Min hverdag, Nord

Et tegn fra min døde søn Nord?

11. marts 2017

Igår fredag d. 10/3 var det 9 måneder siden min søn Nord blev slået ihjel af sin far. Jeg vågnede op nærmest grædende, jeg sætter mig i vinduskarmen, kigget op mod himmelen, Nord, hvordan skal jeg leve uden dig, jeg kan ikke uden dig, du er nød til at vise mig at du stadig er her, jeg har brug for dig.

Da jeg senere på dagen, går forbi den kirke vi holde hans begravelse i, ser jeg at der er Natkirke i aften, jeg tænker at, måske skal jeg gå der over senere i aften, og tænde et lys for Nord.

Snapchat-59373267

Da jeg om aften kommer hjem, efter at have gået tur med Batman, (min lille franske bulldog) sætter jeg mig i sofaen, tænder for tvet, og tager den bærbar frem, for at skrive lidt blog, det har været en meget svær og hård dag, og jeg har brug for at få lidt luft fra tankerne og smerten, det hjælper mig nogen gange at få skrevet, så det kommer ud. Da jeg er færdig med at skrive, ligger jeg computeren fra mig, og overgiver mig til sofaen og tvet, hvor der køre x-faktor, og selvom jeg ikke har fuldt med, så kan det vel stadig underholde lidt. Jeg er træt og udkørt, og da der er sunget et par sange, tænker jeg at, måske skal jeg bare gå i seng, men så rammer en følelse mig, jeg skal over i kirken. Jeg roder i en skuffe efter Nord´s kompas, for det skal jeg have med mig, jeg føler jeg skal skynde mig, så jeg griber min jakker og hopper i et par sko og så er det ud af døren. Da jeg kommer ned på gaden, har jeg lyst til at løbe, og jeg ved ikke hvorfor, men det er som om, at noget i mig siger, jeg skal hurtig over i kirken. Jeg går meget meget hurtig, det er ligefør at jeg løber, da jeg kommer ind i kirken er der gang i en lille gudstjeneste over i den ene siden, der hvor man normalt tænder lys og kan sidde og kigge på dem, som jeg har gjort så mange gange siden Nord´s død. Jeg går stille frem mod det sted Nord´s kiste stod, den dag han blev begravet, jeg kan stadig se den for mig, der for ende, på gulvet. Billederne af kisten og Nord som ligger i den, køre igen og igen i mit hoved, det var så hårdt at se sin lille dreng ligge der i en kiste, han var stadig smuk, men han så ældre ud. Jeg kan huske at jeg havde lyst til at ligge mig op ved siden af ham. Jeg ville holde ham i mine arme, han skulle ikke ligge der, han fortjente det ikke. Nord skulle leve, Nord elskede livet. Jeg stiller mig, der hvor kisten stod, og jeg høre svagt præsten sige noget om, en stærk og sårbar kvinde i hende gudstjeneste, og der går det op for mig, at det er samme præst som til Nord´s begravelse, jeg for kuldegysninger. Jeg kigger op på de engle der er et “billede” af, og da jeg lader blikket falde, på den engle jeg også kigget på til Nord´s begravelse, siger præsten, og nu skal vi synge, du som har tændt millioner af stjerne, jeg bliver med et sat tilbage til dagen vi begravede Nord. Tåreren vælder frem, det er den første salme vi sang til Nord´s begravelse. Jeg går over mod der hvor gudstjenesten er, og præsten for øje på mig, hun sender mig et kærligt men også et lidt smerte fuldt smil. Jeg sætter mig på en af bænkene tæt ved dem, jeg lader tårerne strømme, jeg er på mange måder hivet tilbage til dagen Nord blev begravet, som jo også var den sidste dag jeg så og kyssede hans smukke krop.

Snapchat-640717297

Efter gudstjenesten er slut, kommer præsten over og sætter sig ved siden af mig, vi krammer, og hun spøger ind til mig, og hvorfor jeg lige er her idag, jeg fortæller hende at det idag er 9 måneder siden Nord døde, og at noget i mig sagde at jeg skulle gå her over, hun siger at hun tror på at det er Nord, for selvom det jo kan være et tilfælde at de synger lige netop, du som har tændt milioner af stjerner (Nord´s salme) nærmest ligesom jeg kommer ind, så virker det ikke sådan. Vi snakker om at nogen gange kan man godt have kontakt uden at kunne se hinanden, og jeg tror det var lige netop det Nord og jeg havde. Da vi har snakket i noget tid, og jeg har fået grædt godt ud, rejser vi os, krammer farvel, og så går jeg over for at tænde et lys for Nord, jeg står længe og kigger på lyset der brander, imens tårerne igen triller ned af mine kinder. Da der ikke længere kommer flere tårer og jeg er klar til at gå, sender jeg et luft kys ud i kirken og siger, husk mor elsker dig, og så går jeg, ligesom jeg gjorde den morgen jeg afleveret ham i vuggestuen for sidste gang. Og jeg går med samme følelse som den morgen, nemlig kærlighed og at vi selvfølgelig ses igen. Det gjorde vi desværre ikke den gang, men det gør vi en dag, det SKAL vi, vi høre sammen, mor og Nord altid altid. Da jeg går fra kirken og kommer hjem, føler jeg at jeg har været sammen med Nord, og jeg går i seng med en følelse af kærlighed.

Snapchat-1600447325

Nord du har tændt milioner af stjerner, du vil altid være min nr 1, og min kærlighed til dig forsvinder aldrig, den bliver kun større og større. Så længe mit hjerte slår, slår dit hjerte i mit. Mor og Nord altid altid.

You Might Also Like

12 Comments

  • Reply Kirsten 11. marts 2017 at 23:01

    Kære Sara

    Tak for dit svar på min besked igår 🙂 Du er sød.

    Jeg synes, du ser så smuk, sårbar, ægte og meget meget menneskelig ud på dit billede. Kan virkelig godt lige det. Det ville jeg bare lige sige. Og også et godnat. Håber du får sovet fint i nat.

  • Reply Camilla 13. marts 2017 at 10:39

    Kære Sara

    Vil bare lige sende nogle positive tanker, din skønne, smukke dreng og må jeg lige få lov at tilføje frække, for han har da bare glimt i øjet, er det skønneste skønne. Jeg tænker om, du kunne skrive noget mere om ham, hvilke ord kunne han sige, hvornår gik han, hvornår kravlede han, pegede ham meget på ting, kunne han forstå sammenhængen mellem ordet mor og dig osv. og osv. 🙂

    De kærligste hilsner, Camilla

    Ps. Lige meget hvad du havde gjort, var du kommet en halv time efter sms’en osv. så havde din lorte X gjort det, bare på et andet tidspunkt, for det har da været helt galt oppe i hovedet på ham, var han diagnostiseret ?

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 13. marts 2017 at 11:14

      Mange tak. Det er en god ide, der skal nok komme et indlæg om Nord, og hvad han kunne og hvordan han var <3

      Nej det var han ikke, men ja der var noget helt galt oppe i hoved på ham.

  • Reply camilla 13. marts 2017 at 12:36

    Jeg vil glæde mig til at læse mere om ham og om dig og din videre kamp, for du kæmper den hårdeste kamp der må findes. Jeg læste at du gik til psykolog på et tidspunkt, gør du stadig, hvad med sorggrupper? Ingenting kan hjælpe helt, men får du passet godt på dig selv, trænet (udløst endorfiner), spist chokolade (flere endorfiner), drukket igennem (udløst en masse tanker) Jeg ved godt, at det ingenting hjælper i forhold til, og det er måske et dårligt råd, og jeg ved det kun “hjælper” midlertidigt, men stadig forkæl dig selv også med alle de fantastiske ting du har købt med Nord på 🙂

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 13. marts 2017 at 13:39

      Jeg går stadig til psykolog og det vil jeg gør så længe jeg kan og har brug for det. Hun er dygtig og hjælper mig rigtig meget.
      Jeg er ikke kommet i en sorggruppe endnu, men det skal jeg nok på et tidpunkt.
      Jeg træner og træningen giver mig også rigtig meget (det kommer der også et indlæg om)
      Jeg spiser mere chokolade end jeg nogensiden har gjort, selvom jeg altid har været glad for chokolade 🙂
      Jeg går lidt ud og drikker mig fuld, men det er en svær balance, for det må heller ikke tage over hånd. (det kommer der også et indlæg om)
      Alt med Nord betyder så sindsygt meget for mig, men jeg har stadig brug for mere.
      Tak for alle dine tanker og støtte, virkelig <3

  • Reply camilla 13. marts 2017 at 13:54

    Dejligt med psykologen. Jeg græder bare igen og igen, når jeg læser din blog. Jeg er glad for, hvis jeg på nogen måde kan støtte, jeg vil da ønske, at du får nogle af dine drømme opfyldt. Hvordan står det til med tøjmærket til ære for Nord 🙂 Jeg vil glæde mig til at læse om de forskellige ting, og ja det er en balancegang med alt forkælelsen, for den skal til, men ja hvornår drikker man for at trøste på den gode måde og hvornår man er nødt til drikke for at komme igennem dagen. Min mor mistede sin kæreste for nogle år tilbage, og folk kan være tilbageholdende, for ikke at gøre den sørgende ked af det. Men hun havde og har brug for at tale om ham for han betyder stadig meget for hende. Derfor spørger jeg dig også om Nord, selvom det kan være hårdt at snakke om 🙂

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 13. marts 2017 at 17:10

      Jeg mangler stadig en del økonomisk for at jeg kan komme igang med tøjmærket, men det går frem ad.
      Ja man har meget brug for at snakke om det, jeg snakker om Nord næsten hele tiden.

  • Reply Lisbeth Westergaard 13. marts 2017 at 22:54

    Kære Sara.
    Tænker MEGET på dig og Nord. Ved at du kæmper med at komme igennem hver en dag og du gør det for Nords skyld. Det er gået 9 mdr siden den forfærdelige dag, 9 mdr som du har kæmpet dig igennem……. tænkt på dine dejlige minder med din lille dreng og delt dem med os. Du er nok en af de sejeste mennesker som jeg virkelig ser op til.
    Selv om jeg selv kæmper mine egne kampe med sygdom og smerter døgnet rundt, Kan det ikke måles med din kamp og dit tab. Håber at solen vil skinne på din vej igen og du vil blive lykkelig. Knus og tanker fra Lisbeth

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 14. marts 2017 at 21:53

      Tak for de smukke ord, det røre mig virkelig. Jeg kæmper hver dag, hele tiden, men jeg kunne ikke gøre det alene, så jeg sætter pris på alt den støtte jeg møder <3

  • Reply camilla 14. marts 2017 at 11:04

    Jeg støttede på caremaker, men hvorfor er denne ikke aktiv mere :-)?

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 14. marts 2017 at 21:55

      man sætter en udløbs dato på, men der kommer en ny, der er en der gerne vil starte en indsamling til mig, og det har jeg takket ja til, selvom det er svært for mig. Jeg har svært ved at tage imod hjælp, men jeg arbejder på det, for der er virkelig brug for det.

    Leave a Reply