Min hverdag

Skal jeg være mor igen?

11. september 2017

Det er over 1 år siden at Nord blev kvalt af sin far, og jeg savner Nord, hver dag, tiden, alt jeg ønsker er et liv med ham, men det er så småt ved at gå op for mig, at det er ikke muligt, ligemeget hvor meget jeg kæmper, eller hvad jeg gør, så for jeg ikke Nord igen. Til tider, vil jeg stadig ikke tro på det, jeg bliver ved med at bilde mig selv ind, selvom om jeg godt ved at det ikke er sådan, eller kan lad sig gøre, at hvis jeg “bare kæmper hårdt og godt nok, så for jeg lov at hente ham hjem igen, jeg tror at jeg gør det, fordi jeg ikke kan holde tanken ud om at jeg skal leve resten af livet uden Nord. På mange punkter håber jeg hver aften når jeg går i seng, at jeg ikke vågner i morgen, jeg har tit lyst til at tage bilen og køre med 300 kilometer ind i en mur, eller taget op på taget af en høj bygning og spæde mine (vinger) arme ud, og lade mig falde forover, mærke suset, efter fuldt af den smerte det må give at ramme jorden, for derefter endelig at få ro og fred, og ikke længe mærke den ubeskrivelig smerte det er at skulle leve uden Nord. Men det kan jeg ikke, det er ikke fair over for min familie, de har og lider nok ved tabet af Nord, og synet af mig i sorg og smerte. Jeg kan ikke byde dem også at skulle leve med den smerte jeg lever med hver eneste dag,  de lider nok. Hvis jeg tager livet af mig selv, så slår jeg jo mine forældres barn ihjel, og så er jeg jo ikke beder end X, jeg for kvalme ved tanken, føj, tænk at være et menneske som ham, tænk at være så egoistisk og hjerte kold, jeg skubber tanken om X væk, for ellers kaster jeg op.

Lige nu (over)lever jeg for andre, jeg lever for min familie, jeg lever for dem der elsker mig og som jeg elsker, jeg skal leve for Nord og for at X ikke skal vinde. Men hvor længe kan man leve kun for andre? De tanker fylder mere og mere i mig, det kommer i takt med at dem omkring mig, er begyndt at få en hverdag igen, de lever og livet går videre, men det gør det bare ikke for mig, jeg græder stadig hver dag, jeg kan stadig ikke sove, jeg føler jeg er ved at falde mere og mere fra hinanden, og jeg savner og tænker på Nord hele tiden, jeg gennemlever stadig fredag d. 10/6 2016 hver dag. Fredage, og tit mandage. d.2 d.10 og d. 23 gennemlever jeg Nord´s døds dag flere gange om dagen, time for time, jeg ser Nord´s døds dag som en film i mig hoved igen og igen, jeg ser ham ligge bleg og livløs på sengen, jeg ser mig og min bror yde første hjælp, og jeg føler smerteren der springer mit hjerte i en milion stykker, og jeg mærker savnet der gennembore min krop. Jeg har ikke en hverdag, jeg lever ikke, jeg kæmper for at overleve, jeg kæmper for at få en hverdag der er til at holde ud, det gør jeg ved at omgive mig med familie og venner. Dem omkring mig er begyndet at leve igen, de hygger med børnene, de arbejder, de har en hverdag, de for børn, de føler glæde og lykke, ikke at de ikke savner Nord, for det ved jeg de gør, og jeg ved også at det er hårdt for dem at se min smerte, men de klare den og de lever. Jeg er selvfølgelig glad for at de er ved at finde fodfaste igen, men det gør også ondt, når jeg stadig ikke kan andet end at træde vande, og samtidig er der så en tanke der har fundet vej til mit hoved som jeg ikke rigtig kan slippe igen, når de nu er på vej “videre” i livet, ville jeg så om nogen år, når de er kommet helt på land igen, kunne tillade mig at taget mit eget liv? Jeg kan ikke lad vær at tænke, at hvis de nu godt kan klare sig uden mig, ville de så ikke også godt kunne klare at miste mig, og ville det så ikke være okay? Jeg kender godt svaret på den tanke, og jeg skammer mig også over, at tanken finder vej til mit hoved, men det gør den når smerten i mig og ikke mindst savnet til Nord bliver for voldsom, når jeg har det sådan vil jeg bare være hos Nord, men jeg ved også at Nord ville blive skuffet hvis jeg giver op, jeg ved han ønsker at jeg skal leve, jeg skal leve for Nord, og det kæmper jeg for, det lover jeg.

Jeg skammer mig som sagt når de mørke tanker for plads, men jeg kan ikke lad vær. De her tanker gør at jeg er bange for at man ikke kan leve hele livet KUN for andre. Jeg er nød til at finde en måde at få lyst til livet igen, jeg er nød til at finde noget der gør livet vær at leve igen. Nord gjorde livet vær at leve, min kærlighed til ham, gjorde at jeg kunne klare alt, så længe jeg havde ham, han fik mig til at smile lige meget hvor ked af det jeg var, jeg kunne som sagt holde til og klare ALT med Nord ved min side, og det er så her tanken om et barn mere dukker op. Det her barn skal IKKE erstatte Nord, for det kan det ikke, og det skal det heller ikke, Nord var/er Nord, og han var og er noget helt særligt, han var enestående. Men et barn mere ville give mig en kærlighed at leve for, og barnet ville være elsket og værdsat mere end ord kan beskrive. Det gør ikke at jeg elsker Nord mindre, nok tværtimod, min kærlighed til Nord er unik, og han vil altid være mit hjerte barn. Nord ville være blevet den bedste storebror, han var så sød,glad,kærlig og omsorgfuld, og selvom Nord ikke er i denne verden mere, ville det andet barn være heldig at have Nord som storebror, og jeg ved han ville være en stolt storebror. Tanken om et barn mere, fylder mig med håb, men også med frygt, tør jeg få et barn mere? hvad hvis det her barn også dør? jeg bliver så sur når folk siger, jamen det gør det ikke, du har oplevet nok smerte, hvad er chancen for det ville ske igen. ja det ved jeg sgu ikke, men det kan ske. Hvad er chancen for at man får slået sit barn ihjel, den er ret lille, men det skete, så det sker, børn kan dø og børn kan dø på mange måder, vuggedød, en ulykke, sygdom osv. Det brude ikke ske, og det er ikke okay at det sker, men det sker. Så hvad hvis det sker for mig igen? Jeg er også bange for at jeg ikke kan være den mor jeg ønsker at være, jeg er bange for at jeg ikke kan slippe barnet, at jeg ikke tør lade det gå i vuggestue, lad andre passe osv. Så er det okay at sætte et barn i verden, når man har det sådan? Så er der det med “faren” Jeg ville selvfølgelig helst have et barn med en fantastisk mand, være mor,far og barn, en rigtig kerne familie, sådan som jeg ønskede det med Nord, men som jeg aldrig fik lov at opleve. Men jeg tør ikke, ihvertfald ikke endnu. Jeg ved der kommer til at gå meget lang tid, før jeg kan stole på en mand, og den tid har jeg bare ikke, både med hensyn til min alder, hvis jeg skal kunne få et barn mere, men også med hensyn til at mærke den kærlighed der gør livet vær at leve, nemlig kærligheden til et barn. Jeg er ude i, at jeg vil have et barn selv, men er det okay, bevist at vælge en far fra? er det okay over for barnet? jeg ved at jeg bliver en mere afslappet mor uden, og jeg ved jeg kan klare at få et barn alene, for X to alligevel ikke Nord de første 8 måneder, så det at blive fri for ikke at blive skuffet og sur over ikke at få den hjælp man regner med eller beder om, er faktisk meget nemmere, det mærkede jeg da jeg så blev rigtig alene mor med Nord, men er det nok til at retfærdiggøre at man fra vælger en far? Jeg har tænk meget over det, og i starten synes jeg at det var meget egoistisk at få et barn på den her måde, men efter at fa mærket efter og tænkt det hele igennem er jeg kommet frem til at, det ALT er egoistisk at få et barn, ligemeget hvordan man gør det, og jeg ved godt at jeg helt sikkert for en masse hug for at vælge at ville have et barn selv, men jeg ved at det har barn bliver elsket, ikke kun af mig, men også af min familie og venner, og jeg ved at jeg bliver en bedre mor, ved ikke at skulle bekymre mig om, tanken om at faren ville kunne taget barnet fra mig. Jeg er dog ked af at jeg ikke får lov at opleve det at være en kerne familie, men måske en dag, jeg finder en mand der er stærk og kærlig nok til at kunne elske mig, med den bagage jeg har med mig.

Når så jeg har besluttet at jeg gerne vil være mor igen, og jeg har valgt at jeg gerne vil gøre det selv, hvilken doner skal jeg så vælge? Enligt ville jeg nok helst kunne pege på en af de mænd jeg kender og sige, ham der skal være doner. Men igen, hvad nu hvis han så ligepluslig ,så vil være far? jeg har tænkt mange ting, for jeg ville nok enlig helst vide hvem manden/doneren er, men man kan jo ikke sige, hey har du ikke lyst til at give mig et barn, uden at du er far. Det ville jeg nok helst, for så ville jeg vide hvem manden er, jeg ville vide hvordan han så ud, jeg ville vide hvordan han er, og det ville jeg have det rigtig godt med, men jeg ved også at det ikke er muligt. Så jeg har besluttet at gå efter en doner, når tankerne falder på det med at få et barn mere, men hvordan skal jeg dog vælge? jeg synes det er en stor beslutning, at skulle vælge hvem der skal give DNA til mit andet barn. Hvad skal jeg ligge vægt på? hvad er vigtigt? og skal jeg gå efter en der af udsende ligner min X, så der er en lille chance for at Nord og lillebror eller lillesøster ligner hinanden lidt, eller skal jeg gå helt modsat, der er mange tanker, og ikke mindst føleser i det, men tanken om et barn mere er vokset sig stor og jeg ved at jeg ønsker et barn mere, så jeg håber jeg har økonomi, overskud og ikke mindst mod nok til snart at kaste mig ud i det, alt sammen hvor Nord og vores kærlighed er med hele vejen.

Mor                                                                                                        &                                                                                                    Nord

Mor og Nord altid altid <3

You Might Also Like

14 Comments

  • Reply Trine 11. september 2017 at 23:25

    ❤️Bare❤️
    Kan SÅ godt forstå dine tanker omkring et barn mere. Jeg er 42 år. Mor til 3 Ønskebørn på 1-4-7 år. Har ingen familie og jeg lever kun for at elske dem. Følg dit hjerte. Glæd dig over den beslutning du er ved at tage. Jeg tænker at dén dag hvor glæden ved tanken om endnu er barn fylder mere end sorgen eller måske bare ligeså meget må være dén dag du er klar.
    Jeg har læst med her gennem længere tid men aldrig haft mod til at kommentere for hvem er vi egentlig til at kommentere i dit liv med al den smerte du har? Kan ikke forestille mig at du får hug for nogle af dine tanker eller beslutninger.
    Uanset hvad er moderkærligheden større end alt andet og selvom du er skrøbelig lige nu så er jeg sikker på at du også klarer at få et barn mere. Når alt kommer til alt handler det hele om kærlighed. Kærlighed til Nord. Kærlighed til livet. Og det er det ens børn er. Meningen med hele livet❤️

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 12. september 2017 at 20:52

      Ja er glad for din kommentar, den modtages med kærlighed, da jeg kan læse at du ønsker mig det bedst, og tak for det, ja meningen med livet er kærlighed, og den kærlighed man har til sine børn er den største, den er ubetinget og så vidunderlig, og det er den kærlighed jeg søger, jeg vil altid elske Nord, det kan ingen lave om på, men jeg har brug for at kunne kysse og kramme lidt af min kærlighed ud, og jeg ved at jeg har kærlighed nok til både at elske Nord og hans lillebror eller lillesøster <3

  • Reply Vibeke 11. september 2017 at 23:37

    Kære Sara. Jeg græder med dig. Både som mor til 2 skønne levende unger og som mor til et englebarn. Som du selv nævner så erstatter det ene barn jo ikke det andet og børn er slet ikke ens – men vi elsker alle sammen det unikke i vores børn, deres kærlighed, glæde, sorg og lighed. Du ved at Nord lever videre med dig (hans hjerte med dit), og jeg håber du en dag tillader dig selv at “leve” videre med sorgen (jeg havde lyst til at skrive “leve” med stort, men det var ikke fordi jeg ønsker at råbe, bare understrege forskellen mellem at “leve” og “overleve”). Knus og kærlighed til dig

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 12. september 2017 at 20:44

      Mange tak… Nej et barn mere, erstatter ikke Nord og det skal det helle ikke, der skal være plads til dem begge to, ligesom hvis Nord stadig levede, og jeg ved at jeg har kærlighed nok til dem begge to, for jeg vi elsker vores børn, både her og i himlen… Igen mange tak, tak for tankerne og kærligheden <3

  • Reply Christina 12. september 2017 at 8:12

    Kæreste Sara … Jeg føler dine tanker og jeg kan kun sige go for at få et barn selv.. Jeg er 100 % selvvalgt singlemor og ja man får da nogle øjne her og der fordi der ikke er en far men det tager vi som det kommer … Du lyder SÅ klar til at få et barn mere og jeg ville bare gerne sige go for it . Du skal ikke tænke så meget over det men blot mærke efter … jeg kan anbefale Regnbuebarn.dk for måske ville det være oplagt for dig måske at få barn med et homosexuel par , har du tænkt de tanker? ,- Du må gerne skrive til mog hvis du har nogle spørgsmål men på det forum der er der lige fra mænd der blot vil hjælpe en kvinde , til nogle der søger forhold til homosexuelle par der ønsker at få/dele barn med kvinde . Jeg tænker du kunne undersøge det ellers lån bogen der hedder selvvalgt Singel mor <3
    Knus herfra

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 12. september 2017 at 21:04

      Mange mange tak for støtten, jeg har ikke undersøgt regnbuebarn.dk, men som udgangs punkt, ønsker jeg på ingen måde at dele mit barn, i hverfald ikke de første par år, det er jeg ikke klar eller stærk nok til endnu, så der må barnet og jeg nøjes med de mennesker jeg føler mig tryk ved og stoler på, så jeg kan være den bedste mor, nemlig en rolig, tryk og stabil mor. Men jeg vil da lige tjekke siden ud, for det skader jo ikke. så mange mange tak <3

  • Reply Charlotte 12. september 2017 at 11:21

    Hej.
    Ville blot nævne regnbuebarn.dk
    Der er faktisk mange mænd som tilbyder at hjælpe som ikke nødvendigt ønsker at være en del af barnets liv hvis det er det som der er ønske for.

    Held og lykke med projekt baby <3 du fortjener det med alt det du har været igennem det seneste års tid.

    Mvh Charlotte

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 12. september 2017 at 21:05

      Mange tak Charlotte, jeg vil helt sikkert tjekke siden ud. mange mange tak <3

  • Reply Linda 12. september 2017 at 11:28

    Hej Sara,
    Selvfølgelig skal du have et barn mere. Man kan vælge åben doner, hvor du får information om den biologiske far, uden at han har rettigheder. Derudover har barnet også lov at opsøge ham senere, om barnet vil.

    Du kan læse mere her; f.esk. http://www.trianglen.dk/befrugtning-med-saeligddonation.html
    Kender ikke klinikken, men de forklare de forskellige muligheder.

    Jeg er sikker på at Nord sidder og hepper på dig hver dag.

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 12. september 2017 at 20:59

      Tak for dine smukke ord, jeg har læst en masse om det, så jeg føler jeg har sat mig godt ind i det, men tak, det skader bestemt ikke at læse og undersøge mere, så tak for tanken og støtten, det betyder så sindsygt meget <3

  • Reply Kirsten 12. september 2017 at 12:40

    Sikke nogle fine tanker du har gjort dig omkring det at få et barn mere. Jeg er sikker på, at du vil være en fantastisk mor for en lille ny. Ligesom du er det for Nord. Om noget har alt det her jo lært dig, hvem som støtter dig hundrede procent – og det er vist ikke så få. Du har netværket og kærligheden og lysten. Et barn kan vist ikke ønske sig meget mere end det. Jeg håber, du finder frem til den bedste løsning for dig ♥️

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 12. september 2017 at 20:55

      mange tak for dine ord Kirsten, jeg har nemlig et godt bagland og en masse mennesker omkring mig, som både vil støtte og elske det her barn, ligesom de elsker Nord, og det betyder alt <3

  • Reply Johanne 12. september 2017 at 22:26

    Sikke nogle tanker. Du er stærk, det er helt tydeligt. Jeg håber, at du finder livsglæden, livslysten og ikke mindst livets værdi, for din helt egen skyld. Det fortjener du. Jeg sender dig alle tanker i verden, med ønsket om et godt liv.
    Kærlighed til dig, Johanne

  • Leave a Reply