Historien, Min hverdag

Sidst jeg sad på en hest var jeg gravid.

15. januar 2017

Jeg har idag være ude og ride en lille tur, med en veninde, det var med blandet følser at jeg sagde ja. Men jeg er glad for hun fik mig med. Sidst jeg var ude og ride er næsten 3 år siden og der var jeg gravid med Nord, faktisk var det den da jeg fandt ud af at jeg var gravid.

Klokken er 05.00 da uret ringer, jeg kan huske at jeg tænkte, hvorfor er det jeg har valgt at sige ja til at ride fastelavn i år, det er mørkt, jeg er træt og det er skide koldt, og normalt bliver kulden klaret ved at drikke lidt alkohol, men ikke i år, for jeg har på fornemmelsen at jeg er gravid, selvom den test jeg tog sidste lørdag var negativ, men min krop og hjerne fortæller mig noget andet, så jeg har ikke lyst til at drikke, og fastelavn´s ridning uden at drikke, kan godt blive svær. Men nu har jeg sagt ja, og så gør jeg det, og jeg må jo bare lades som om jeg drikker, så ikke de andre spørger ind til om hvorfor jeg ikke gør, for jeg ved jo ikke med sikkerhed om jeg virkelig er gravid.

Turen går fint, og vi har en hyggelig dag, det lykkes mig at komme igennem uden at drikke og uden der var nogen der lagde mærke til at jeg ikke drak, altså lige udover min heste holder, så hun fik drukket en del, da hun fik alt det jeg skulle have drukket. På en af de sidste stop på turen, kommer X hen og hilser på, han kigger på mig og siger, du virker overhoved ikke fuld? jeg svare at jeg heller ikke har drukket, han siger hvorfor? er du gravid? jeg kan ikke lad vær med at smile og svare at det tror jeg, han kysser mig, og hvisker, det håber jeg. (Den tanken, giver mig kvalme nu)

Om aften da jeg kommer hjem, bliver jeg mødt af X, der siger, du er nød til at gå ud og tage en test nu, jeg har været ude og købe en graviditets test. Han har en karmaret med hjem, så jeg svare om vi ikke kan vente til imorgen, så vi er alene og at det også er bedst at tage testen om morgen. Svaret er nej, det skal være NU, så jeg tager testen og går ud på toilettet og tisser på den, jeg kan huske at imens jeg sidder og venter på svaret, er jeg nervøs og spændt, og jeg håber inderligt at den er positiv, men jeg er også bange, for X og jeg har for kun 3 måneder siden været ved at gå fra hinanden, jeg fandt ud af at, han skrev frækt og fik sendt nøgen billeder af en af mine bekendte. Kan vores forhold klare at vi for et barn? og hvis ikke, kan vi så stadig finde ud af at være gode forældre hver for sig? Tiden er gået, og jeg kigger på testen der viser et svagt svar, men et positivt et, jeg går ud med testen i hånden, X står i gangen og venter på mig, jeg kan ikke sige noget, så jeg nikker bare og tårene fylder mine øjne, det var en skøn følelse, og lykken overtager min krop og tanker. X kysser mig og krammer mig, jeg skal være far siger han, jeg nikker og han kysser mig igen, før han efterlader mig i gangen, for at gå ud i køkkenet til karmaraten. Jeg står tilbage i gangen, med tårene i øjnene og hele min krop er fyldt af lykke. Min svigerinde kommer ud, indefra hende og min brors bolig, jeg tror at hun for øje på testen jeg har i hånden, hun kigger ihvertfald på mig, og siger, søsse er du gravid? jeg nikker med tårerne der triller stille ned af mine kinder, hun krammer mig, åh tillykke søsse, hvor er det skønt, hun er selv gravid, og tanken om at vi før børn i samme år er vidunderlig, og jeg kan huske at jeg tænker, de kommer til at få så meget glæde af hinanden.

nors0

Det er så snart 3 år siden jeg havde det sådan, det er snart 3 år siden jeg fandt ud af jeg var gravid, dengang viste jeg ikke hvilken vidunderlig lille dreng det var jeg ventende, og jeg viste heller ikke hvilken uhyggelig skæbne der ventet ham. Jeg var glad, lykkelig, og top forelsket, jeg viste desværre ikke hvilken syg syg mand jeg ventet barn med, jeg viste godt at han ikke var helt rask, men jeg viste ikke han var sindsyg. Jeg elskede ham og jeg var sikker på at han ville ændre sig, og få noget hjælp til at blive den dejlige mand han også kunne være, for det havde han jo lovet mig, inden jeg blev gravid.

Idag var jeg så for første gang siden dagen jeg fandt ud af jeg var gravid oppe på en hest igen, og jeg må sige at, jeg var nervøs, men det var hyggeligt og jeg skal forhåbelig ud og ride igen meget snart, for planen er at jeg skal ride fastelavn i år. Jeg ville ønske jeg havde nået at komme ud og ride med Nord, det havde jeg lovet ham mange gange at vi skulle, han skulle bare lige blevet lidt større og da han så var stor nok, skulle vejret lige være bedre og så skulle hestene lige hjem fra græs, alt for mange undskyldninger, og inden jeg fik set mig om, var Nord ikke længere i live. Nord nået at komme op og sidde på en hest og han var vild med det, så jeg er så ked af at jeg aldrig nået at komme ud og ride med ham, og jeg er så ked af at jeg har lovet ham det, og ikke kunne over holde det løfte. Idag var det med Nord i mine tanker og fyldt i mit hjerte at jeg satte mig op på hesten og red en lille tur, jeg så ham for mig, jeg så ham sidde foran mig, og vi sammen red, jeg ved han ville have elsket det, og jeg kan ligefrem høre hvordan han ville ha grint. Åh Nord jeg ville ønske jeg kunne holde mit løfte, jeg savner dig så inderligt, jeg håber du har kunne se og mærke at jeg har haft dig med mig på hesten (Peter plys) idag, og jeg håber du synes det var sjovt.

Mor og Nord altid altid.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply Zigzak 15. januar 2017 at 20:50

    Hvis du tror på, at du møder Nord igen, så kommer han og henter dig ved dødens port på den flotteste hingst. ❤

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 19. januar 2017 at 13:30

      Jeg håber af hele mit hjerte at vi ses igen, en anden tanke kan jeg slet ikke holde ud…

  • Reply Sarah 17. januar 2017 at 22:21

    Du er meget stærkere end du tror! Du klarer det virkelig flot og du kan godt Sara, tro på dig selv ligesom vi tror på at du kan klare denne svære periode i dit liv. Du er så stærk og Nord har den bedste mor! Du kan godt og han er ALTID med dig, i dit hjerte, lige ved siden af dig. Sender dig en masse kram

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 19. januar 2017 at 13:29

      Tak. Jeg kæmper med alt hvad jeg har, men det er svært at se vejen. Tak fordi du tror på mig, det er der brug for i denne tid…

    Skriv et svar til nordformaelkevejen Cancel Reply


    Warning: A non-numeric value encountered in /srv/users/serverpilot/apps/bloggerspoint/public/wp-includes/functions.php on line 64