Min hverdag

Skal min søn dø igen?

9. juni 2017

Jeg har “idag” fredag være ude og spise med en veninde, vi har fået noget vin, så undskyld hvis indlægget er lidt mærket af det. Vi har snakkede rigtig meget om Nord og om at “imorgen er det 1 år siden min søn Nord blev myrdet af sin far, Jeg har gemmen levet dagen igen og igen flere milioner gange, men alligevel frygter jeg d.10/6 på en måde jeg slet ikke kan beskrive.

Jeg føler at Nord skal dø igen, men denne her gang, der ved jeg det sker, jeg ved hvad tid X henter ham fra vuggestuen, jeg ved hvad tid X kvæler Nord, jeg ved hvor lang tid det tager før Nord dør, jeg ved X går rundt i huset imens Nord ligger død på sengen, jeg ved X skriver beskeder og mail, imens min søn ligger død, jeg ved X ringer til mig, jeg ved hvad han vil sige, jeg ved han så, så fejt tager livet af ham selv, og jeg ved jeg skal ud og finde min elskede Nord død, jeg ved jeg og min bror prøver med alt vi har at rede Nord, men jeg/vi kan ikke, jeg kender smerten ved at se sit døde barn, og jeg ved ikke om jeg kan holde til at føle det hele igen. Hvorfor jeg føler Nord skal dø igen, ved jeg ikke, jeg ved bare at det er sådan jeg har det, og jeg har haft det sådan længe, jeg føler han skal dø igen, men denne gang ved jeg det, men jeg kan ikke gøre noget ved det eller stoppe det.

Det er som om min hjerne ikke vil indse at Nord virkelig er væk forevigt. Jeg må da kunne rede ham eller få ham igen på en eller anden måde, måske ikke idag, måske ikke om et år, men en eller anden da, må det da lykkes. Jeg har lyst til at skrige, for jeg ved jo godt inders inde at det ALDRIG lykkes, ligemeget hvad jeg gør, kan jeg aldrig få Nord igen. Smerten gennemborde mig, og det følelse som om mit hjerte igen springes i en million stykker, de få stykker jeg havde fået limet sammen, er nu igen spredt ud i min krop, og hvert et stykke skær sit dybt ind i mig. Min hjerne mod siger sig selv. Jeg er hele tiden splittet mellem virkelighed og ønske tænkning, måske har hele det sidste år bare været en ond ond drøm, måske vågner jeg omlidt og så ligger Nord i sin seng, han slår øjnene op og smiler til mig som han gjorde for et år siden. Tårene fylder mine øjne, mit hjerte slår et ekstra slag, og den velkendte men stadig ikke lærte smerte fylder hele min krop, åh Nord min elskede lille dreng, jeg er så ked af det, jeg ville ønske jeg kunne tage din plads. Tårerne strømmer ned af mine kinder, jeg har mest lyst til at kaste håndklædet i ringen og sige, jeg kan ikke mere, jeg kan ikke uden Nord.

Nu sidder jeg så her i min stue alene, lidt fuld, meget meget ked af det, og virkelig bange, jeg har ikke lyst til at gå i seng, for selvom jeg godt ve dat datoen nu siger d.10/6 er det ikke d.10/6 for mig, før jeg har været i seng. Jeg har ikke lyst til det skal blive d.10/6, jeg er ikke klar, jeg kan ikke, jeg vil ikke, Nord må ikke dø igen. Så hvis jeg nu bare lader vær med at gå i seng, kan jeg så springe dagen over? jeg ved jo godt at svaret er Nej, jeg ved at dagen rammer mig, og jeg ved at jeg skal igennem den om jeg vil det eller ej. Jeg ville ønske jeg kunne springe den over, jeg ville ønske der var en let udvej, men det er der ikke, og jeg er nød til at taget dagen og vinde den.

Nord min skat, mor elsker dig højere end livet, højere end noget andet. Det skal være mor og Nord altid altid som vi aftalte. Mor og Nord altid altid.

You Might Also Like

16 Comments

  • Reply Nadja 10. juni 2017 at 8:46

    Hvor gør din historie bare dybt dybt ondt! – der Er ingen ord for hvad du må føle, jeg ved bare det rammer. Når jeg læser dkm historie husker man sig selv på, at værdsætte det man har HVERDAG! jeg føler virkelig med dig og du virkelig en hårdt kæmpende kvinde. Tror slet ikke jeg vil kunne være i dine sko, med den smerte du går rundt med. Håber din højt elskede søn kigger ned på dig og er stolt af du klare hverdag så godt som du kan, gør de ting han elskede… hvor er det uretfærdigt !!! Kæmpe kram og tanker herfra ❤️❤️❤️❤️❤️❤️

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 12. juni 2017 at 13:24

      Mange tak… og tak for at værdsætte hver dag… Jeg kæmper og jeg vil kæmpe hver dag for at gøre min søn stolt <3

  • Reply Lena 10. juni 2017 at 9:19

    Jeg kender ikke din smerte men vil sende en million tanker til du klare dig igennem denne dag.. Om ikke andet for Nords skyld ❤️

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 12. juni 2017 at 13:21

      Mange tak <3

  • Reply Maria 10. juni 2017 at 9:59

    Et helt år har du kæmpet hvert sekund og levet med den aller største og utænkelige sorg! Du er den tapreste og stærkeste kvinde i mine øjne og du fortjener alt det bedste på din vej!!!! Kærlighed kærlighed og kærlighed din vej!❤️???❤️??

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 12. juni 2017 at 13:10

      Mange mange tak <3 og ja det er en sindsyg kæmp og smerte hver dag, men jeg kæmper af kærlighed til min søn, og derfor står jeg stadig…

  • Reply Mathilde 10. juni 2017 at 10:42

    Vildt det allerede er et år siden. ?❤
    Du er den sejeste af dem alle ❤ den kamp du går igennem hver eneste dag kan jeg slet ikke forstille mig. Men du gør det så fantastisk godt ❤ jeg ville ønske at bare en eller anden kunne trylle så dagen kunne ændres men sådan er det desværre ikke. Kæmp videre! ❤❤❤❤

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 12. juni 2017 at 13:20

      Mange tak <3 Jeg kæmper, jeg kæmper videre af og for kærligheden <3

  • Reply Tina 10. juni 2017 at 10:45

    Uhhhh jeg ved ikke om jeg skal skrive det, men har tænkte på at vider fortælle dig denne lille “historie” Jeg hørte en dag Dr.phil sige…..
    til en anden mor, som have et barn i himlen…

    ….”At hver aften, samles børnene for sammen at gå en tur med deres lille lyslygte i hånden?, men der var altid en lille dreng, som ikke ville med, en dag spurgte en af de andre børn, hvorfor han ikke ville med? Han svarede lige så stille, jeg kan ikke lide at gå alene i mørket?, min mors slukker mit lys med sine tårer.”?
    Drengen, tog den lille dreng i hånden, og sammen gik de efterfølgende afsted, og idag brænder begger deres lys????

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 12. juni 2017 at 13:15

      Jeg har hørt det citat før, og jeg tænker helt sikkert også over det, og det er også en af de ting der gør at jeg også for dårlig samvittighed når jeg græder og græder, for det første fordi jeg ikke ønsker at Nord skal se mig sådan og for det andet fordi jeg ikke vil slukke hans lys eller holde ham fast her, så det er også en kamp og selv der er jeg splittet og for dårlig samvittighed, ligesom jeg går når jeg smiler og griner. Det er en del af kampen og sorgen, men jeg kæmper og jeg kæmper af og for kærligheden. <3

  • Reply Tina 10. juni 2017 at 10:49

    Og det er jeg sikker på, at Nords også gør, selvom hans mor altid vil være halv slukket….?

    Tænker på dig, og synes du gør det bedre end godt, og du klare dagen idag ?????⭐️

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 12. juni 2017 at 13:16

      Tak <3 <3 <3

  • Reply Janne 10. juni 2017 at 21:14

    Din historie har rørt mig dybt, og jeg håber, at du med støtte og kærlighed fra dine nærmeste er kommet igennem dagen.

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 12. juni 2017 at 13:19

      Mange tak <

  • Reply Kirsten 10. juni 2017 at 23:09

    Jeg har tænkt på dig hele dagen, søde Sara ♥️

    Nu er der kun 51 minutter tilbage. Du kan godt!

    Kram og kærlighed herfra ♥️

  • nordformaelkevejen
    Reply nordformaelkevejen 12. juni 2017 at 13:17

    Tak <3 støtten og tankerne hjalp mig gennem dagen, og jeg står stadig <3

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.