Min hverdag

Smerte, sorg, savn og jul, hvordan klare jeg det her?

19. december 2016

Der er under en uge til juleaften, og normalt ville jeg være total i jule stemning og glæde mig helt vildt, på det her tidspunkt, men ikke i år. Det er December, en måned jeg normalt elsker og altid ser frem til, men ikke i år, i år kan jeg slet ikke overskue at det skal blive jul. Jeg havde ellers set rigtig meget frem til denne jul, Nord ville være 2 år, Nord ville være en stor dreng og selvom han sidste år hyggede sig og synes at mad, juletræ, sang og gaver var en fest, ved jeg han ville havde elskede det endnu mere i år, for i år ville han rigtig forstå det, og i år skulle han havde holdt jul med sin elskede fætter Ja-ja og Ja-ja´s skønne forældre. Men sådan skulle det ikke blive, X syntes ikke at Nord skulle have lov at opleve sin bare 3 jul, og en tanke kommer igen og igen, hvorfor? hvorfor skulle det gå udover Nord, hvordan kunne han hade mig mere end han elskede Nord? hvordan var det ham fysisk muligt faktisk at slå sit eget barn ihjel, hvordan kan man holde til i ca 3 minutter at vide at man gør sit barn ondt, 3 minutter hvor du godt ved at du fra tager dem livet, et liv du selv har givet, et liv du så brænede ønskede at give, og et liv du skulle passe på og kæmpe for, hvordan er det muligt? jeg forstår det simpelhen ikke, og selvom det er en syg syg tanke og verden at bevæge sig ind i, har jeg virkelig prøvet, at forstår hvordan fanden det kan være muligt, men uden held, for det burde ikke være muligt, man burde ikke bevist kunne slå sit eget barn ihjel.

Alt det ved julen jeg normalt elsker, hader jeg nu, der er normalt nisse og julepynt i hjemmet, men ikke i år, det eneste der minder som jul hos mig, er Nord´s nisse hue, og de få ting jeg har fundet frem for at give Nord bare lidt jul, for som min bror sagde, så skal det ikke gå udover Nord at jeg ikke gider julen i år, så han puslebord, og billedet i opgangen er blevet pyntet lidt. Der hænger normalt strømper hvor at nissen kan komme gaver i, men hvorfor skulle de være der i år? jeg gider ikke bagejule kager, som jeg ellers gør, jeg gider ikke have et kalenderlys, for hvorfor skulle jeg? for at se vi kommer tætter på en aften jeg på ingen måde glæder mig til. julekalender nej tak, der er ingen at se dem med. Enlig ville jeg helst have det slet ikke blev jul, men det gør det jo desværre om man vil det eller ej, jeg kan vælge ikke at fejre jul, og det er vel enlig også det jeg gør, kunne jeg flygte fra den havde jeg gjort det, men jeg er bange for at rejse langt langt væk og så side alene og blive indhendet af mine følelser og savn. Så jeg har valgt at blive hjemme hos min familie og være tæt på Nord, for som jeg sagde før bliver det jul om jeg vil det eller ej, og om ikke andet så blive det jule igen næste år.

Jeg ville normalt nu, hygge med indkøb, gaver, guf, og alle sokkegaverne, men i år er det ikke hyggeligt, det gør ondt, så sindsygt ondt, især sokkegaverne og jule gaverne til Ja-ja gør ondt, for jeg skal kun have en af hver ting, 1 bil, 1 bog 1 frugtstang osv. Det gør ondt og mit hjerte knuses på ny, jeg for tårer i øjnene og jeg mærker mine ben ryste under mig, jeg forsøger at skubbe tankerne væk, jeg kæmper med tårerne. men savnet er for stort og der lige midt i søstrene grene knækker jeg sammen. En ældre dame kigger på mig, tårene strømmer ned af mine kinder og jeg kan slet ikke styre det, selvom jeg kæmper med alt hvad jeg har, hun ligger sin hånd på min skulder og siger har du brug for hjælp? Jeg nikker og tager mine hænder op foran mit ansigt, jeg forsøger at tørre tårerne bort i mens jeg siger, ja jeg har brug for hjælp, men der er ingen der kan hjælpe mig, min lille dreng er død og han kommer ikke tilbage ligemeget hvad jeg gør. Jeg bryder hulkene sammen, jeg kan ikke kigge på damen, men jeg kan mærke hun ligger armene omkring mig, og jeg falder nærmest sammen i hendes arme, Der er en indre kamp inde i mig, en del af mig har lyst til bare at løb langt langt væk, men jeg kan ikke og nu står jeg så og græder i en fremmede dames arme, hun siger flere gange, det gør mig så ondt. Jeg ved ikke hvor længe vi står der, for det føles længe og så alligevel ikke, der går folk forbi, de fleste kigger bare mærkeligt på mig, imens andre spørg om jeg er okay, damen svare nej, men at vi klare den. Efter noget tid kommer der ikke flere tårer og jeg kommer ligesom til mig selv igen, jeg kan mærke jeg bliver flov, jeg undskylder og siger at det her bare er en meget svær tid for mig, havde min lille dreng stadig været i live var det ikke kun min nevø jeg skulle købe sokkegaver til, men også til min elskede Nord. Damen er sød og siger at jeg ikke skal undskylde, hun har læst om Nord og det gør hende så inderligt ondt. Hun giver mig noget papir til at pudse næsen og så tager hun min hånd og kigger mig dybt i mine øjne, og siger, julen er hjerternes fest, Nord er i dit hjerte, så hold fest med dit hjerte og du holder fest med Nord. Jeg mærker et stik i mit hjerte, jeg nikker, og tørre tårerne bort, Tak siger jeg, det vil jeg prøver at huske og gøre. Tak. Hun smiler, slipper min hånd, og så går hun imens hun siger, Nord passer på dig og vil altid være hos dig.

Jeg kigger ned i min ret så tomme kurv, men beslutter mig for at det må være fint for nu, jeg fik købt et par ting, og jeg gør et forsøg, på stadig at være både en god datter, søster og ikke mindst faster, men det er svært og jeg må gøre det lidt af gangen hvis jeg skal igennem den her måned levende. Julegave indkøbet har jeg fået meldt mig lidt ud af, jeg kan ikke overskue at skulle købe gaver, så de gaver der kommer fra mig i år, må være som de er, og den eneste jeg i år vil love en gave er Nord´s elskede fætter Ja-ja og så skal Nord selvfølgelig også have noget, men hvad det ved jeg ikke i nu, det bliver klart den sværeste gave, for hvad giver man en 2 årige dreng (der kun blev 1 år og 7 måneder) som ikke længer er her? Tankerne fylder meget, det er 6 måneder siden jeg mistede ham, 6 måneder som på en og samme tid føles som var det igår og 100 år siden. Jeg kan ikke lad vær at tænke, at på et halv år, der ville der være sket så meget, han ville være blevet en stor dreng, han ville kunne så meget, og jeg er sikker på, at han ville være blevet rigtig fræk. Jeg savner ham så ubeskriveligt meget og jeg kan ikke engang sige ordene uden at græde, jeg kan ikke holde tanken ud om at jeg skal leve uden ham, det gør alt alt for ondt, jeg er nød til at tro på at jeg ser ham igen, for anden tanke kan jeg ikke holde ud. Jeg ved godt det ikke er muligt og jeg ved godt jeg aldrig for mit største ønske opfyldt, men det er alt jeg vil have, det er Nord.

Mor og Nord altid altid.

20151202_081920

You Might Also Like

11 Comments

  • Reply Zigzak 19. december 2016 at 22:25

    Dejligt at damen rummede og hjalp dig. Det er rørende, at hun ikke bare var fordømmende, men gav sig tid.
    Forståeligt at du knækkede sammen, når du, samtidig med du skal holde rede på de indkøb, vi alle er stressede over, osse skal ha en masse ulykkelige tanker om dem oveni.
    Livet blir desværre ikke altid som vi havde håbet. Vi prøver at finde en forklaring på, hvorfor det gik galt, men ofte er forklaringen så indviklet, at vi ikke kan finde hverken hoved, hale eller mening i den.
    Jeg tror ikke X tænkte særlig langt. Var han psykopat forstod han ikke, hvad følelser er. Så måske er der ingen logisk forklaring på hans rædselsfulde udåd.

    Jeg ønsker sådan for dig, at der kommer gode juledage til dig en dag med børn, du kan elske liså højt som du elsker Nord (selvom det lyder uvirkeligt), og som du skal finde gaver til. Måske en dag.

    Jeg syns du skal gi Nord en gave i form af nogen af de ting, du har ønsket. Maleriet af ham fx. Noget, hvor du føler det repræsenterer Nord, så han alligevel er lidt med i de ting, du laver, så du kan mærke hans englevinger.

    Jeg ved at din familie vil lave en rar jul og både hygge og sørge med dig og være der for dig.

    • Reply Lone Jensen 20. december 2016 at 5:25

      Hvor har du ret, lige de ord jeg tænker indeni, men kan ikke få dem frem 😞

    • Sara
      Reply Sara 21. december 2016 at 12:08

      Tak for dig zig-zak. Du er et godt menneske og din støtte betyder meget for mig <3

  • Reply Mina 19. december 2016 at 22:55

    For fanden Sarah hvor det gør’ ondt i mit hjerte. Hvis heg dig vare havde 1 eneste ønske, havde jeg givet dig Nord tilbage. Vær stærk, og tænk på julen, som hjerterbes fest ( som dameb fortalte dig) sørg for du er sammen med dem du elsker. Og giv din nevø alt du ønskede Nord skulle have, samt opleve. På den måde kan du føle du har Nord med, og du gøre det i hans ånd. Ville ønske jeg kunne give dig en kæmpe krAmmer

    • Sara
      Reply Sara 21. december 2016 at 12:06

      Tak <3 og ja jeg prøver med alt jeg har at komme igennem julen med kærlighed.

  • Reply Annette 20. december 2016 at 1:31

    Jeg sender så mange tanker og varme til dig ❤❤❤

    • Sara
      Reply Sara 21. december 2016 at 12:04

      tak <3 <3 <3

  • Reply Helle 20. december 2016 at 11:38

    Åh stakkels dig Sara , har så ondt af dig , tårnene vælter ud af mine øjne , min mave smerter ved at læse din beretning , og så tør jeg slet ikke tænke på hvordan du lider 😩 Jeg sidder med en forfærdelig følelse af afmagt – kunne man bare gøre noget for dig Sara . Tænker så meget på dig og din fam ❤️

    • Sara
      Reply Sara 21. december 2016 at 12:08

      Mange mange tak <3

  • Reply Tina 20. december 2016 at 19:31

    Kære Sara.
    Det du gennemgår må være så ulideligt hårdt. Jeg følger med i din historie om Nord men jeg har helt ærligt ikke vidst hvad jeg skulle skrive til dig fordi den smerte du har kan bare ikke beskrives. Jeg føler nu at jeg er nød til at skrive til dig, så du ved at vi er mange som føler med dig. Jeg var nede i butikken forleden og blive klippet og sad med din dejlige hund Batmand. Jeg så dig men vidste bare ikke hvad jeg skulle sige selvom jeg havde lyst til at give dig et kæmpe knus gjorde jeg det ikke? Spørg mig ikke hvorfor? Men uanset hvad kære Sara så er lille Nord med dig hvor du end er, han er hos dig når du er ked af det eller når du er glad. Jeg er sikker på han ville sige til dig hvis han kunne, at du skal være glad, for sådan ser vores børn os helst. Der skal også være plads til at sørge. Kære Sara jeg vil vel bare sige at dit tab kan ikke beskrives og det tager nok meget lang tid for dig at komme videre? Men jeg syntes du klare det rigtig fint og du er godt på vej. Du skal nok klare den, Nord ønsker for dig at du lever videre, også uden ham når nu det ikke er muligt at han kan være her fysisk. Men tro mig… han er her.. lige ved siden af dig. Og snakker du til ham høre han dig. Sara jeg ønsker dig alt godt i fremtiden og jeg er sikker på at livet vil smile til dig igen selvom du ikke kan se det nu. Jeg ønsker dig alt godt og frem for alt en dejlig og velsignet jul. Knus og kram fra Tina ❤

    • Sara
      Reply Sara 21. december 2016 at 12:02

      Mange tak for de smukke ord, og ikke mindst støtten, der er brug for det, live uden Nord er hårdt,mørkt og trist, men jeg kæmper med alt jeg har, hver dag, for at jeg en dag kan leve igen og på den måde gøre Nord stolt, for jeg ved han ønsker jeg skal leve og hver glad, det kan jeg mærke når jeg bryder helt sammen. Men det er bare så sindsygt svært uden ham og det gør så ondt.

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.