Min hverdag

Trappen, støtten og kærligheden.

14. august 2016

Der er nogen dage, hvor jeg ikke kommer udenfor en dør, det er simpelhen for hårdt, det gør for ondt. Det gør ondt at se, at verden går videre, at folk lever og er glade, når min verden nu står stille og er helt sort, ja jeg ville ikke en gang sige grå, for den er sort. Jeg kan ligefrem blive sur, når jeg høre og ser folk grine, så det hænger ikke skide godt sammen med at det er studenter vogns tid, og folk er top glade. Men selvom det er hårdt og jeg bestemt ikke har lyst, kæmper jeg mig ud de fleste dage, igen ikke fordi jeg har lyst, men fordi jeg skal. Jeg har også en lille hund, en fransk bulldog, Batman, og selvom både min svigerinde og mor er rigtige søde og gode til at gå med ham, så tvinger han mig ud. Jeg skal ud og have lidt lys og luft, jeg kan mærke, at jeg har mistede muskelmasse, jeg er ikke vandtil at sidde ned, det var der for meget gang i Nord til, så det blev måske til en times tid på sofaen, når han var lagt i seng, og der var blevet ryddet op osv. Men nu sidder jeg i den skide sofa hele tiden, sidder og “ser” tv, stiger ud i luften, eller græder. Jeg er blevet svag, jeg har ingen kræfter og bare det at skulle gå ned af trappen, og op igen, kan mærkes i kroppen.

Jeg rejser mig op af sofaen, det sortner for mine øjne, jeg er svimmel, men jeg ved at hvis jeg bare står stille, så går det væk om lidt, sådan er det nemlig næsten hver gang jeg rejser mig op. Jeg kalder på Batman, tager sko på og går ud på trappen. Den dufter af blomster, der er lys, kort, blomster, bamser osv. Der er så smukt. Jeg bliver så rørt og overvældet af det hver gang jeg kommer ud eller op fra en tur med vuffen, Ja faktisk mærker jeg det allerede når jeg kommer ind i opgangen, her bliver man mødt af et lys og en smuk buket blomster, (der bliver sat en ny når de ikke er smukke længere) og jo tættere man kommer på 3 sal dufter der bedre og bedre. (normalt stinker den opgang helt vildt klamt) Jeg sætter mig på knæ foran billedet af Nord, jeg tager det op, kysser det, holder det tæt, tårene løber stille ned af mine kinder, jeg kigger mig omkring, det er altså helt vildt hvor mange der har været forbi, alt fra veninder, vuggestuen, venner, kollegaer, mødre gruppen, familie, bekendte og også en masse jeg ikke kender.

opgang opgang

Jeg mærker på tros af min kæmpe smerte, som ellers overskygger alt. F.eks. mærker jeg ikke sult overhoved, jeg føler kun smerte. Men når jeg kigger rundt på alle de smukke blomster og tanker folk har været forbi med, mærker jeg lidt kærlighed, jeg mærker støtte, jeg bliver set og hørt, selvom jeg for det meste sidder bag en lukket dør og stiger ud i luften. Folk føler med mig, og selvom de ikke kan tage min smerte fra mig, selvom de ikke kan gøre det nemmere, eller bedre, giver det mig en form for styrker. Jeg er ikke alene i denne sorg, (selvom jeg tit føler det) andre græder med mig, andre føler min smerte, og andre savner også Nord. Jeg har altid, set det lidt sådan, at når man ligger en blomst for en død, så vil man selvfølgelig gerne vise man er ked af det, men at man mest gør det for ens egen skyld, (så har man gjort noget) Men nu, ser jeg det ikke længere sådan, det er ligeså meget for de efterladtes skyld, så de kan se man føler med dem, så de kan se at de ikke er alene. Det er ihvertfald sådan jeg har det med alle de tanker og blomster der er sat for Nord. Jeg er taknemmelig, dybt taknemmelig for hver en blomst, hvert et lys og hver en tanke, Det er lyset i mørket.

opgang1

Hver aften går min bror og jeg ud på trappen, og siger godnat til Nord. Vi tænder lys, går hen til vinduet, kigger op på himlen, jeg snakker til Nord, aer og kysser billedet af ham, fortæller ham at jeg elsker ham, at han altid vil være min nr 1, at det er mor og Nord altid altid. Bagefter krammer min bror og jeg, jeg tror ikke min bror ved det, men det er det vigtigste kram jeg får, det er der jeg ved at, jeg er nød til at blive her, at jeg er nød til at kæmpe, at jeg skal leve. Jeg kan i det kram mærke den kærlighed, der kommer tættes på den kærlighed jeg har til Nord, måske lige for uden når jeg kan få sneget mig til et kram og kys fra min nevø (min bror og svigerindes søn, aka. fætter Ja-ja) som er 6 måneder og 1 dag ældre end Nord. Men ellers er det, det vigtigste kram, det er der jeg kan mærke at jeg stadig kan elske, selvom mit hjerte er knust i en milion stykker og hvert et stykke skær i mig, så er der stadig kærlighed.

opgang2

 

You Might Also Like

8 Comments

  • Reply Mette D 15. august 2016 at 1:37

    Sara du er en ener❤️ Du fortjener ikke alt den smerte du er udsat for. Det er dejligt at vide at du har en god kærlig familie omkring dig🙏 Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive, jeg har bare brug for at lade dig vide at vi er mange som ikke kender dig som tænker på dig❤️❤️😘. Det hele er så uretfærdigt. Det var alt for nemt X slap ud af dette, jeg håber at han i det mindste havde en smertefuld død, og bliver straffet hårdt for det nu.
    Der er så smukt på din trappe 💐
    🌹 RIP skønne smukke Nord🌹

  • Reply Charlotte 15. august 2016 at 10:56

    Min sjæl og mit hjerte græder. Jeg ved overhoved ikke hvad jeg skal skrive eller sige, jeg har bare behov for at fortælle at du og nord er i mine tanker og i mit hjerte ❤❤❤❤

    • Sara
      Reply Sara 15. august 2016 at 11:21

      og det er nok, man behøver ikke sige noget for at støtte. tak for tankerne <3

  • Reply Alexandra 15. august 2016 at 19:43

    ❤️💙😢

  • Reply Rikke 18. august 2016 at 11:28

    Det gør mg så ondt for dig, og de mennesker omkring dig. Mange kram.

    • Sara
      Reply Sara 18. august 2016 at 13:05

      <3

  • Reply Julie 23. august 2016 at 8:58

    Du er simpelthen en fighter, jeg selv har en datter på 5 måneder og kan slet ikke forstille mig din smerte… Men du er så skide sej og jeg ved at du nok skal se din søn igen <3
    Han er den klareste stjerne på himlen <3
    1000 kram til dig <3

    • Sara
      Reply Sara 23. august 2016 at 15:26

      Håber inderligt du har ret, jeg er ihvertfald nød til at tro på det, jeg er nød til at se ham igen, det er jeg bare <3

    Leave a Reply


    Warning: A non-numeric value encountered in /srv/users/serverpilot/apps/bloggerspoint/public/wp-includes/functions.php on line 64