Min hverdag, Nord

Næste år skat, (men så længe levet han ikke)

9. februar 2017

Det er vinter, det er morgen og det har sneet i løbet af natten, så der ligger lidt sne, Nord synes at det er sjovt, så turen til vuggestuen tager noget længere tid end normalt, for vi skal jo lige lege lidt i sneen. Da jeg senere samme dag henter Nord, er der ikke meget sne tilbage, men vi går alligevel på volden og leger i den sne der er tilbage, Nord griner hver gang jeg laver en snebold og kaster den, han forsøger også selv at leve en, men det går ikke så godt, så det bliver mest til at han bare kaster sne op i luften og får det hele i hoved selv, men han synes det er sjovt, og han kaster sig også ned i sneen flere gange. Sneen smelter og forsvinder. Nogen dage efter om aften, da Nord er kommet i nattøjet, kalder han på mig, han står og kigger ud af altandøren. Hvad kigger du på Norden? han peger og sige Eee, jeg kigger ud, og kan ikke se noget, Mor kan ikke se hvad du peger på? hvad kan du se? Nord peger igen og siger Eeee Eeee, og han bliver lidt fustræret over jeg ikke lige kan se hvad han peger på, og siger Eee Eee igen. Det går så op for mig, at det er begyndt at sne. Du peger på sneen, ja mor kan godt se det sner skat, hvor er det fint. Nord nikker, og står helt op af ruden. Kom min skat det er senge tid, jeg tager Nord i hånden, og han går med ind i soveværelset, jeg tager hans dyne op og ryster den, da jeg vender mig rund for at løfte Nord op i sengen, er han på vej ud af soveværelset. Hey du din lille bandit, du skal putte sove, kom så her. Men Nord er smuttet, jeg går efter ham ud i gangen, hvor han henter sine sko, jeg smiler og siger, vi skal ikke ud nu skat, vi kan lege i sneen imorgen. Nord er ikke helt enig og vil gerne ud, men han stiller dog sine sko pænt på plads, da jeg siger kom min skat, vi går ind og synger en sang og putte lidt. Vi synger og putter, og jeg siger godnat, Nord ligger sig pænt ned, men efter et par minutter kalder han igen på mig. Jeg går ind til hans seng, hvor han har rejst sig op, skat du skal ligge dig ned og sove, han peger mod vinduet og siger Eee, Ja skat, mor ved godt at det sner, men du skal sove og vi skal ikke ud nu. Næste år skat, når du er blevet større og det sner, så kan vi gå ud en aften og lege i sneen, vi kan lave engle og snemænd, men nu skal du sove. Jeg kysser Nord og han ligger sig pænt ned og falder hurtig i søvn. Vi fik leget i sneen dagen efter.

2016-01-08 13.25.50

Nu her et år efter, sner det så igen, Jeg er på vej hjem, gaderne ligger øde, jeg cykler forbi Nord´s træ, og siger, se min skat, det sner, kan du huske da vi leget i det, og hvor sjovt vi havde det, åh hvor ville jeg ønske vi kunne gøre det igen, bare en gang mere. En tåre triller ned af min kind, jeg krammer træet, og sender et kys mod himmelen, mor elsker dig. Jeg går med min cykel på volden, og tænker på minderne med Nord i sneen, jeg smiler, mens tårerne triller. Det var så sjov og det er så dejligt et minde. Det gør så ondt at vi ikke skal opleve det igen. Jeg tørene bort, og kigger mod himmelen, mor savner dig så meget min skat. Jeg er næsten hjemme, da mindet med ordene, Næste år skat, når du er blevet større og det sner, så kan vi gå ud en aften og lege i sneen, dukker op. Mit hjerte banker hårdt og hurtig, og tårene vælder ud, jeg kan slet ikke styre det. åh gud, undskyld min skat, jeg bryder sammen, endnu et løfte jeg ikke kan holde. Der går nogen unge drenge forbi mig, de kigger mærkeligt/bekymret på mig, da jeg jo går og stor tuder, jeg prøver at samle mig lidt, og jeg får nogenlunde styr på mig selv og tårerne igen, men det er kun lige indtil jeg for øje på min mor, og så bryder jeg sammen igen. Jeg når slet ikke at sige noget eller fortælle hende hvorfor jeg er brudt sammen, hun holder mig bare tæt, og siger, jeg ved det godt skat, det er også så uretfærdigt og meningens løst. Hun holder om mig imens jeg græder ud i hendes arme. Vi snakker om Nord, minderne og hans død imens vi spiser, men jeg er stadig ramt, og græder meget imens. Jeg er så bange for at Nord føler sig sviget, jeg kan ikke holde tanken ud om at han har ligget der på sengen helt alene i så mange timer, selvom han var død, men måske har han kigge ned på sig selv, og tænkt, hvorfor er min mor der ikke, måske var han bange da han døde, måske kaldte han på mig. Jeg deler mine tanker med min mor, og hun bliver hos mig og sover. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan bedre falde i søvn og sove når jeg ikke er alene og det er også selvom min mor sidder inde i stuen, men det er bare beroligne at der er nogen der. Jeg falder i søvn, og sover faktisk okay den nat, og så drømte jeg faktisk at Nord og jeg leget i sneen.

20160101_125255

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply Maria 9. februar 2017 at 20:20

    Puuuuh Sara…. ??
    Jeg føler med dig og tører tårerne væk mens jeg skriver! Jeg er så glad for at vide at din mor er så god en støtte for dig! Hun er virkelig en klippe ??
    Jeg er sikker på at Nord hvert sekund har følt at du har været der for ham på aller bedste vis❤️❤️❤️

  • Reply Linda 9. februar 2017 at 21:21

    Kære Sara .. Jeg kender ikke dig, men jeg har mødt din mor, som er et fantastisk menneske ..
    Det du har været igennem burde ingen gennemgå .. Ord bliver fattige ..
    Jeg håber og tror på at du over tid vil finde noget at glædes over – noget som får den altoverskyggende sorg lidt i baggrunden .. Hvad vi gemmer i vore hjerter, kan ingen tage fra os ..
    Kram til dig og til din mor

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 10. februar 2017 at 11:40

      Tak <3 og ja min mor er et fantastisk menneske <3 tak for de smukke ord <3

  • Reply Jette 9. februar 2017 at 22:13

    Kære søde og helt fantastiske Sarah . Jeg har gennem mange måneder fulgt din blok, og jeg har villet skrive til dig så mange gange. Denne gang gør jeg det. Jeg er selv mor til 6 dejlige og fantastiske børn. Og tårerne vælter frem hver gang jeg læser dine opslag. Jeg er fuld af beundring over hvordan du trods alt det du har måttet gå igennem , stadig kæmper en kamp for dig og Nord❤️ Sikke en smuk og livsglad lille dreng du har haft ❤️ . Hvor er det dejligt at se at du har så dejlig en mor , som virkelig er der for dig. Håber virkelig at der er lys for enden af tunnelen. Du er en fighter . Du får så mange kram fra mig. Kærlige hilsner Jette… Mor og Nord for altid

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 10. februar 2017 at 11:38

      Mange tak <3 Og ja Nord var en meget livsglad dreng, og det er også en af grundene til jeg er her endnu, hvilken mor ville jeg være hvis jeg opgav noget han så gerne ville? så jeg kæmper, kæmper for at gøre ham stolt. Han skal vide at han er elsket og at jeg aldrig ville hav været ham foruden. Mor og Nord altid altid.

    Leave a Reply