Min hverdag

10 måneder, siden jeg så min søn i live.

10. april 2017

Jeg vågner lidt i 07.00, jeg har ondt i brystet, det gør ondt når jeg trækker vejret, jeg prøver at trække vejret dybt, men som sår mange gerne før er det som om der ikke er plads nok, knuden i maven fylder for meget. Jeg ligger lidt, før jeg står op for at gå ud og tisse. Jeg føler ikke at jeg kan rette mig ordenlig ud, det føles lidt ligesom sidestik, jeg prøver igen at trække vejret dybt, men det går ikke væk. Jeg går tilbage i seng, jeg har ikke sovet så meget i weekenden, så jeg vil gerne sove en time eller to mere, men jeg kan ikke finde ro eller falde i søvn. Tankerne har vundet, hvorfor har jeg ondt der? er det efter ve på weekenden? Jeg har både været til koncert og påskefrokost i weekenden og har haft en “god” weekend, så måske er det derfor jeg har ondt. Sådan har det jo været mange gange før, når jeg har hygget mig, for jeg det altid dårligt bagefter, ikke fordi jeg som sådan for dårlig samvittighed, for jeg ved jo godt at Nord ønsker jeg skal hygge mig og blive glad igen, og det er derfor jeg kæmper for det og forsøger at leve, men det rammer mig stadig alligevel bagefter. Nogen gange bliver jeg vildt ked af det, andre gange overtager smerte bare alt. Det må være derfor jeg har ondt, jeg skubber smerten og tankerne væk, jeg finder telefonen frem, hvis jeg nu tjekker lidt facebook, kan det være jeg tænker på noget andet. Jeg kommer dog ikke så langt, billedet af Nord på start skærmen, går lige i hjertet på mig, fuck hvor jeg savner min lille dreng, en tårer triller stille ned af min kind, jeg ser det billede hver dag, mange mange gange om dagen, jeg elsker Nord´s ansigtudtryk og smil på det billedet, det er hans ballede fjæs, og jeg elsker det, jeg savner det, jeg savner det så meget, jeg savner hans falske grin, når han grinte af ham selv og ville have mig til at grine. Jeg savner ham mere end jeg kan beskrive, det gør så ondt, jeg kan ikke holde det ud, smerten og savn er ulideligt. Jeg er nød til at se ham, jeg er nød til at se at jeg virkelig har haft den her vidunderlig dreng i mit liv, det lyder mærkeligt og jeg ved jo også godt at jeg har haft ham, jeg har jo født ham, jeg har give ham kærlighed og han har givet mig kærlighed, en kærlighed jeg stadig kan mærke, men nogen gange er det som om min hjerne prøver at bilde mig ind at Nord aldrig har været her, det sker som regel, når smerten og savnet er for stort, jeg tror det er en måde at prøve at beskytte mig, fordi tanken om at jeg aldrig for ham igen, ikke er til at leve med, det gør simpelhen for ondt.

Jeg finder en video af Nord frem, det er en video af mig og ham, hvor vi leger vores, velkommen til mor og Nord lege. Vi fjoller, rakker tunge, viser bisser og siger lyde, Åh hvor jeg dog savner det, jeg savner ham så meget, jeg savner vore velkommen til mor og Nord lege, jeg savner at hygge og fjolle med ham. Mit hjerte banker hårdt, det gør ondt, det gør rigtig ondt, men jeg er meget meget bekendt med den her smerte, (desværre) Det er smerten over at Nord ikke længere lever, det er smerten over at miste den bedste og største kærlighed i livet, det er smerten over den ondskab Nord har været udsat for, det er smerten af at miste en kæmpe del af sig selv, det er smerten over at have mistet et barn, det er en smerten jeg ville ønske intet menneske nogenside skulle opleve.

Jeg ser videoen igen og igen, åh Nord jeg ville ønske jeg kunne ændre din skæbne, jeg ville ønske jeg kunne tage din plads, du fortjente ikke den ondskab din far udsatte dig for, du fortjener at leve. Jeg bryder samme i en blanding af smerte og savn, tårerne pisker ud, og der midt i mit kaos af smerte,savn og kærlighed, giver smerten i mit bryst mening, det er d. 10 idag, det er 10 måneder siden Nord blev slået ihjel idag, det er 10 måneder siden jeg så min lille dreng i live. jeg har idag overlevet 10 måneder i helved, 10 måneder i sorg, savn, smerte og med tårer hver dag. Jeg lader tårerne strømme, jeg lader smerten og savnet overtage alt i mig. Jeg græder, græder  og græder indtil en ny følelse forsigtig kigge frem, jeg får en følelse af stolthed, jeg har overlevet 10 måneder, 10 måneder i helved, 10 måneder hvor jeg hver dag har haft lyst til at give op, men jeg står her stadig, X har ikke vundet, ikke endnu ihvertfald. X har taget alt fra mig, min søn, mit et og alt, min livs lyst, min tro på verden, ALT. Jeg er knækket, jeg er såret, jeg bløder, og jeg er helt i knæ, nogen dage ligger jeg helt fladt ned, og er klar til at overgive mig, men jeg har ikke gjort det, jeg har ikke givet op, jeg overlever og jeg kæmper for at leve. Det eneste X ikke har kunne tage fra mig, er min kærlighed til Nord, og det er den kærlighed der gør, at jeg er her endnu, den er den kærlighed der gør at jeg kæmper, det er den kærlighed, der har lært mig, hvor meget mine forældre elsker mig, og jeg ved desværre hvordan de ville føle hvis jeg gav op. Jeg kysser billede af Nord, jeg elsker dig min skat. Jeg ville ønske jeg ikke skulle leve en dag mere uden dig, jeg kan leve med sorgen, jeg kan lære at lave med smerten, men savnet til dig er ulideligt. Jeg vil altid mangle dig, jeg vil savne dig hver dag resten af mit liv, men jeg vil kæmpe hver dag for at ære dig og gøre dig stolt. Du er det bedste der nogenside er sket mig og jeg vil heller leve med sorgen,savnet og smerten hver dag, hver time resten af livet end aldrig at have haft dig. Det skal være mor og Nord altid altid som vi aftalte. Mor og Nord altid altid.

Jeg ville have sat den video, jeg så idag af mig og Nord ind, men den var for stor, men den kan ses på instagram hvis man ønsker det.

Idag er det 10 måneder siden jeg så min elskede Nord i live. Jeg savner dig hver dag hele tiden. Jeg savner at fjolle med dig, savner at grine med dig, jeg savner at kysse og kramme dig. Savner at lege med dig, savner at se dig lege, savner at synge og danse med dig, savner at spise og hygge med dig, savner at se på dig når du sov, savner din stemme, din duft og din livs glæde. Savner dig mere end ord kan beskrive. Sorgen kan jeg leve med, smerten kan jeg lære at leve med, men savnet er ulideligt. Jeg ville give Alt for bare at have dig i mine arme bare en gang mere. #Nord #nordformælkevejen #minsøn #smukkedreng #gladedreng #dejligedreng #minkærlighed #minstolthed #minstyrke #minsmerte #savnerdighverdag #savneratfjollemeddig #mithjertebløder #mitlivskærlighed #hvordanskaljegleveudendig #10månederihelved #sorg #savn #smerte #kærlighed #morelskerdig #morogNordaltidaltid

A post shared by Sara Kastrup Thane (@sarathane) on

 

 

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Camilla 12. april 2017 at 21:00

    Jeg læser med, jeg føler med dig. Jeg læser mere, jeg føler mere. Jeg ser filmen, jeg er tom for ord. Men jeg er nødt til at skrive, for jeg er nødt til st fortsætte med at fortælle dig, du klarer det fantastisk! Og jeg følger dig og føler med det dig. Kh Camilla

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 13. april 2017 at 15:57

      Tak <3

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.