken, men jeg har det bedre da vi går der fra, og nu står den på Dino´s legeland.

Vi ankommer til Dino´s legeland, 5 voksne, 3 børn (Nord´s venner) og en baby, jeg mærker et sug i maven da vi kommer ind, jeg har været her før med Nord´s fætter Ja-ja, og det var en rigtig sjov og hyggelig dag, og det er jeg også sikker på at det bliver i dag, men den er også hård. Nord skulle jo være her sådan fysisk, han skulle løbe og lege med de andre, og jeg skulle løbe rundt efter ham og prøve at holde styr på ham, men sådan er det ikke, jeg mærker et stik af had til X og uden jeg tænker over det, flyver det ud af munden på mig, Fuck dig X, virkelig Fuck dig, jeg håber du lider hvor du er. Nord min skat, mor har dig med, altid altid, og nu skal du fejres på en måde jeg ved du ville elsket. Jeg og de andre løber rundt, vi hopper på trampoliner, klatre, prøver rutsjebaner osv, der er virkelig gang i den, og jeg kan mærke at Nord bringer legebarnet frem i mig, og at han er med mig hele vejen. Jeg sætter en stjerne (et lille klister mærke) et sted i dino´s lege land, så Nord virkelig kan se at vi har ham med, det var min brors ide og det gav bare så meget mening at jeg ikke kunne lad vær.  Der bliver virkelig leget og jeg giver 100% alt hvad jeg har i mig, for at give Nord en god dag, jeg slider hul på mine strømpebukser, knækker en negl og da vi køre der fra er jeg helt smedret i hele kroppen, men jeg er stolt af mig selv, for jeg ved Nord ville have elsket det, og at hvis han kan se os, ville grine og klappe i sine hænder, af glæde over vi fejre ham som vi gør.

På vejen hjem falder fætter Ja-ja i søvn i bilen, det har været en hård omgang, så vi er alle lidt trække, da jeg bære ham op af trapperne, kan jeg ikke lad vær med at tanke tilbage på alle de gang jeg har båret Nord op, fordi han er faldet i søvn på vej hjem efter en lang men god dag. Da jeg kommer op, er der allerede nogen af veninderne der hjemme, vi hygger, spiser lækker med, og Nord´s kage. En veninde har skrevet en sang til mig og Nord, som hun har sendt til mig, så den høre jeg, den går lige i hjertet og det bringer tåre frem, men det er på den gode måde, det er så rørende og smukt, og den vil helt sikkert give mig noget styrke når jeg har det rigtig skidt, så jeg er virkelig dybt taknemmelig for den.  Fætter Ja- ja har glædet sig til at vi skulle have kage, for han så og hjalp mig lidt med at lave den dagen før Nord´s dag, så da han er færdig med at spise aftensmad med mor og far, inde hos ham selv, kommer han løbende ind til mig og spørg, om vi ikke snart skal have Nord´s kage, så det skal vi selvfølgelig. Da Ja-ja er lagt i seng, og tøserne og jeg har fået snakket og hyggede lidt, er det tid til at gøre en af de ting, jeg ikke har kunne gøre længe, men som jeg meget gerne vil, nemlig at se Nord´s begravelses video. Jeg er omringet af gode veninder, så jeg ved at hvis det skal være, så skal det være nu, Vi sætter den igang og min bror kommer også ind. Det er sindsygt hårdt at se den, jeg bliver på en måde sat tilbage til dagen, jeg mærker smerten, og jeg kan ikke holde tårerne tilbage. Det er på mange måder en ud af kroppen oplevelse, det går op for mig, hvor mange mennesker der enlig var, og det rør mig virkelig dybt, der er dog også mennesker jeg ville ønske ikke havde været der, nemlig, Q, hendes familie og hende veninde So, jeg er enlig ked af de kom når de stadig den dag idag støtter X, det gør så ondt på mig, at de kan gøre det mod Nord, tænk at de kan støtte og savne en barnemorder, føj. Jeg skubber dem væk, og vælger at se alt den støtte og kærlighed der er til begravelsen, det er så rørende, der bliver sagt en masse smukke og store ord, sunget nogen smukke sange, og selvom begravelsen var den hårdeste dag i mit liv, så var den virkelig også smuk, Nord fik en konge værdig begravelse, der var så meget kærlighed, den kærlighed har jeg stadig med mig, og jeg er så rørt og dybt taknemmelig for alle de smukke ting der blev gjort og bliver gjort for Nord og jeg, tak af hele mit hjerte. Jeg er så glad for at tøserne var der, det betyder så meget for mig, at de stadig er der og støtter mig, gennem de svære dage og ting der skal gøres, uden dem ville dagen i dag ikke være mulig at komme igennem,

Dagen sluttes af med, at BB og jeg går en tur med Batmanden (min lille hund) vi går op forbi hjerte-træet, med nogen balloner, som vi sender op til Nord, ligesom jeg/vi gjorde sidste år på hans fødselsdag, da jeg slipper dem, sender jeg dem afsted med tanker og masser af kærlighed til Nord. Mor elsker dig min skat.

Da jeg går i seng den nat, er jeg meget meget træt, både i kroppen, men også følelse´s træt, men jeg er også stolt over at jeg er kommet igennem dagen, og glad for at vi har fået fejret Nord fuldt ud, og på en måde Nord ville have elsket. Jeg er så taknemmelig for de mennesker der elsker mig og Nord, så rørt over alle de lys, der er blevet tændt for Nord, alle tankerne og beskederne jeg har modtaget og alle de smukke blomster der er sat for at støtte Nord og jeg, det betyder så meget mere end i kan forstille jer, så tak af hele mit hjerte. Jeg krammer Nulle (Nord´s nus bamse) Godnat min skat, håber du har haft en god fødselsdag, mor elsker dig forevigt, mor elsker dig altid, mor og Nord altid altid <3

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply Anja Knoblauch 13. november 2017 at 17:58

    Du er da bare så sej, Sara! Nord ku ik ha haft nogen bedre mor end dig. Jeg er stolt af som du arbejder dig igennem det forfærdelige morads. Du kommer ligeså stille videre. Ingen tvivl om at det er hårdt for dig og dine nærmeste. Du er på rette vej.
    Tillykke 🎊 med Nords 3 års fødselsdag. Godt, I fejrede ham så ‘grundigt’! Kærlig hilsen Anja

  • Reply Kirsten 13. november 2017 at 19:27

    Tillykke til både Nord og dig ♥️ Den dato vil altid være jeres.

    Og hvor lyder det bare som om, at den blev fejret på allerbedste vis.

    Kram herfra

  • Reply Anne Stine 13. november 2017 at 20:04

    Puha, tårene triller og jeg har ikke kunne læse alt du skriver fordi du rammer lige der hvor det gør allermest ondt og du beskrivee hver en følelse og tanke så præcist 💔 Jeg mistede min søn Noah for 3 år siden og jeg insistere også på retten til at fejre hans fødselsdag – det er og vil altid være en svær dag men jeg prøver ligesom dig at holde fokus på kærligheden ved hans fødsel og den ubetinget kærlighed som der altid vil være. Du er ikke alene med så stor en sorg! Jeg har også kæmpet med skyldfølelse trods jeg ligesom dig ingen skyld har men det sidder så dybt i os at vi skal beskytte vores børn så hvad gør man når ikke det er muligt – hvordan lever man med det. Det er svært men det er muligt at “leve” igen.
    Jeg sender dig en kæmpe potion kærlighed for du er en syærk kvinde og mor ❤️ Kæmpe knus fra Anne Stine – mor til baby engle Noah 🙏🏼

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 14. november 2017 at 10:40

      Tak for dine smukke ord. Jeg er ked af dit tab, og jeg kender din smerte, tak for at dele din historie, og tak fordi du ligesom jeg, vil have lov at holde fødselsdag for din engel, dejligt jeg ikke er alene, men jeg er ked af at vi deler smerte. Igen tak for dine tanker og støtte <3

    Leave a Reply