Min hverdag

Kan man rejse fra smerten?

1. april 2017

Væggeuret ringer, kl er 04.30 det er mørkt og jeg er træt, men det er jeg enlig altid lige meget om jeg vågner og skal op kl 04.30 eller om jeg kan “sove” til langt ud på eftermiddagen. Jeg tager mobilen frem, og ligger lidt og tjekker facebook. Jeg står op og tager et hurtig bad, og gør mig klar. Jeg skal rejse idag, jeg skal en uge til Gran Canaria med min mor, og jeg glæder mig faktisk, jeg har brug for at komme lidt væk, jeg er så træt og udkørt, jeg er drænet for alt energi, jeg bryder mere og mere sammen og jeg har bare haft det rigtig rigtig svært siden vi gik ind i 2017. Så min mor har med hjælp fra en ven af familien, sørget for vi kan komme afsted, væk fra det hele, og jeg kan ikke beskrive hvor taknemmelig jeg er. Jeg pakket igår, men håndtasken skal lige pakkes færdig, før jeg skal ud af døren. Jeg skal have en bog med, det bliver en lidt anderledes udgave af Peter Pan, drengen der aldrig bliver voksen, ligesom min lille Nord aldrig gør. Åh jeg håber han ligesom Peter Pan, oplever en masse vidunderlige eventyr, og at han har det sjovt med alle de andre børn der desværre heller aldrig bliver voksne. Normalt putter jeg Nulle (Nord´s nus bamse) i hans seng når jeg står op om morgen, men ikke idag, for Nulle skal med, jeg kysser den, og putter den i tasken. Jeg står længe og kigger på billedet af Nord, så kysser jeg det, og siger mor elsker dig, jeg håber du er med mig. Jeg kysser og nusser Batman (min lille hund) lidt, som ligger i sin kurv, da han synes det er alt alt for tidligt at slå op. Min bror og svigerinde skal passe ham, og så kommer en veninde/kollega og tager ham med ind til min salon (B Nice) i indre by, så han stadig har sin hverdag lidt, det gør hun også nogen gange selvom jeg er hjemme.

Jeg møder mor i lufthaven, jeg krammer hende og jeg mærker hvor meget jeg enlig glæder mig til at komme lidt væk. Vi kigger lidt i tax free og shopper en solcreme og lidt slik, Polly er min ynglings slik og udover man engang imellem kan få en lille pose i Netto kan man ikke få dem nogen steder, så sådan en pose skal jeg lige have. Vi kommer ombord på flyet, vi skal sidde på hver sin side af midtergangen, noget der normalt ville have udløs et panik anfald hos mig, da jeg altid har været mega bange for at flyve, og ikke ville kunne klare at skulle side alene, men sådan har jeg det ikke mere, jeg er ikke længere bange for at flyve, jeg for ikke ondt i maven og svedige håndflader, min vejrtrækning er helt normal og det kommer enlig lidt bag på mig. Jeg sætter mig, finder mobilen frem og sender min bror en sms, Så flyver vi omlidt, pas godt på Batman og hinanden. Jeg elsker jer <3 der kommer hurtig et svar tilbage, god tur. Vi elsker os jer. Jeg sætter mobilen på fly tilstand, og længer mig tilbage med en god følelse, hvis flyet skulle styrte ned eller der skulle ske noget andet, så ved min familie i det mindste at jeg elsker dem, og jeg, at de elsker mig. flyveturen går fint, mor sover on and off det meste af turen, jeg ser lidt film og læser ellers lidt. Da vi ikke er så langt fra at skulle lande, for vi en besked fra kaptajnen, om at der er et andet fly som skal “nød lande” Så vi må lige vente til der er plads til os, og derfor ligger vi i noget tid og flyver i ring. Efter noget tid, er det endelig vores tur, og vi begynder landingen, der er meget vind, og flyet falder, og ryste´s fra side til siden, jeg kigger på mor og hun er blevet noget bleg, der komme nogen små skrig fra folk, man kan høre panikken i folk, og det spæder sig. Normalt ville jeg her været gået total i panik, men det gør jeg ikke, der kommer ikke det der, jeg er bange for at dø, sug i maven, jeg ellers normalt får bare der er lidt lufthuller, jeg finder Nulle frem, og kigger ud mod himmelen. Hvis jeg dør nu, er jeg klar, det er helt okay med mig. Jeg lukker øjnene, tag mig til Nord, høre jeg mig selv sige meget stille. Det sker dog “desværre” ikke, flyet lander og man kan høre folk ånder lettet op, nogen griner af at der, på de små skærme der er i flyet står Goodbye.

Vi kommer frem til vores hotel leglighed, efter en bus tur på små 25 min. Det er en super lækker lejlighed, kæmpe stor og helt igennem gennemført. Det er varmt, så jeg skynder mig at pakke ud, smide noget tøj og så sætter jeg mig ellers i solen, på vores private liggeskole, imens jeg venter på mor pakker ud. Jeg nyder solen i ansigtet, jeg kan ikke huske at jeg har oplevet solen siden den dag Nord blev begravet. Den dag kælet solen også mit ansigt, som den gør idag, men der ville jeg ikke trøstes. Tankerne går tilbage på dagen, det var den hårdeste dag i mit liv, og når jeg ser tilbage på dagen, forstår jeg ikke at jeg på nogen måde var i stand til at gennemføre den, men hvor er jeg glad for jeg kunne, jeg er glad for at Nord fik en konge værdig begravelse, og jeg er glad for at vi gjorde den til vores egen, jeg er glad og taknemmelig for de smukke taler til Nord, Anna David der sang, når en engel siger farvel. Jeg sang for Nord, jeg ved ikke hvor jeg fik styrken fra, men det var vigtig for mig, og jeg ved jeg ville have fortrudt hvis jeg ikke havde gjort det. Men jeg gjorde det, så det eneste jeg fortryder er at de mennesker som stadig kan savne og elske Nord´s morder, udover Nord´s farmor og farbror selvfølgelig var tilstede. Havde jeg vist hvad jeg ved idag, havde de ALDRIG været velkommen. Det er så respektløs over for Nord at sidde til hans begravelse, for så hylle den mand der har taget hans liv bagefter. En tåre triller stille ned af min kind, åh Nord, jeg savner dig hver dag, hele tiden. Jeg tørre tåren bort, lukker øjnene, skubber som sår mange gange før tankerne væk, for ikke at bryde helt sammen. Jeg ligger hoved tilbage, og prøver at nyde solen og varmen. der går kun et par sekunder, for noget forstyre mig, jeg åbner øjnene, og lige der foran mig, flyver en sommerfugl rundt, jeg smiler, hej min skat. Jeg mærker kærligheden, det er Nord´s kærlighed, det er min kærlighed til Nord der fylder mit hjerte.

Mor og jeg har en god tur, vi laver ikke så meget, vi ligger ved pool eller er på stranden, og jeg for læste den først bog færdig (Peter Pan)  jeg er svagt ordblind, så jeg læser ikke så hurtig, og derfor har jeg normalt ikke mere end en bog med på ferie, men det har jeg denne gang, den anden bog er bogen, Min usynlige søn af Esben Kjær, som selv har mistet et barn, og det har han så skrevet en bog om, jeg har haft bogen længe, men jeg har ikke fået taget hul på den, jeg har ikke været klar, men NU skal det være. Jeg læser og læser, og tit må jeg overgive mig til smerten og lade tårene trille, det kan godt være vi ikke har mistet på samme måde, men jeg kan høre på den måde han skriver på at vores sorg og savn er meget ens. Vi spiser en masse mad, går nogen ture og den sidste aften er vi ude og se et show i stil med Wallmans. Det er super godt, og rigtig hyggeligt, men da der bliver spillet et Stevie Wonder nr presser tårne sig på, savnet til Nord fylder min krop og mine tanker, jeg er ikke bare på ferie væk fra ham, han er væk, han lever ikke mere, og jeg kommer ikke hjem til ham når jeg tager hjem. Mor tager min hånd, jeg lader tårene trille, lytter til sangen, trækker vejret dybt. Et minde med Nord popper op, vi synger og danser rundt hjemme i stuen, Nord griner og hver gang jeg stopper, siger Nord, mere og smiler over hele hoved, og så forsætter jeg selvfølge, for hvem kan stå for det skønneste grin i verden, vi danser og danser, igen og igen indtil jeg er helt færdig og ikke har mere luft eller flere kræfter til at danse rundt. Idag ville jeg danse forevigt, hvis det var med Nord.

Da jeg vågner om morgen, er det med en lidt øv følelse, det er hjem rejse dag, og er jeg slet ikke klar til at tage hjem, selvom jeg savner Nord, og gerne vil hjem til ham, og selvom jeg jo godt ved han ikke er der, så føles det stadig som om jeg er væk fra ham, når jeg ikke er der hjemme. Jeg ved det bliver super hårdt at komme hjem, for der rammer virkeligheden mig helt sikkert igen, Nord er der ikke, Nord er død. Nord er død og jeg kan aldrig få ham tilbage, den smerte slipper jeg nok aldrig af med, sorgen, smerten og nok mest af alt savnet vil altid være der, og det kan jeg ikke rejse fra, men jeg har kunne rejse fra lidt af den stress der hjemme fylder rigtig meget i mig, jeg har kunne rejse fra lidt af lidt af mørket. Jeg har fået lidt sol, varme og energi. I flyet på vej hjem, læser jeg Esben Kjær´s bog færdig, jeg lukker bogen, krammer Nulle, mærker mit hjerte banke og hvisker stille, Nord min skat mor elsker dig og jeg lover dig, at jeg altid vil gør alt hvad jeg kan for at ære dig og gøre dig stolt, jeg kæmper for dig. Mor og Nord altid altid.

Engel Nord <3

Tak min bror og svigerinde og min veninde og kollega for at passe min vuf Batmanden.

Tak til mor for mad og det aller bedste selskab.

Tak til far for lån af mor, og lommepenge.

Og sidst men bestemt ikke mindst tak til Jørgen, ven af familien for rejsen.

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply Camilla Maria Hansen 3. april 2017 at 9:18

    Hej Sara og velkommen hjem
    Jeg håber, at det var en god tur, det lyder sådan. Havde håbet at stilheden omkring dig var pga. npget positivt, og det er en ferie med din mor jo. Jeg vil blot anbefale dig at læse Naja Marie Aidts http://www.bog-ide.dk/skoenlitteratur/naja-marie-aidt/har-doeden-taget-noget-fra-dig-saa-giv-det-tilbage/p-404349/?_escaped_fragment_=404350#!
    Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage – Carls bog (den handler også om at miste et barn, dog på en anden måde og tidpunkt, men det kunne være noget)= har ikke læst den, men tænkte på dig 🙂

    Kys og kram fra mig

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 4. april 2017 at 9:10

      Tak… Og tak fordi du tænker på mig, det er da noget jeg vil kigge på ihvertfald <3

  • Reply Ghita 3. april 2017 at 19:05

    Du er en gæv pige ?smerten at miste sit barn på denne måde, men så stadig have Nord med hele vejen, allerede der er han stolt af sin Mor❤?❤

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 5. april 2017 at 13:12

      Det håber jeg at han er, jeg vil ihvertfald kæmpe for at gøre ham stolt, og han skal være med mig hele vejen altid <3

  • Reply camilla 4. april 2017 at 13:28

    Tænker meget på dig 🙂

  • Leave a Reply