Min hverdag

Tilbage til mord stedet.

11. august 2016

Denne morgen er som alle andre morgener et rent helved. Jeg skal igen åbne mine øjne, igen vil Nord´s seng stå tom, og virkeligheden rammer mig igen, min søn er død og jeg lever stadig. Jeg ligger længe før jeg tager mig sammen til at stå op, Nord ville ikke ha ladet mig ligge i sengen, vi skulle op, vi skulle leve.

Idag skal jeg tilbage ud i X´s bopæl, Jeg skal ud og hente Nord´s ting, hans klapvogn, hans tøj, hans sko, hans ekstra Nulle, den havde han altid med, når han var væk hjemme fra. Jeg får kvalme ved tanken om jeg skal der ud igen, jeg kan se Nord ligge der helt bleg på sengen, og tanken om at X har kvalt ham overskygger alt, puha jeg skal kaste op, jeg skubber tankerne væk, jeg må tænke på noget andet for jeg kan ikke bære tanken, min hjerne arbejder, tårne presser sig på, kom nu Sara du kan godt, find en anden tanke, kom nu, bare en, øhhh, hvad med Nord, Jeg tænker på hvor glad han var dagen før han døde, torsdag d. 9/6. Nord og jeg, var i Amagercentret med en veninde, (lad os kalde hende Cille) for at købe en dåsgave til anden venindes lille datter, Jeg kommer til at smile ved tanken, Cille spiser is, og Nord siger smage, han får lov, (ikke noget der skete så tit) han siger Mmm, Mere, jeg siger at det hedder det ikke, MIN råber han, jeg siger du behøver ikke råbe skat, og det hedder be´om, hvorefter han stille siger, be´om, og så råber BE´OM Cille og jeg kommer til at grine og Nord synes os selv han er virkelig sjov. Jeg bliver igen ramt af smerten, af virkeligheden, jeg skal aldrig se ham igen.

På vej ud til lejligheden skal vi lige forbi politistationen, og hente min mobil. (som politiet har haft siden dagen hvor Nord døde, da jeg bare havde efter ladt den på gulvet, der hvor vi forsøget at genoplive Nord) Det har enlig været helt fint ikke at have den, jeg har ikke kunne gå på facebook eller læse om hvad der er sket andre steder, og selvom jeg er glad for støtten fra folk er jeg stadig ikke klar, det er igen at skulle indse at det altså er sket for mig, det der ikke kan ske, og jeg ved der ligge mange beskeder og venter på mig, men de må altså vente lidt i nu, jeg er ikke klar. Og nu skal vi altså først hente Nord´s ting hjem.

Da vi kommer der ud, sidder X´s bror og Dorte uden foran, vi har aftalt at de skulle være der, så vi kunne komme ind. Blomsterne der lå udenfor bopælen er væk, det rammer mig, jeg ved folk har været forbi og ligge blomster, tegninger og tænde lys, det ved jeg for min Bror var ude og hente hans bil dagen efter Nord´s død, og der tog han et billede af det til mig. (for at vise mig at folk føler med os) Jeg ved os, at en vens mor har været forbi der ude med en blomst, (hun bor i området) Jeg bliver lidt gal, hvorfor er de væk? for mig er det som om man ikke må kunne se hvad der er sket, som om det ikke er sket. Men det er det, det er min virkelighed, og ligemeget hvor meget vi prøver at ladesom om, eller fjerne beviser for at denne tragedie sket, så er det sket, og vi kan ikke bringer min søn tilbage.

Puha mine ben ryster, jeg for en knude i maven, og jeg har kvalme da jeg går ind. Jeg går meget hurtig op i soveværelset, (Jeg havde måske et håb om at Nord lå der oppe og sov) knuden i maven bliver helt hård. Jeg kigger på sengen meget længe, (tårne triller stille ned af mine kinder) og siger så til min svigerinde imens jeg peger, der lå Nord, (man kan stadig se tegn på mit første genoplivnings forsøg, der er opkast fra Nord på lagnet) Min bror kommer ind, imens jeg siger der lå hans sut, hans Nulle, og på sengen lå også en stor global kniv, (den ligger der ikke længere) og bæltet der også lå på sengen, ligger nu på gulvet. på gulvet lå Nord´s tøj, det er der helle ikke længere, Jeg rammes af en følelse, alt hvad Nord har haft med hjemmefra eller lavet til X skal med hjem, Nord skal helt hjem, han skal ikke være her. Jeg får lyst til at rode alt i gemmen. X fortjener ikke at have noget, intet, det er en mærkelig følelse, for han er jo død. Jeg samler nogen tegninger som Nord og jeg har lavet, men som vi har givet til X, de skal med hjem, han fortjener dem ikke, han er ikke længere Nord´s far, en far slå ikke sit eget barn ihjel.

Jeg kigger mig omkring, der står flytte kasser alle steder, og det går op for mig at X aldrig rigtig har pakket ud, og han har alligevel boet der i 5 måneder, (Min bror troede at X´s bror allerede havde pakket alt ned) jeg rammes af en skyldfølelse, jeg skulle ha været her ude, Jeg skulle ha set hvordan han boede før han fik lov at have Nord der, Men jeg troede jo på ham, han aflyste selv den første gang han skulle have haft Nord til overnatning, da han ikke havde fået hentet en seng til ham. Så da han weekenden efter siger ja til at have Nord går jeg udfra at han har hentet sengen og at alt er som det skal være, (for ellers have han vel aflyst igen) men han havde ikke hentet sengen, ikke at det gør noget hvis de sov i samme seng, men hvorfor sagde han ikke noget? han snakket os tit om Nord´s værelse, og jo jo der var da et rum til Nord, men der stod bare flytte kasser der inde, de fleste af Nord´s ting og lege tøj lå nede i stuen, sammen med tomme flasker og dåser. (der står spurt,vin og øl flasker i en flytte kasse, men os over alt i køkkenet, nogen er fyldte, andre er der taget af) X´s bror kommer ind, og siger at alt hvad han lige kunne se der var Nord´s hjemme fra har han samlet og lagt i hans klapvogn. Havde X´s bror ikke været der, så havde jeg nok endevendt hele hytten, smadret alt der var X´s ting. Jeg er så gal, jeg ville virkelig gerne smadre det hele, alt hvad der var X´s.

Vi tager hans ting og køre hjem. Tårne triller da jeg forsidste gang køre Nord´s klapvogn ind i vores barnevognes rum, av hvor gør det ondt, av hvor gør det hele ondt. Min lille dreng, min lille uskyldige dreng, hvorfor ham? Jeg kan slet ikke have det. Jeg er dog glad for vi fik hentet hans ting, de skulle ikke være der ude, han skulle ikke være der ude, han skulle hjem, og han skal jo have ekstra Nulle med i kisten, og jeg skal have den anden Nulle hos mig. Jeg kigger i hans ting, og ser der mangler sutten der lå på sengen og muligvis også hans bukser, det er lidt mærkeligt, men heldigvis var det ikke ynglings sutten, for igen, den/dem skal han jo have med, og jeg skal have de andre.

Om aften er jeg træt, meget meget træt, det var en hård omgang og det gjorde så ondt, men jeg er glad for jeg gjorde det, Jeg fik ham væk der fra, Jeg fik ham helt væk fra X og han skal aldrig se Nord igen. Der udover gav turen der ud, min en følelse af at min hverdag stadig handler om Nord, Jeg gør stadig noget for ham.

Jeg går ud på opgangen/trappen med min bror, sætter mig og græder, kysser billedet af Nord, Jeg mærker ham og der kommer det, det er som om han siger tak, tak mor, tak fordi du kæmper, Jeg lover ham, at jeg vil kæmpe for ham så godt som jeg kan, hver eneste dag, og det er et løfte jeg har tænkt mig at holde.

Nord og Mor altid altid…

20151210_171206

 

You Might Also Like

54 Comments

  • Reply Christina k nielsen 12. august 2016 at 17:43

    Kære Sara. Du er den stærkeste kvinde. Jeg ville ønske jeg kunne tá nået af din smerte. Kæmpe knus herfra

    • Sara
      Reply Sara 12. august 2016 at 22:36

      Det er der desværre ingen der kan, men jeg sætter pris på støtten, det giver lidt lys i mørket <3

  • Reply Charlotte 12. august 2016 at 18:10

    Hvor er det stort at du blogger Sara, jeg føler med dig, dybt dybt i mit hjerte, du har oplevet det værst tænkelige der kan ske for en mor ❤ tænker tit på dig, du kender mig ikke, men jeg kender din mor og hun har en plads i mit hjerte 💓 fantastisk det du gør, det er godt for din sorg process, godt gået ❤

    • Sara
      Reply Sara 12. august 2016 at 22:35

      Tak. Det er et lidt vildt skridt at tage, men jeg føler med bloggen at jeg gør noget, jeg kæmper for livet, jeg sidder ikke bare og venter imens jeg kigge ud i luften, eller det gør jeg også, men nu gør jeg også noget andet, jeg skriver, og håber at andre i samme sorg, kan se de ikke er alene.

      tak for støtten, virkelig, tak <3

  • Reply Puk 12. august 2016 at 19:10

    Åhhh … Frygteligt…Ønsker at der igen må komme Kærlighed og Lindring i dit Hjerte hen af vejen og med tiden <3
    Nord vil Aldrig blive glemt <3
    Kærligheden skal sejre, men det er det mest onde og grusomme du som menneske har oplevet. Det burde Ingen opleve!!
    Kærlige Kram og trøste knus herfra

    • Sara
      Reply Sara 12. august 2016 at 22:21

      virkeligt af hjertet tak <3

  • Reply Beate af Gyldenfeldt 12. august 2016 at 19:49

    Mit hjerte bløder for dig ❤️
    Jeg læste for første gang om dig igår, og jeg kunne ikke holde mine tåre tilbage… Jeg (som mor til 2) kan ikke forstille mig en smerte du må gå igennem 😞
    Jeg talte med min mand om det, han er også rystet over din historie, og vi lovede hinanden, lige meget hvor sort det hele er, må vi aldrig tage børnene fra hinanden. Det for ikke din dejlige Nord tilbage, men det har ihvertfald sat tanker igang hos os ❤️
    Vores tanker er med dig, og jeg/vi tror på du finder din vej gennem mørket ❤️

    • Sara
      Reply Sara 12. august 2016 at 22:20

      Tak <3 og Nej jeg for desværre aldrig min Nord tilbage, ligemeget hvad jeg gør eller hvor meget det er mit eneste ønske. men jeg håber at hans kærlighed kan nå ud i verden, og hvis lige elsker jeres børn lidt mere, og husker kærligheden til dem er støtte end alt andet, så hans kærlighed ihvertfald godt på vej.

      tak for tankerne, de giver lys i mørket <3

  • Reply Hanne Lauridsen 12. august 2016 at 19:53

    Hej søde Sara
    Hvor er det nogle svære ting, du skal igennem.
    Jeg følger din blog, og mit hjerte bløder for dig.Håber du kommer igennem denne svære tid, med hjælp fra dine dejlige forældre, og kommer ud på den anden side, og får et liv, med Nord i dit hjerte
    Knus fra tante Hanne

    • Sara
      Reply Sara 12. august 2016 at 22:16

      Ja det er hårdt, det gør så ubeskriveligt ondt. Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme ud på den anden side, men jeg kæmper med alt hvad jeg har for det, for Nord´s skyld, han ville så gerne livet, så hvilken mor ville jeg være hvis jeg bare gav op på noget han så gerne ville. Mor og Far er de bedste, Jeg er jo nærmest blive barn igen, jeg skal lære alt forfra og jeg kan ikke være alene så længe af gange, så jeg behøver dem og de er der bare ubetinget <3

      Tak for støtten tante Hanne <3

  • Reply Anne Rathleff Vinther 12. august 2016 at 20:23

    Kære Sara.
    Vil kender ikke hinanden, og vil vil højst sandsynligt aldrig mødes.
    Men din historie rører mig helt utroligt dybt, da jeg selv har en lille søn på 9 ½ måneder.
    Det var hårdt at læse dine indlæg, og jeg er så inderligt ked af, at dette er overgået dig, og ikke mindst din dejlige søn.
    Udover det jeg nu har skrevet mangler jeg ord for mine følelser.
    Jeg ved ikke om man kan komme sig helt over sådan et tab (jeg tror ikke jeg selv ville kunne), men jeg håber at dine dage bliver lettere og lysere som tiden går.
    Jeg håber ikke du føler dig generet eller stødt over det jeg skriver, det er ment i aller dybeste medfølelse og sympati.
    Mange hilsner og tanker fra
    Anne i Esbjerg

    • Sara
      Reply Sara 12. august 2016 at 22:10

      Jeg er glad for du skriver, støtten og den kærlighed jeg måder, er små lys i mørket.
      Jeg tror heller ikke man kommer sig helt over at miste et barn, han var hele min verden, jeg mangler ham, og det vil jeg altid gøre, men jeg håber jeg kan lære at leve med mit savn og min smerte.

  • Reply Elisa Petersen 12. august 2016 at 20:34

    Åhhh mit hjerte bløder😥😥
    Sender en masse kram ❤️❤️❤️🌹🌹🌹🌹🌹

  • Reply Charlotte 12. august 2016 at 21:05

    Hvor er det flot skrevet, og hvor er du modig.
    er hel Tom for ord og kan slet ikk sidde mig ind i hvordan du må have det. Er selv mor- og det er så modigt og stærkt af dig og skrive om det.

    • Sara
      Reply Sara 12. august 2016 at 22:07

      mange tak <3

  • Reply Sarah 12. august 2016 at 21:41

    Åhh Sara.. Jeg har så mange ting jeg så gerne ville sige til dig, men ved ikke hvordan. Ville så gerne give dig et ordentligt kram.. Jeg føler så meget med dig, og ville så gerne kunne hjælpe dig.. jeg er helt sikker på din lille Nord sidder der oppe og kigger på dig, Han ønsker at se dig elske livet igen! ❤ Kæmp videre søde Sara! Du skal nok klare det..

    • Sara
      Reply Sara 12. august 2016 at 21:54

      Tak, dine tanker og støtte giver lys i mørket. Det håber jeg han gør, og jeg kæmper for det, det gør jeg, jeg kæmper for ham <3

  • Reply Kari Hansen 12. august 2016 at 21:45

    Jeg er så ked af det på dine vegne, det er simpelthen så tragisk 😢 Det gør mig så ondt 😢❤️❤️

  • Reply CharlotteGrandt 12. august 2016 at 21:53

    Som mor bløder mit hjerte.. jeg har absolut ingen ord.. Kondolerer lyder fuldstændigt overflødigt.. Hvor er det ubærligt.. Sender kærlighed herfra.. ❤️

  • Reply Maya 13. august 2016 at 0:07

    😢😢😢 der findes ingen ord. Kærligste tanker herfra.

  • Reply Melani 13. august 2016 at 0:23

    Tårene triller ned.. Hvor er det ubærligt og fuldstændigt urimeligt at andre kan tage så drastiske beslutninger.. Mange tanker på din vej Sara – ingen burde Nogensinde have oplevet dette ❤️

    • Sara
      Reply Sara 13. august 2016 at 18:59

      Tak. nej ingen burde opleve dette, det burde ikke være muligt at slå et barn ihjel, og da slet ikke sit eget. det gør så ufattelig ondt.

  • Reply Christina Kocak 13. august 2016 at 0:58

    Kære Sara
    Jeg er helt tom for ord 😔 sender dig varme tanker 🌷 samt tænde et lys for Nord ❤👼

    • Sara
      Reply Sara 13. august 2016 at 18:58

      mange tak <3

  • Reply Gina 13. august 2016 at 5:42

    Kæreste Sara❤️
    Ord kan ikke beskrive hvor ondt dit hjerte må have det😢 Den sorg og det had du skal bære på er det værste. Jeg har i mit liv set tre mødre miste deres børn og den smerte de skal igennem er ondskabsfuld og ulidelig. Jeg er selv mor til en datter på 4 og bare tanken om at miste hende gør mig syg!
    Jeg tænker så meget på dig og følger dig igennem din sorg i det du skriver. Jeg ville ønske at jeg kunne gøre noget som ville give dig dit barn tilbage😔
    Jeg mistede min storebror på 36 for en måned siden og ser min mor i sorg. En ting er at miste sin bror! Men sit barn… Det er det værste💔
    Sara! Jeg sender alle mine tanker til dig, jeg sender dig min styrke og tror på at du kan leve for jer begge når tiden er til det💕
    Sødeste Sara, det gør mig så ondt at du skal igennem dette😔

    Styrke og kærlighed til dig❤️
    Kærlige hilsner herfra.

    • Sara
      Reply Sara 13. august 2016 at 19:09

      Mit hjerte er kunst i en million stykker, og hvert et stykke skær i mig, det gør ondt hele tiden, der er aldrig ro, og samtidig er der så forærtelig stille. Jeg kan ikke holde ud af leve noget og jeg kan heller ikke holde ud ikke at lave noget. Det burde ikke være muligt at miste et barn, det er ikke meningen, det er ikke okay.
      Tak det håber jeg også, og jeg kæmper for det, men synes det er svært at se det er muligt, men min søn ville så gerne livet, så hvilken mor ville jeg være hvis jeg gav op. Tak for tankerne, det giver lidt lys i mørket <3

  • Reply Vickie 13. august 2016 at 7:42

    Wow… Fik selv tårer i øjnene. Sikke en tid du skal igennem! tænker så meget på dig!❤️

  • Reply Charlotte 13. august 2016 at 8:45

    Kære dig,
    Mit hjerte græder for dig og din smukke dreng. Det er så ondt og ufortjent 😔

  • Reply Louise Olsen 13. august 2016 at 10:36

    Puha søde Sara hvor er det hårdt at læse mange tanker og knus til dig, håber at støde på dig en dag så du kan få en kæmpe krammer fra mig,
    Mange tanker fra mig 🌺🌺

    • Sara
      Reply Sara 13. august 2016 at 18:52

      Tak, og jeg tager ihvertfald gerne imod en krammer, der er brug for det, og jeg takker for alt støtte <3

  • Reply Gitte 13. august 2016 at 11:38

    Så meningsløst at der ikke findes ord,det skærer dybt i hjertet. Kondolere💙💙💙

  • Reply Stephanie 13. august 2016 at 12:21

    Åååh sara.. hvor jeg dog føler med dig.. sidder hjemme i min stue og tårenem triller ned af kinderne..mit mor hjerte bløder! Den smerte du gennemgår burde ingen nogen sinde gennemgå! Jeg får sådan en lyst til at kramme dig og græde med dig…
    Jeg sender dig min dybeste medfølelse, varme tanker og kram din vej.
    <3 ord er bare ikke nok!

    • Sara
      Reply Sara 13. august 2016 at 18:50

      tak <3 tankerne giver lys i mørket <3

  • Reply Shika 13. august 2016 at 12:46

    Kære Sara.
    Det er så flot af dig, at dele dine tanker og følelser med andre. Ord kan ikke beskrive de følelser man får, når man læser dine ord og tænker på dig.
    Kæmp videre Sara! Jeg ønsker dig alt det bedste❤️

    • Sara
      Reply Sara 13. august 2016 at 18:45

      Mange tak, jeg sætter virkelig pris på støtten <3

  • Reply Sanne 13. august 2016 at 21:00

    Kære Sara, jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal sige det, men et stykke af mig dør indeni når jeg læser om hvordan du har mistet Nord❤️ Det er en af de ting der sker i verdenen, som ikke burde. I to burde ikke skulle undvære hinanden. Jeg tror på at Nord holder øje med dig hvor han er nu, og at kærlighed som mellem en mor og søn brydes aldrig, ikke med tid og ikke med distance! Han er din altid og du er hans! Og jeg tror på at i kommer til at være sammen igen en dag❤️❤️ Jeg ved godt at der er alt fir lang tid til, men fyld dit liv med kærlighed og eventyr og alle de gode ting der findes… Så du kan fortælle ham det hele når i ses igen en dag! ❤️❤️❤️ Fortæl os og alle i din verden om Nord, vi er heldige at måtte høre med. Mange kh Sanne

    • Sara
      Reply Sara 13. august 2016 at 22:00

      Tak, jeg bliver meget rørt af at læse dine ord, og jeg håber inderligt du har ret, at vi en dag skal være sammen igen, at jeg en dag kan få lov at holde om ham igen, at jeg en dag kan kysse og kramme ham, jeg savner ham så ubeskriveligt meget, det hele er så svært og trist uden ham, han var hele min verden. og det er han stadig. så hvordan jeg kommer gemmen det her, det ved jeg ikke, men jeg ved at jeg skal, kærligheden til Nord siger jeg skal. så jeg kæmper, jeg kæmper hver dag for at gøre ham stolt en dag.
      virkelig tak for de smukke ord og støtten <3

  • Reply Charlotte 14. august 2016 at 11:11

    Kan slet ikke forestille mig den smerte du går igennem. Er selv mor til 2 små børn. Har simpelthen så ondt af dig!! Håber du har styrken til at kæmpe videre!

    • Sara
      Reply Sara 14. august 2016 at 11:16

      Tak, og det håber jeg også at jeg har <3

  • Reply Sanne 15. august 2016 at 7:04

    Hej Sara, jeg er ikke et sekund i tvivl om at du og Nord ser hinanden igen en dag ❤️❤️ Og kan kun fjernt forestille mig hvilken kamp det er at stå op til manglen af din største kærlighed. Ingen føler det som du…. Og har på fornemmelsen at du er en ekstraordinær person. Er glad for at du har din familie med dig❤️❤️ Og vi her på siden læser med, og tak fordi vi må høre om Nord🙏🏽 kh Sanne

    • Sara
      Reply Sara 15. august 2016 at 10:20

      Det skal vi, en anden tanken kan jeg slet ikke bære, det er ubærlig nok at jeg ikke skal se ham mere i det her liv. savnet er ubeskriveligt. Ja det er godt jeg har en god familie, uden dem og alle de andre vidunderlige mennesker der er der for mig, havde jeg givet op.

      Tak fordi i vil høre om Nord <3

  • Reply Jeanette 22. august 2016 at 21:08

    Hej Sara
    Jeg sidder her og læser din kamp med tårerne løbende ned af mine kinder. Jeg har ikke mistet som du og kan ikke forestille mig den smerte du har, men når jeg prøver kan jeg ikke holde det ud. Jeg håber du med tiden finder glæden i livet igen. Nord vil altid være med dig. Omgi dig med din familie og venner, som kan styrke og støtte dig i den svære tid.
    Mange tanker herfra

    • Sara
      Reply Sara 23. august 2016 at 15:27

      Det gør jeg også støtten og kærligheden er lyset i mørket. og tak <3

  • Reply Camilla 14. september 2016 at 8:25

    Kære Nords mor (for det vil du være til evig tid)
    Jeg faldt tilfældigt over dette, læste det med tårer presse på… Indtil jeg ser, at din smukke søn, havde nøjagtig samme dynebetræk som min lille dreng har.. Puha en klump i maven og tårerne triller. Hvor er det uretfærdigt, hvor giver det ingen mening og hvor er jeg inderligt ked af dit tab. Det gør ondt helt ind i mit mor hjerte. Jeg ved du kæmper og hvor er det stærkt at du kæmper videre for din lille dejlige drengs skyld, han er det værd. Fantastisk du har så stor støtte fra familie og venner. Jeg ønsker dig alt godt i fremtiden og sender en tanke til lille Nord. Og du har ret… Nords far har ikke længere titlen “far”, den smed han væk.

    • Sara
      Reply Sara 15. september 2016 at 21:54

      Tak for smukke ord, og ja jeg kæmper for Nord, hans kærlighed skal ikke ha været forgæves <3

  • Reply Celine 9. januar 2017 at 11:06

    Jeg har næsten ikke nogle ord… det her må være den mest forfærdelige måde at sige farvel. Det gør mig så ondt, helt inde i hjertet? Nu er der endnu en stjerne på himlen der lyser mere end andre… han blev taget væk alt for tidligt. Jeg mistede selv en lillesøster på kun 11 måneder. Selv om det er 11 år siden har jeg den underlige følelse i maven hver dagen…?❤️

    • nordformaelkevejen
      Reply nordformaelkevejen 9. januar 2017 at 11:44

      Det er forfærdeligt og det gør så ubeskrivelig ondt. Men tak fordi du høre mig <3

    Leave a Reply