Min hverdag

Nord har fået en Kusine

24. september 2017

Igår d.23/9 2017 kom Nord´s lille kusine til verden, født hjemme, alt fik så fint, stille, roligt og hurtigt. Sidste gang (først gang) jeg blev faster, var det også en hjemme fødsel, og da det også gik meget hurtigt nået jordmorden ikke at komme frem, før fætter Ja-ja var født, og derfor var jeg så heldig at være med til hans fødsel. Denne her gang, ville jeg selvfølgelig også gerne være med, men min opgave denne gang blev at se efter fætter Ja-ja og det gjorde jeg selvfølgelig gerne. Vi var på legeplads med hans onkel Viggo og hans fætter W. Det er altid dejligt at se fætter Ja-ja løbe og lege, se glæde i hans øjne når han selv synes, at han er ret sej eller når han prøver noget nyt. Det er en af de ting jeg også savne så sindsygt meget, jeg savner at se Nord´s blik når han opdaget at han kunne nået nyt, eller stoltheden i hans øjne når en ting der havde drillet ham endelig lykkes. Vi var en tur på store vold´s legeplads, og jeg har faktisk ikke været der siden jeg sidst var der med Nord og X. Vi var der en lille uge´s tid før Nord´s død. Det var en dejlig dag, det var varmt, solen skinnede,  X og jeg hentede sammen Nord i vuggestuen, og fordi det var så dejligt vejr, besluttede vi at gå en tur op på store vold´s legeplads. Nord løber afsted, der er god fart på, og så sker det, der går et sug gennem min krop, og jeg mærker et stik af smerte da jeg ser Nord kuer hen af jorden, jeg løber over til ham, men Nord har allerede rejst sig op, han kigger ned på sit knæ, og siger av, han begynder at græde, nået han ikke gjorde så tit, heller ikke selvom han faldt, så ved og kan se at han har slået sig, jeg krammer ham og trøster ham, han siger igen av av og peger på sit knæ. Må mor se, siger jeg,  jeg finder en flaske vand i min taske,  og skylder knæet der bløder lidt, jeg husker tydeligt smerten i min krop over at han har slået sig, og jeg tror enlig at det gjorde mere ondt på mig end på Nord. Nord er så sej, så han er allerede på vej videre, for vi skulle jo på legepladsen, og det kan kun gå for langsomt. Vi hygger og leger, jeg gynger med Nord,  X står og kigger på os, det ser hyggeligt ud, så må jeg tage et billede spørg han, selvfølgelig svare jeg, jeg kan også taget et af jer der gynger ? nej det er okay, siger han, det er fordi jeg godt vil have et af jer sammen, jeg håber du ved at jeg elsker dig, og at Nord ikke kunne have en bedre og smukkere mor, jeg håber bare vi en dag kan være sådan rigtig sammen, du ved, være familie igen. jeg smiler og mærker med hele min krop og hjerte at det også er det jeg ønsker, jeg elsker os dig, og det håber jeg af hele mit hjerte at vi kan, men du er nød til at vise mig, at det er mig og Nord du vil. Han stopper gyngen, kysser mig, og siger, det er det jeg vil, og jeg vil kæmpe resten af livet for at vise dig det. Jeg smiler og kysser ham. Idag for jeg kvalme ved denne tanke, for hvordan kan han sige de her ting, og så slå Nord ihjel en uge efter? hvorfor? Jeg får tårer i øjnene og ondt i maven, jeg hader at  X også ødelægger mine “gode” minder, for det var en rigtig dejlig og god dag sidst jeg var på volden med ham og Nord, men tanken om X og de ting han sagde og gjorde den dag giver mig kvalme, og sådan er det også med mange andre “gode” minder. Jeg kan ikke holde ud at være i tanken, så jeg skubber den væk, så godt jeg kan. Jeg kigger på fætter Ja-ja der løber og leger, Nord skulle have været her også, Nord skulle også løbe og lege med fætter Ja-ja og fætter W. Nord skulle idag opleve at blive fætter til en kusine, ligesom fætter Ja- ja oplever at blive storebror og fætter W oplever at blive fætter igen.

Min niece bliver født, og jeg går rundt på legepladsen og tripper for at komme hjem og se hende, men jeg er også lidt urolig, for hvordan jeg vil føle, jeg er bange for mine føleser, jeg er bange for jeg ikke tør at lukke hende rigtig ind i mit hjerte, men jeg er også bange for at jeg ikke kan lad vær, tænkerne og følelserne vælder rundt inde i mig. Da vi endelig kommer hjem, er der mange mennesker, alle vil selvfølgelig gerne se den lille ny, hun er så fin, lidt større end både Nord og Ja-ja da de blev født, men hun er skøn, mit hjerte hammere, mine tanker og følelser flyver rundt, jeg vil så gerne holde hende, og alligevel tør jeg ikke. Jeg kæmper med at holde tårerne tilbage, og især da fætter Ja-ja skal holde sin lillesøster for første gang skal der kæmpes, det er så sødt og så smukt, han er så sød med hende, han aer og kysser hende, og jeg er sikker på at Nord ville have gjort det samme. Tanken om at jeg aldrig for lov at opleve det med Nord, smerter mit hjerte, og jeg kan ikke længere holde mine tårer tilbage, i samme sekund kommer min bror over, han ligger armen omkring mig, er du okay søs? er det hårdt? det er lidt hårdt, men det er os godt svare jeg, jeg lader et par tåre trille imens han holder om mig, åh hvor ville jeg ønske af hele mit hjerte at Nord kunne opleve at sidde med sin lille kusine, og tanken om at han heller ikke kommer til at opleve det med sin fremtidig lillebror eller lillesøster kan jeg slet ikke bære,  at se fætter Ja-ja med sin lillesøster rørte virkelig noget i mig, min krop skriger af smerte, og jeg er nød til at trække mig lidt, jeg er nød til lige at få samlet mig, jeg skynder mig ud på toilettet, jeg lader tårerne strømme, før jeg igen, går ind og kigger på Nord´s lille nye fine kusine, for selvom det er hårdt så kan jeg ikke lad vær.

Dagen går, jeg ser lidt film med fætter Ja-ja, vi spiser aftensmad sammen og hygger, lillepigen har sovet en del, så jeg har stadig ikke fået holdt hende, og på den ene side er det måske meget godt, da jeg ikke helt ved hvordan jeg vil reagere, men på den anden side er jeg, ked af at det ikke er sket endnu, jeg ved jeg selvfølgelig nok skal kommer til at holde hende, jeg ved også at jeg nok skal komme til at elske hende, jeg synes jo allerede at hun er skøn og så fin, men jeg har brug for at holde hende, jeg har brug for at mærke kærligheden, jeg har brug for at vide at jeg godt kan komme til at elske (nye) mennesker igen, at jeg godt tør elske igen, og at jeg ihvertfald ikke kan lad vær med at forelske mig igen, og det tror jeg vil ske når jeg kommer til at side med hende.

Da jeg går i seng denne aften, kan jeg ikke sove, jeg er træt, men tankerne køre rundt, følelserne køre rundt, jeg føler håb, men på samme tid er jeg bange, jeg kan ikke lær vær med at tænke at jo flere mennesker man elsker, jo mere smerte vil man opleve. Jeg kan ikke lad vær at tænke alle de ting der kan gå galt når man får et barn, de kan blive syge, de kan komme ud for en ulykke, børn dør hver eneste dag, så er man uheldig hvis de dør før en? eller er man heldig hvis de overlever en? Tør jeg virkelig at få et barn igen? Tør jeg at lad vær? Kan jeg lad vær? Kan jeg leve uden at blive mor igen? Jeg ved at jeg ikke har lyst til at leve uden Nord, og jeg derfor er nød til at finde en måde at leve med ham i mit hjerte, men jeg har brug for at kunne kysse og kramme igen, jeg har brug for at kunne dele ud af både min og Nord´s kærlighed, og det tror jeg kun at jeg kan, hvis jeg bliver mor igen. Tankerne ville ikke rigtig slipper mig denne nat, men da det endelig sker og jeg falder i søvn, er det med Nulle (Nord´s nus bamse) tæt ind til kroppen, og en følelse af at Nord er der, måske fordi han alligevel er kommet for at se sin kusine, måske fordi han kan mærke at jeg har brug for ham. Jeg høre mig selv hviske, halvt i søvne, jeg savner dig min skat, mor elsker dig altid altid min Nord.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.