Nord

En af de mange hårde nætter/morgner jeg ville give alt for at få igen

30. september 2016

kl. er 04.50 Nord er vågen for 4 gang i nat. Han sover ikke så længe afgangen, hverken om natten eller om dagen, (og idag giver det “mening” for det havde han simpelhen ikke tid til) Det er ved at sætte sine spor på mig, jeg er træt, meget træt, jeg har kun sovet i max 2 timer afgangen siden Nord blev født. Nord græder, så jeg står op og går over til hans vugge, jeg tager ham op, og går så ind stuen med ham for ikke at vægge X. Er han mon allerede sulten igen? jeg sætter mig i sofaen, og ammer Nord, jeg kigger på ham og siger, du gider da bare slet ikke sove var? din mor synes ellers vi skal sove lidt, mor er så træt. Nord bliver lidt ked af det da en bøvs har sat sig fast, X vender sig i sengen og jeg kan høre han mumler et eller andet om at det er utroligt at man ikke kan være stille, jeg bliver vildt irriteret, og saver, han kan sgu da bare selv kan stå op og tage ham lidt hvis det skal være sådan, X lader som om han ikke høre mig og vender sig bare rundt og sover videre. Jeg ryster på hoved og siger for mig selv, ja det kunne han sgu da godt, bare engang i mellem, men det er aldrig sket og det kommer han sgu nok heller aldrig til. Så kommer bøvsen fra Nord og han er igen selv tilfreds og glad. Jeg kigger på Nord, han er så smuk, og hvor er han blevet stor, han er 3 måneder gammel, og han er bare vokset så meget, der er sket så meget, det er jo helt vildt. Jeg aer ham over panden, hans blik fanger mit, jeg elsker når han kigger mig så dybt og intenst i øjnene, og jeg mærker hvordan kærligheden bobler i mig. Det begynder så småt at blive lyst, jeg går lidt frem og tilbage med Nord i armmene imens jeg synger solen er så rød mor og elefantens vuggevise på skift indtil Nord endelig falder i søvn igen, jeg kysser ham siger mor elsker dig. Jeg lister mig ind i soveværelset og ligger Nord over i sin vugge og så går jeg selv i seng igen. kl. 07.10 starter vi forfra, men nu er det lyst, himlen er smuk, man kan mærke at byen er begyndt at vågne, men her er stadig stille. Da jeg har givet Nord mad og en tør numse, giver jeg ham overtøj på, finder bæreselen frem og så er vi klar til at gå en tur med hunden (Batman) Vi går på Volden, Det er en dejlig morgen, kold, men smuk, da vi næsten er ved langebro, kan jeg mærke at Nord er træt og han er lige ved at falde hen, så vi vender rundt og går hjem af, Jeg kæmper for at holde Nord vågen. Det kunne være dejligt hvis jeg lige kunne få lov at sove lidt mere, inden dagen går i gang for alvor, for jeg for aldrig sovet i løbet af dagen, der sker for meget, og når Nord sover, skal der laves en masse ting, så selvom det tit er min plan at sove når han sover, så sker det bare aldrig. Jeg må indse at jeg ikke kan holde ham vågen og Nord sover inden vi når helt hjem, jeg tager ham stille ud af bæreselen og får taget tøjet af ham uden han vågner, jeg ligger ham over i vuggen. Jeg smider selv tøjet og hopper over i sengen hvor X også stadig sover. kl lidt over 10.00 vågner Nord, jeg kan huske jeg tænker pis, jeg var lige fandet i søvn, og jeg er så træt, men jeg står op igen, tager Nord op, jeg ammer ham igen, bøvser ham af og giver ham en tør numse, før jeg går over for at vægge X. Stille siger jeg skat, imens jeg aer hans hår, skat er du ikke sød at tage ham lidt, han har lige fået mad og en tør rumpe, jeg er virkelig virkelig træt. X skubber min arm væk og vender sig rund, jeg siger det igen, vil du ikke godt tage ham lidt, bare en times tid? X vender sig, kigger på mig og siger skal det være nu, jeg er sgu os pisse træt. Jeg bliver så gal og ked af det, og nærmest råber ja det skal være NU, jeg har ikke sovet i 3 måneder, og jeg kan sgu ikke blive ved at hænge sammen uden søvn. X sætter sig op, han sidder der længe, uden at gøre eller sige noget, imens jeg holder Nord hen mod ham, så han kan tage ham, men det sker ikke, jeg bliver godt sur, og siger, gad du eller hvad, enlig ikke, siger han, men jeg skal nok gøre det. Jeg kan huske hvordan følelserne vælde rundt i mig, jeg var ked af det, skuffet, såret og sur. Da han bliver siddende, ender jeg med at sige, GLEM det jeg gør det selv, ok siger X  bare og ligger sig ned og sover videre. tåreren presser jeg på og jeg er så gal at jeg bare har lyst til at råbe og skrige af ham, men da jeg står med Nord i armene, bliver det bare til et stille fuck dig og så går jeg igen ind i stuen. Jeg ligger Nord på et legetæppe og ligger mig ned til ham, vi ligger og leger, og så sker det, Nord kigger på mig, på en måde så alt andet forsvinder og selvom jeg er sindsyg træt, så er han det hele værd, hans smil smelter mig, og jeg er fyldt op af lykke. Vi havde en dejlig dag sammen Nord, Batman og jeg og det er en af de dage jeg aldrig glemmer. Jeg glemmer aldrig den måde Nord kiggede på mig på, som om han var så taknemmelig for at jeg var der, og han fyldte mig op med kærlighed. Den kærlighed vil jeg aldrig glemme og den har gjort mig til et bedre menneske. Mor og Nord altid altid.

20151018_155218

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply Kia 30. september 2016 at 20:34

    Kærligheden stråler i øjnene på lille Nord ❤
    Billedet viser tydeligt hvor højt han elsker dig, han står sikkert og tænker “hende der er min mor ❤”

    • Sara
      Reply Sara 1. oktober 2016 at 14:16

      Jeg elsker ihvertfald ham af hele mit hjerte. og jeg vil gøre alt for at gøre ham stolt <3

  • Reply Laila 20. november 2016 at 20:09

    Sara. Jeg har fulgt med på din blog. Det har kostet mange tårer, afmagt, kæmpe had til X – hvordan helvede kunne han finde på at gøre sådan noget, for at straffe dig. Håber sådan han led en smertefuld død og ja det mener jeg! Min datter på 10 mdr. Bliver kysset meget mere efter jeg har læst dine blogs. Nord gør en kæmpe forskel og selvom jeg ikke kender ham eller dig, så tænker jeg på ham og dig HVER dag. Især på de hårde dage, hvor hun er utidig og overskuddet ikke er eksisterende. Han er med dig altid og det er så tydeligt, at du har været verdens bedste mor! Håber alt det bedste for dig og dine. Har du brug for noget, så lov mig du siger til ♡ kæmpe knus til dig og søde Nord ♡

    • Sara
      Reply Sara 21. november 2016 at 11:47

      Tak, og tak for at værdsætte selv de “dårlige” dage, jeg ville gøre alt for at have et liv fyldt med de “dårlige” dage. tak fordi du lader min søn gøre en forskæld, han var så fuld af kærlighed og den kærlighed gør jeg alt for at få ud i verden. Det er også derfor jeg gerne vil lave et tøj mærke i Nord´s navn, ære og ånd, hvor vi så kan hjælpe andre i samme sorg og smerte som jeg. Så hvis du gerne vil hjælpe, må du meget gerne gå ind på caremaker.dk hjælp til Nord´s mor og dele den på din facebook (hvis du har sådan en) og så takker jeg af hele mit hjerte <3

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.