Min hverdag

Til 90´er fest med nogen af jer.

28. maj 2017

Igår var jeg til, Vi elsker 90´erne fest i Rødovre. Jeg var afsted med Cille og en masse andre sjove og skønne mennesker, og så var der også mange der inde som jeg kendte, der var god musik, lækkert vejr og masser af alkohol. Vi drikker og danser en masse, og selvom jeg kæmper rigtig meget med splittelsen inde i mig, så nyder jeg musikken, vejret og ikke mindst selskabet, Cille har en evne til at få mig til at grine, lige meget hvor skidt jeg har det, hun er så meget en støtte for mig, at jeg kan slappe af og være mig selv, på godt og ondt, det er kun når jeg kan få lov at være i mine følelser og jeg kan være mig selv 100% at jeg også kan have det sjovt. Jeg har det rigtig svært fortiden, om det er fordi Nord´s døds dag nærmer sig ved jeg ikke, måske er det “bare” savnet til ham der har vokset sig så stort at jeg hele tiden er delt i to. Den ene del, hvordan kan jeg grine, smile og danse, når jeg har mistede Nord, hvordan kan jeg overhoved lave andet end at græde? Den anden, Nord ønsker ikke at se mig græde hele tiden, han ønsker ikke at se mig g helt i opløsning og give op, han ønsker jeg er glad, han gjorde altid alt for at få mig til at smile, jeg prøver at lytte mest til den anden del, men tit overtager første del, og så bryder jeg helt sammen, og så er det at jeg får dårlig samvittighed over hvis Nord kan se mig, at han så skal se mig sådan, at jeg måske gør ham ulykkelig og det er det sidste jeg ønsker. Jeg vil gøre Nord stolt, jeg skal leve for ham, for så længe mit hjerte slår, slår hans i mit. Jeg drikker en drinks mere og jeg  hygger mig faktisk, jeg griner og danser, snakker med en masse mennesker, og selvom jeg føler folk kigger på mig, prøver jeg at tage det positiv. Jeg føler tit at folk kigger på mig når jeg er ude, og sådan har jeg haft det siden dagen hvor Nord blev myrdet, jeg føler at alle kan se på mig at min lille dreng er død, og selvfølgelig kan alle ikke det, men nu har jeg jo valgt at slå frem og dele mine tanker og føleser og så er der jo selvfølgelig nogen der ved hvem jeg er og kender min historie, men indtil  igår, har jeg ikke vist om folk faktisk genkendte mig eller om det var noget jeg bildte mig ind, men igår fik jeg bekræftet at folk faktisk kigger,  det er ikke noget jeg bare føler,  om det så var fordi der var indtaget en del alkohol at folk så ture stå frem og komme over og hilse på, ved jeg ikke, men jeg er ihvertfald glad for de gjorde det, jeg har det meget bedre med at de kommer over og siger et par ord, end at der bare bliver kigget på mig.

Jeg står og snakker med en gammel veninde, som også har været en del af min familie, da hun har været kæreste med en fra min familie. Vi snakker om gamle dage og vi snakker om Nord, og alt det der er sket, jeg mærker savnet og smerten i mig, men jeg vil stadig gerne snakke om Nord, jeg kan faktisk ikke lad vær, og hvis jeg ikke gør det flere gange i løbet af dagen, så bryder jeg sammen, så bliver smerten simpelhen for meget. Jeg tror jeg siger Nord´s navn 100 gange om dagen, hvis ikke mere, og ved at snakke om Nord, kan jeg holde ud at trække vejret, så det er dejligt at få snakket lidt om ham og få lukket lidt af smerten ud. Imens vi står og snakker kommer der 2 piger/kvinder over, den ene siger noget om at hun er nød til lige at sige at hun læser min blog og at hun føler med mig, den anden nikker og siger ja, at det gør hun også, de får begge tåre i øjnene og siger at de er nød til at gå  videre så de ikke begyder at græde, men at de lige ville sige det, jeg bliver så rør over at min sorg og smerte berøre andre på den måde, og jeg er glad for de kom over og ikke bare stod og kiggede på mig. Jeg har prøvet det en del gange før, men ikke på den her måde, så har det været nogen der kender nogen jeg kender, eller nogen jeg har snakket med når jeg har været ude, og når jeg så fortæller min historie, har de så sagt, ja det har jeg læst om, eller noget i den stil. Men igår, kom folk bare over og sagde jeg føler med dig, eller jeg læser din blog, en kom over og sagde, undskyld men er du ikke Nord´s mor? Lige netop den sætning elsker jeg, Er du ikke Nord´s mor? den sætning rammer mig, for jo jeg ER Nord´s mor. Og selvom jeg mærker en ubeskrivelig smerte hver gang nogen siger hans navn, mærker jeg også den største kærlighed og varme, og den er alt smerten værd, kærligheden er størst.

Igår oplevede jeg at der var 6 personer der henvendte sig personligt til mig, og der var også en del som henvendte sig til Cille omkring Nord og det rørte mig.  jeg er taknemmelig for støtten, og jeg er taknemmelig for at min sorg og smerte bliver hørt og set.  Så virkelig tak til jer, og tak fordi i ture komme over, jeg ved det helt sikkert kræver meget at gøre det, for de vil jo ikke gøre mig ked af det, når jeg nu står der og ser ud som om jeg har det sjovt, og det har jeg også, men jeg er også sønderknust, så intet i siger kan gøre mig mere ked af det, jeg er ked af det, jeg er ked af det hele tiden, og det er jeg også når jeg hygger mig. Så et par få ord, som er du ikke Nord´s mor,  vi føler med dig eller jeg læser din blog, er ikke det der ødelægge min dag eller aften, faktisk varme de, og viser mig, at folk også føler bare lidt af min smerte, Så igen tak til jer der kom over, i var med til at gøre at jeg kunne have en god dag og aften, får jeg fik lov at have Nord med mig, jeg mærkede hans kærlighed gemmen jeres ord, han har rørt jer, og det rør mig, jeg fik lov at snakke om ham, og det gør at jeg kan få luft til også at grine. så tak af hele mit hjerte, jeg havde brug for den dag og aften som igår, selvom den gør ondt i dag, når virkeligheden og ensomhedden igen rammer mig.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply Cellina 30. maj 2017 at 17:19

    Det varmer mit hjerte i atomer at se dig smile og være glad! Nøj hvor du/i fortjener det. Du er ofte i mine tanker, tak fordi du minder mig om at være taknemmelig❤️

  • Leave a Reply


    Warning: A non-numeric value encountered in /srv/users/serverpilot/apps/bloggerspoint/public/wp-includes/functions.php on line 64