Min hverdag

første møde med psykologen.

3. september 2016

Jeg har ikke overskud til noget, og er faktisk gal over man selv skal sørger for at få sig en psykolog. Det burde da være sådan at når sådan nogen ting her de sker, så for man automatisk tildelt en krise psykolog, og derefter en “sorg” psykolog (gratis) Men sådan er det ikke, så det er min svigerinde, der har lavet aftalen med en psykolog til mig. Først skulle hun snakke med min læge, så jeg kunne få en lægeerklæring til en psykolog, og da det så var på plads, kunne hun ringe til hende psykologen vi havdet fået anbefalet af krise psykologen på psykiatrisk skadestue. Men hun havde ikke tid. Der er ca 3 måneders vente tid, på psykologer der går gemmen sygesikringen, (man skal dog stadig selv betale ca. 400-500kr når det er på sygesikringen) Men hun kunne anbefalet os en anden, som godt nok ikke var på sygesikring, og som snart ville gå på pension, men hun skulle være rigtig dygtig, og have meget erfaring inde for sorg, (det at miste) så det var et forsøg værd. Min svigerinde ringer til hende og fortæller min historie, psykologen (vi kalder hende Gitta) siger at hun er ked af vores tab og at hun selvfølgelig ikke siger nej til at hjælpe, men hun vil have at jeg og min bror kommer til et lille “into” møde først, for at se om der er kemi mellem os, for ellers kan hun ikke hjælpe. Min svigerinde og Gitta aftaler en dag, og så er det “bare” at vente.

Dagen kommer hvor min bror og jeg, skal snakke med psykologen. Jeg er nervøs, hvad nu hvis hun ikke kan hjælpe mig, hvad hvis hun siger, nej henden der, hende kan vi sgu ikke redde, eller hvis hun mener jeg er helt væk, mine tanker er jo ikke lige frem altid helt søde, faktisk er der en del had, selvfølgelig til X, men næsten mere til de mennesker der stadig elsker X, lige udover hans mor og bror, de er undskyldt, det er noget andet, men de andre, X´s venner. Et par stykker fra min familie, (det kommer vi ind på, på et tidspunkt)  Alle dem der savner ham og er ked af han er død. Når jeg er ked af at han er død, er det kun fordi jeg synes han døde for nemt, og jeg gerne selv ville ha haft æren. Hvis jeg kunne bestemme, skulle X sidde i et rum, væggene skulle være fyldt med billeder af Nord, X skulle sidde på en stol, være lam i arme og ben, men helt klar i hoved, han skulle have sonde mad, have lov at side og skide og pisse i sine bukser og tænke over hvad han har gjort ved et lille uskyldigt barn. så Sara tilbage til virkeligheden. Hvad hvis jeg er for syg til hun kan hjælpe, hvad hvis jeg skal tilbage til psykiatrisk skadestue, knuden i maven strammer til, som så mange gange før. Jeg knuger et lille billede af Nord jeg har i hånden, jeg kigger op på himlen, trækker vejret dybt, kysser billede, min bror siger, er du klar søs? jeg nikker, vi ringer på, en dame svare, jeg siger det er Sara og bror, hun lukker os ind, vi skal med en elevator op på 12 sal. Jeg har det ikke godt, jeg er i forvejen ikke glad for små rum, men mine ben kan helt sikkert ikke bære mig op til 12 sal. Sara du kan godt, vi går ind, jeg knuger billedet af Nord, vi kommer op, og en ældre pæn dame lukker døren op, Hej Sara siger hun, og giver mig hånden, den er varm, jeg er ked af de tab, jeg nikker, hun peger ind i et lille rum, og siger det er der inde, imens hun siger hej til min bror. Vi går ind og sætter os, hun kommer med noget vand. Hun starter med at sige at hun godt vil fortælle lidt om sig selv. Hun vil fortælle, hvorfor hun er psykolog og hvad hun ligesom har arbejdet med. Vi lytter, og jeg betragter hende, hun ligner faktisk X´s mor lidt, jeg får lyst til at give hende et kram, (og det går op for mig hvor meget jeg enlig holder af X´s mor) Jeg bliver siddende og lytter. Da hun har fortalt lidt om sig selv kigger hun på mig, og siger er det stadig okay? jaah svare jeg uden helt at vide hvad jeg svare ja til. Okay men så vil jeg enlig gerne høre om dit forhold til X, Jeg ved jo godt hvad der er sket, så det skal vi ikke så meget ind på idag, jeg ånder lettet op, puha jeg skal ikke igen sidde og fortælle om mit livs værste dag, og om hvordan jeg fandt Nord. Vi snakker om fra da jeg mødte X første gang, for ca. 12 år siden og så til den dag han forlod mig og Nord. (det kommer der et indlæg om senere )

Hun siger: uden at ville sætte en diagnose på X, lyder det lidt som om at, X led af personligheds forstyring. og at ud fra det du har sagt, lyder det som om du har været den eneste voksne i det forhold, at X ikke ville tage ansvar for sine handlinger eller gå på kompromis hvis han følte han gik glip af noget.

Hun slutter af med at sige: Må jeg så se det billede du sidder med i hånden, jeg rakkere hende billedet af Nord, hun smiler, og siger hvor er han skøn, ja siger jeg og tårerne trille stille ned af mine kinder. Vi aftale en ny tid, da kemien var god, og hun helt bestemt tror hun kan hjælpe mig. det bliver godt nok først efter Nord´s begravelse da jeg synes at det ellers bliver for presset. Da vi skal gå, giver hun mig et kram, det følges trygt og varmt. Og selvom jeg er meget meget træt nu, ser jeg frem til at se hende igen.

20160229_211237-1

You Might Also Like

18 Comments

  • Reply Nadia 3. september 2016 at 22:34

    Kæreste Sara ❤️
    Jeg kondolere dybt over tabet af din lille dreng, alt alt for tidligt – på en forfærdelig måde, af et helt igennem frygteligt menneske!

    Jeg har nu læst alle dine indlæg, og jeg ser frem til at læse flere. Jeg kan på ingen måde sætte mig ind i hvad du gennemlever, jeg har selv en søn, som er født måneden før Nord.

    Det er så flot at du har overskud til at dele dine dybeste tanker med os, nok en form for selvterapi. Jeg forstår du ønsker X alt ondt. Hvor ville jeg ønske han skulle lide, og ikke havde taget den lette vej – kunne han så ikke have taget den alene..

    Det gør mig så ondt helt inde i mit hjerte at du har og oplever dit livs mareridt. Man bliver aldrig hel igen når man har mistet et barn 😢
    Du er fucking sej, og det lyder til du har (de fleste af dem) en helt igennem dejligt og støttende familie.
    Jeg ønsker dig alt det bedste, sender dig kærlige og varme tanker – og håber at du en dag om lang tid igen kan smile, solen kan skinne og du bare føler en snert af at live er værd at leve!
    Jeg elsker videoen hvor du synger for din smukke søn – der er ingen tvivl om han er din store kærlighed ❤️ Kram

    • Sara
      Reply Sara 4. september 2016 at 15:04

      Tak, og tak fordi du læser med og høre mig, min sorg og min smerte. Ja jeg håber med bloggen her, at jeg kan hjælpe mig selv lidt ved at få sat ord på min sorg. Men jeg håber helt sikkert os at hjælpe andre, får så gør Nord stadig noget godt her i denne verden, hans kærlighed kan stadig mærkes.

      Tak for de smukke og støttende ord, de giver lys i mørket, så tak for lyset <3

  • Reply Kathrine 4. september 2016 at 2:16

    Hej Sara,

    Jeg tænker meget på dig. Det er så synd for dig, og der er så meget jeg gerne vil skrive til dig, men lige nu er du i en ubærlig sorg hvor hverdagen bare i sig selv er svær at komme igennem.

    Det er godt, at du får noget psykologhjælp, og det er desværre dyrt, men det er vigtigt at få afprøvet, om det kan hjælpe dig.

    Har du ikke en privatforsikring, de betaler ofte for psykologsamtaler.

    Og jo du kommer ud på den anden side, hvor du bliver glad for livet igen TRO MIG!!! Vejen er lang med det er det hele værd.

    Kan du ikke tage lidt væk fra det hele med en god veninde eller din mor på en forlænget weekend på et kursted evt. i Sverige. Du skal ikke flygte fra noget, men passe på dig selv og give dig selv lidt omsorg, kærlighed og pleje i denne svære tid.

    Læs nedenstående links måske du kan få noget erstatning fra erstatningsnævnet. Rådgiv dig med en bistandsadvokat det er gratis hele vejen…

    Læs dette her:

    http://www.erstatningsnaevnet.dk/da/en_aar/Praksis%20mv/Efterladtes_krav_erstatning.aspx

    Og dette her:

    http://www.erstatningsnaevnet.dk/da/Ofte_stillede_spoergsmaal/erstatning_for_hvad/dod.aspx

    Varme tanker herfra :-)))

    • Sara
      Reply Sara 4. september 2016 at 15:08

      Mange gange tak for dine råd, det er helt sikkert noget jeg vil kigge på, da det jo er en dyr post at skulle gå til psykolog, og der er desværre ikke nogen af mine forsikringer der dækker. Men jeg vil kigge på det, det kan jo være der er noget hjælp at hente et sted. så tak <3

      og tak for tankerne de giver lys i mørket, og lidt styrke til kampen for livet. så tak <3

  • Reply Lis Clausen 4. september 2016 at 13:15

    Hej Sara
    Jeg er mor, mormor, kone, datter og søster. Det her er et svært indlæg at skrive, men du og Nord er ofte i mine tanker. Hvis jeg tror rigtig, var det dig, der meldte dig ud af en gruppe på facebook hvor du åbent og ærligt skrev, at det var fordi Nord ikke var mere.
    Jeg fik en klump i maven, det burde slet ikke kunne ske. Du burde ikke opleve noget så frygtelig som at miste dit barn.
    Jeg føler vrede mod din x, endda uden at kende ham. Jeg er meget imponeret over din evne til at sætte ord på og fortælle. Tænkte fra starten, med den evne kommer Sara videre. Du ved hvad du kæmper for, du ved dybest inde at du er nødt til at kæmpe.
    Da jeg læste dit indlæg på bloggen, hvor du beskriver din og x forhold ville jeg have skrevet “Sara, du skylder ikke at undskylde/forklarer, hvad du har gjort. Den eneste der har gjort noget forkert er X.”
    Jeg ville ønske, jeg kunne skrive et eller andet der kunne hjælpe dig igennem denne sorg. Men desværre, det er kun dig der kan “kæmpe” den kamp. Det gør mig så ondt.
    Jeg blev så glad over at læse dette indlæg, jeg tror, du har fundet den rigtige psykolog. – vores system burde virkelig træde til her. Jeg håber du trods økonomi får mulighed for at komme ved psykologen, så længe du har brug for det. Jeg ved, du kan hjælpes. Endda uden at kende dig, på andet, end det du har skrevet. Du er simpelthen så sej og besidder noget der er meget værdifuldt, noget helt ubeskriveligt som gør dig til et fantastisk menneske.
    Sara bliv ved!
    Kærlig hilsen Lis

    • Sara
      Reply Sara 4. september 2016 at 14:59

      Mange tak for de smukke ord, jeg bliver rørt og støtten giver styrke til kampen for livet. så tak… Jeg kæmper, jeg kæmper for Nord, han ville livet så gerne, og hvilken mor ville jeg være hvis jeg opgav noget han så gerne ville. Og så kæmper jeg for at X ikke skal få det sidste ord denne her gang, han skal ikke vinde den her. Kærligheden skal vinde, Nord´s kærlighed og min til ham. <3

  • Reply Annette 4. september 2016 at 15:32

    Kæreste Sara.
    Et stort knus til dig. Der findes ingen ord der kan beskrive det du er igennem. Det er simpelthen så flot af dig, at du indvier os i dine tanker, følelser m.m. Jeg er selv mor til en englepige, og jeg troede aldrig at jeg skulle overleve at miste hende. Men med hjælp fra famile og psykolog er jeg idag et sted, hvor det er ok. Så det jeg egentlig vil håbe for dig, er at psykologen er det rigtige for dig. Til slut et lille digt til dig ” A mother holds her childrens hands for just at little while, their hearts forever.

    • Sara
      Reply Sara 4. september 2016 at 16:19

      puha, det røre mig meget når det er en anden englemor der skriver. Jeg er ked af dit tab, men hvor er jeg glad for du skriver, jeg har brug for at se og høre at man kan overleve, og at livet bliver til at holde ud. så tak, virkelig tak fordi du skrev, du har givet mig lidt tro på at det kan lykkes. at jeg kan lykkes. <3 <3 <3

  • Reply Mina 4. september 2016 at 19:16

    Kæreste Sara..puha.. Først og fremmest kondolere jeg for tabet SF Nord. Din historie samt Nord’s kærlighed har virkelig virkelig påvirket mig. Jeg har grædt med dig, sørget med dig, været vred, frustreret og forvirret med dig. For jeg fatter slet ikke at man kan begår dette mod et uskyldigt barn. Kæreste Sara du skal vide vi er mange der, vil støtte dig og be til alle guder, at du skal komme helt og sikkert igennem det her. Det bliver ikke nemt, men du er stærk og din kærlighed til Nord hjælpet dig på din vej. Jeg er inde på din blog 150 gange på et døgn, for bare at se om du er ok. Kæmpe stor kram og kærlighed herfra

    • Sara
      Reply Sara 4. september 2016 at 21:59

      Mange mange tak, støtten og kærligheden jeg modtager betyder så meget for mig, det giver lidt lys i min meget mørke verden, så tak for lyset <3

  • Reply Kathrine 5. september 2016 at 0:29

    Hej Sara,

    Du skal ikke poste dette her, det er blot nogle råd jeg vil give dig. Folk kan måske komme med nogle hadefulde kommentarer omkring det.

    Jeg ved godt, at det er grotesk at skrive om penge og erstatning i denne svære tid, men du ER omfattet af erstatningspligten (gennemlæs mine links igen, så kan du se det), og du kan få mange penge og hjælp til flere ting, problemet er bare, at ingen banker på din dør og fortæller dig det, du skal nærmest selv vide det, ellers får du ingenting.

    Dine psykologsamtaler kan blive meget dyre, du får også et erhvervsevnetab – måske kun for en periode og så får du et psykisk varigt mén, så selvfølgelig skal du kompenseres for dette, du har fået smadret dit liv. Det kan ikke gøres op i penge aldrig, men penge er gode at have, så du kan betale for al den hjælp, du måtte få brug for, for systemet betaler det ikke for dig.

    Derudover så er der også en arveret, din søn var arving til din x, og da begge to er afgået ved døden, så er du berettiget til at modtage din søns arv fra hans far, det kan være i form af pensioner, forsikringer bl.a. udbetaling ved død, værdier i hjemmet, penge i banken, opsparet løn, feriepenge, bolig eller indskud i bolig, bil etc. Et bo bliver altid gjort op og så skal pengene fordeles mellem de arveberettigede.

    Du skal have kendskab til din x’s bankkonti og forsikringer og ofte ved dennes død overgår penge/løn, erstatning, pensioner etc. til de efterladte børn, og hvis de også er afgået ved døden, har du arveret over din søn. Du arver ikke din x, da I ikke var sammenlevende, det gør hans forældre, men du arver din søn og hans rettigheder.

    Du skal ikke spørge ind til alt dette hos din x’s familie, det kan kun give problemer, kontakt erstatningsnævnet og spørg om dine rettigheder, og kontakt så en bistandsadvokat, det er advokater som står til rådighed for alle mennesker uanset rig eller fattig, og det er gratis også hvis de kører hele sagen for dig, du skal ikke betale en krone, heller ikke hvis du taber.

    I de fleste forsikringer såsom familieforsikringer, er der altid gratis retshjælp (mange ved det ikke), tjek dem også for om der er nogen form for kompensation ved tab af dit barn etc., det samme gælder for din x’s, der er ALTID noget at hente.

    Hvis du ikke undersøger dette, så overgår måske det hele til din x’s familie uden du bliver informeret herom. Du er glad for din “svigermor”, men lad værre med at spørge hende om noget omkring penge og rettigheder, det kan virke grotesk og give et forkert billede af dig, og I kan blive frygtelig uvenner.

    Gå stille med det og brug kun din tætte familie til at hjælpe dig med dette.

    Jeg har læst jura- er dog ikke specialist på ovenstående, men jeg har selv fået tildelt en meget stor erstatning. Jeg fik ingen hjælp, og hverken mine pensioner og forsikringer oplyste mig, at jeg faktisk skulle have penge af dem, det var noget jeg ved et tilfælde selv fandt ud af, at jeg var berettiget til, derfor skal du selv ud med riven.

    Jeg ved, at det er råt, men det handler om dit liv og din fremtid, og du skal undersøge, om du er berettiget til noget.

    Varme tanker herfra :-))

  • Reply Julie 5. september 2016 at 10:26

    Hej Sara. Jeg har fulgt med i din blog og det, du oplever, har påvirket mig dybt. Hvor ser Nord fantastisk dejlig ud😍 Han lyder så skøn, når du fortæller om, hvordan han var. Jeg græder over dit tab af din elskede lille dreng. Og jeg føler samtidigt din vrede.

    Nord for Mælkevejen
    lyser en stjerne så klart
    Hop Mor
    det er mig Nord.

    Fyldt op med din kærlighed
    mærker den altid
    Jeg lyser for dig i mørket
    Nord og Mor Altid
    for evigt sammen.

    • Sara
      Reply Sara 5. september 2016 at 17:59

      Mange tak…

      Han var den dejligste lille dreng, altid så glad, fuld af ballade og så kærlig, savnet til ham er ubeskriveligt.

      Tak hvor er det smukt. <3

  • Reply Jannie 7. september 2016 at 12:03

    Hej Sara

    Kondolerer af hele mit hjerte❤
    Det gør så ondt i mit moder hjerte, og jeg kan umuligt forestille mig hvordan det må være at miste sit barn, ens guld! Det gør mig så ondt, og når jeg har siddet og læst det du har skrevet, har tårene trillet som en kæmpe flod ned af mine kinder, det du går igennem nu er det værste nogen mor kan komme ud for! Og hvor er det frygteligt og møg uretfærdigt. Men hold op hvor er du bare stærk! Og selvom jeg ikke kender dig personligt, så er du og din familie i mine tanker hver dag. Jeg har selv 3 piger, og siden jeg hørte om denne frygtelige og ubarmhjertige historie har jeg sovet med alle mine 3 piger tæt på mig. Og selvom jeg ikke kan sætte mig ind i hvordan det er, så er der alligevel noget i mit moderhjerte der fortæller mig at jeg godt kan, for vi ved jo alle hvordan ens børn er vores et og alt, og hvordan vi som mødre reagerer når børnene fx kommer til skade, når de fx falder og slår munden/ hovedet osv. Hvordan vi som oftest bliver bange eller føler med børnene ved at græde ( jeg gør i hvert fald) jeg tænker utrolig meget på dig! Og du er med i mine bønner hver aften.

    Din lille Nord, sidder oppe på sin lille sky omgivet af de smukkeste lysende stjerner og ser ned på hans stærke stærke mor, og han ved du nok skal klare den, han vil altid være hos dig og beskytte dig.

    Endnu engang, kondolerer ❤

    De kærligste hilsner Jannie

    • Sara
      Reply Sara 7. september 2016 at 22:48

      Mange tak for de smukke ord, og tanker det giver et lille bitte lys i mørket, så tak <3

  • Reply sophie 8. september 2016 at 21:29

    Sara hvor er jeg glad for dette indlæg! Jeg kan slet ikke forestille mig min egen sorg hvis jeg havde oplevet det du har men jeg er sikker på at dette er et skridt på vejen! Kæmpe knus 👍

    • Sara
      Reply Sara 12. september 2016 at 14:20

      Tak <3

  • Reply Annette 10. september 2016 at 20:56

    Kæreste Sara
    Tak for dit søde svar. Er glad for at jeg kan vise dig at man kan komme videre. Hvis du på et tidspunkt har brug for at snakke med en som har mistet, så er jeg til rådighed for dig. Knus Annette

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.